Hugormebid

Diagnose

• I starten er det eneste tegn på hugormebid to tydelige stikmærker på bidstedet
• 30 % af hugormebiddene er tørre, dvs. at der ikke er indsprøjtet gift
  • Hugormebid er normalt ikke livstruende for en voksen person, men børn, ældre, gravide og syge er mere sårbare og kan opleve alvorligere reaktioner^1,2
  • Kun 10-15 % udvikler behandlingskrævende symptomer
  • Der er stor forskel på tidsforløbet af udviklingen af symptomer, afhængig af bidsted og lokaliseringen af giftdeponeringen (intrakutant, subkutant, intravasalt, intramuskulært)
  • De lokale reaktioner i form af smerter ud for bidsåret, rødme og ødem kan blive udtale og kan fortsætte med at udvikles over 2-3 døgn
  • De hyppigste systemiske symptomer er svimmelhed, mavesmerter, kvalme, opkastninger, hjertebanken, lavt blodtryk og åndenød
  • Anafylaksi er meget sjælden. Akut blodtryksfald og kraftige mavesmerter kan opstå pga. pludselig histaminfrigørelse, forårsaget af hugormegiften, særligt ved intravasal giftinjektion, og behandles som anafylaksi 
  • Man graderer slangebid i 5 grader af forgiftning³
    • Grad 0. Ingen symptomer eller objektive fund udover bidmærker
    • Grad 1. Lokal hævelse og milde forbigående systemiske symptomer
    • Grad 2. Hævelse, der omfatter hele ekstremiteten og udtalte eller langvarige systemiske symptomer
    • Grad 3. Hævelse, der omfatter hele ekstremiteten og griber over på truncus samt udtalte eller langvarige systemiske symptomer
    • Grad 4. Svære og livstruende systemiske reaktioner 

Behandling

Initial behandling på skadested

1. Hold bidstedet i ro, for at evt. indsprøjtet gift ikke spredes via lymfen
2. Du må ikke skære, suge eller afklemme bidstedet
3. Forsøg ikke at anlægge årepresse (torniquet)
4. Patienten bør ikke gå selv ved bid på fod/ben
5. Evt. ring efter ambulance på 112
   • Hvis der ikke kommer en lokal reaktion på bidstedet i løbet af de første 30 minutter, er der kun lille risiko for alvorlige reaktioner
   • Alle bid bør observeres for udvikling i 6-8 timer

Specifik behandling på sygehus

• Der findes en antidot (antiserum) mod hugormegiften. Se Antidothåndbogen for rekvirering og administration. Antidot har bedst effekt, når den gives tidligt
• Registrering af udbredelsen af hudforandringer i form af ødem/erytem, bør markeres med pen på huden, med samtidig anføring af tidspunkt⁴
• Sørg for opdateret tetanusvaccination
• Behandling med antidot bør overvejes ved grad 2 og er indiceret ved grad 3 og 4 forgiftning. Konferér med Giftlinjen ved tvivl
• Supplér vurderingen af den systemiske sværhedsgrad  af hugormegiften ved at tage blodprøver fx hver 4.-6. time (hyppigere ved udtalte symptomer)
  • Leukocytter, hgb, trombocytter, INR, fibrinogen, levertal, elektrolytter, creatinkinase, myoglobin, kreatinin
• EKG kan vise inverterede t-takker
• Symptomatisk behandling af hypotension og evt. histaminfrigørelse (trigget af hugormegiften)

Henvisning

• Alle patienter med hugormebid grad 2-4 bør principielt indlægges

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

• Hugormens gift er i den meget milde ende af slangegifte
• Kun få procent af Giftlinjens henvendelser (2006-2024) førte til alvorlige symptomer, der krævede intensiv terapi
• Vedvarende smerter, hævelse, lymfeødem og risiko for længerevarende funktionsbegrænsning af den bidte legemsdel er de hyppigste komplikationer
• Komplikationer som blodpropper og kompartmentsyndrom ses
• Sekundære infektioner er sjældne
• Dødsfald er er ekstremt sjældne. Seneste kendte dødsfald var i 1984, hvor en turist med hjerteproblemer døde¹
• Alvorlige senfølger, såsom AMI, er beskrevet i senforløbet af et hugormebid (uger til måneder) og kan ikke med sikkerhed kobles til effekten af hugormegiften¹
• Børn er i større risiko for at få symptomer

Baggrundsoplysninger

Definition

• Hugormen, Vipera berus, er den eneste giftige slange i Norden
• Hugormen har mørkt zik-zak mønster mod en lysere baggrund. Hugormen kan dog være brun og sort og således uden synligt zik-zak mønster. Hugormen har ikke snogens karakteristiske gule nakkepletter⁵
• Hugormen er sky af natur og vil søge væk, når den mærker vibrationer i jorden. Den bider kun, hvis den føler sig truet eller bliver direkte trådt på

Forekomst

• Det estimeres, at omkring 200-400 personer bliver bidt af en hugorm årligt i Danmark
• I 2024 var der i alt 48 henvendelser om personer med hugormebid til Giftlinjen (primært fra sundhedsvæsnet)
• I perioden 2006-2024 var der i alt 461 henvendelser om personer med hugormebid til Giftlinjen. Af disse omhandlede 58 % mænd, og 40 % af bid var hos mænd i alderen 20-49. 60 % af opkald var fra Jylland, 30 % fra Sjælland og de sidste 10 % fra resten af landet

Ætiologi og patogenese

• Hugormens gift indeholder en kombination af flere toksiner med både cytoksiske, endotelskadende og koagulationspåvirkende effekter. Derudover stimulerer toksinerne kroppen til at frigive histamin og bradykinin. Hugormegiften har desuden effekt som ACE-hæmmer

Patientinformation

• Hugormebid