Akutte sårskader

Hvilke akutte sårtyper findes der?

Inddeling af sår

• Simple sår, hvor kun hud eller slimhinde er skadet

• Komplicerede sår omfattende dybereliggende strukturer, dvs. større kar, nerver, sener, indre organer og eventuelt knogler er skadede eller påvirkede

• Bidlæsioner gennemgås separat, se dyre- og menneskebid

Sårtyper

• Excoriationer og abrasio

  • Overfladiske læsioner af epidermis og evt. øvre dermis, sidstnævnte giver ubetydelig ardannelse

  • En underkategori er "asfalt tatoveringer", hvor der efterlades en permanent misfarvning i huden fra tjære og småsten

• Snitsår

  • Kan bløde voldsomt og har ofte skarpe sårkanter. Selve blødningen virker rensende, og sårene er som regel rene

• Stiksår

  • Skyldes kniv, spidse metalgenstande, glas, pigtråd eller lignende. Indstiksåret kan være lille, men såret kan alligevel gå dybt ind i kroppen og omfatte indre organer. Faren for infektion er stor pga. forurening, som går i dybden

• Kontusioner - lacerationer - kvæstningssår

  • Er sår som skyldes stumpe slag eller traumer mod kroppen. Sårkanterne er uregelmæssige og oprevne, og vævet er knust og blodigt

  • Ved mindre lacerationer kan anvendes steri-strips til at samle sårkanterne

  • Der kan være alvorlige underliggende muskel-og knogleskader ved højenergitraumer

  • Der er stor fare for infektion i disse sår

• Skudsår

  • Skudsår kan se meget forskellige ud, afhængig af våbenkaliber og skudhastighed. Hvis projektilet rammer en knogle, sprænges knoglen i mange stykker. Skudsårets indgangsåbning kan være lille og indsunken, mens udgangssåret ofte er stort og oprevet.

  • Ofte bliver tøj og andre fremmedlegemer suget ind i såret i retningen af projektilets udgang

  • Granatsplinter medfører en kombination af knusningssår og skudsår

Hvornår er akutte sår farlige?

Blødning

• Ved større blødninger og højenergitraumer er der fare for cirkulatorisk svigt, organskader og høj mortalitet ved manglende livreddende førstehjælp

Infektion

• Når der går hul på huden, stiger risikoen for, at bakterier og andre mikroorganismer trænger ind i kroppen

• Almindelig rensning af mindre sår med postevand og sæbe og påsætning af plaster/ren forbinding med daglig skift er ofte tilstrækkelig profylakse

• Tegn på lokal infektion er, at såret og huden hæver, bliver rødt, varm, hævet og smertefuldt. Der kan være risiko for sepsis

• Lymfangitis kan ses som røde striber i huden og hævelse af lymfeknuderne 

• Feber og svært påvirket almentilstand er symptomer, som bør give mistanke om sepsis

• Ved åbne brud er der fare for infektion i den skadede knogle. Ved sår over et led er der fare for infektion i leddet, begge dele er ofte vanskelige at håndtere. Det er altså af største vigtighed at rense grundigt og anlægge rene bandager på sådanne sår

• Profylaktisk antibiotika kan også være indiceret, og ved svært kontaminerede sår med fx jordbundsbakterier kan mikrobiologer inddrages i behandlingen

Indre skader

• Ved dybe stiksår eller skudsår er der risiko for skade på indre organer

• Se også stort traume, førstehjælp, skadested

Stivkrampe

• Stivkrampe, tetanus, skyldes et toxin, som produceres af jordbakterien Clostridium tetani. Bakterien trives godt, hvis den kommer ind i dybe sår med dødt væv. Symptomerne på tetanus viser sig oftest først efter dage eller uger og kan være:

  • Smerte og stivhed i kæben (trismus)

  • Generel stivhed i ansigtsmuskler

  • Stive kropsmuskler, som fører til bagoverbøjning af hovedet og svaj i ryggen

  • Krampeanfald

  • Svedeture, højt blodtryk, høj puls, feber, uregelmæssig hjerterytme

• Tetanus-vaccine er ofte relevant       

  • Ved rent sår bør patienten få en revaccination, hvis der er gået mere end 10 år siden sidste stivkrampevaccine

  • Ved urent sår bør patienten revaccineres, hvis der er gået mere end 5 år, siden personen fik sidste stivkrampevaccine

Åbne brystskader

• Ved dybe læsioner på truncus er der fare for pneumothorax, fordi luften kan strømme ind i brysthulen og få lungen til at klappe sammen

• Dette er en alvorlig tilstand

• Man kan høre, at det krepiterer i såret

• Den skadede har vanskeligt ved at trække vejret

Åbne bugskader

• Dette medfører stor risiko for skade på indre organer, se abdominaltraume

• Høj risiko for efterfølgende alvorlig infektion

• Tarmen kan skades, så tarmindholdet siver ud i bughulen. Det medfører peritonitis, se bughule

• Dele af tarmen kan være presset ud i såret

• Tarmen skal ikke lægges tilbage i abdomen ved fremfald gennem såret, forbind med løs fugtig forbinding

Behandling

Rensning af sår

• Sprit hænderne af. Tag handsker på

• Vask huden rundt om såret med sæbe og vand, evt. med desinficerende væske. Rent vand fra vandhanen er lige så godt som sterilt saltvand

• Selve såret vaskes med en ren klud fugtet med rent vand eller desinficerende væske

• Små sår dækkes med plaster

• Større sår dækkes til med kompres og elastisk bind eller gazenet

• Sår, der er mere end 2-3 cm lange, og som gaber mere end 3-4 mm, bør sutureres, men det afhænger af situationen, lokalisationen og risikoen for infektion og/eller ardannelse

• Mindre åbne og gabende sår kan trækkes sammen med plaster eller steri-strips

Akut behandling

• Akutbehandling ved blødning

  • Tryk hårdt mod såret for at stoppe blødningen. Ved blødning fra sår på ekstremiteter kan de løftes over hjerteniveau

  • Hæmoragisk hypovolæmisk-shock kan opstå - læg eventuelt en i.v. adgang og suppler med 1 L isoton NaCl, plasmaekspander eller blodprodukter ved kraftig blødning

• Patienten bør faste

  • Hvis det bliver nødvendigt med narkose og operation

Videre behandling

• Afhænger af, hvilken slags sår der er tale om, og hvilke komplikationer der evt. opstår

• Ved infektion kan det blive nødvendigt med antibiotikabehandling

• Ved indre skader vil der ofte være behov for operation

• Ved skæmmende ar, fx i ansigtet, kan plastikkirurgi eller andre former for senere ar-korrigerende behandling, blive aktuel efterfølgende

Inficerede sår

• Almindelige hudbakterier kan give infektion i såret efter nogle dage, se bakterielle hudinfektioner

• Et dybt inficeret sår bør behandles med systemisk antibiotika

• Mindre sårinfektioner kan behandles med klorhexidin, mere udbredt infektion med systemisk antibiotika

• Topikal antibiotika bør generelt undgås grundet risiko for resistensudvikling men kan overvejes i udvalgte tilfælde, fx i form af fusidin salve, se også flere behandlinger i artiklen om sårinfektioner

Vil du vide mere?

• Hud- og bløddelsskader

• Vaccine ved sårskader