Armene ud fra kroppen, arbejdsstillinger

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d.

Basisoplysninger

  • Arbejde med armene løftede i eller over skulderhøjde
  • Arbejde med armene ud fra kroppen forekommer ofte i erhverv som malere, elektrikere og andre bygningsarbejdere1

Helbredseffekter

Aktuelle diagnoser

  • Skuldertendinitis: Tendinitis betegner en inflammation i en sene eller i senens fæste mod knoglen (entese). Skuldertendinitis kan forekomme i følgende sener: supraspinatussenen, infraspinatussenen, subscapularissenen, teres minorsenen, bicepssenen (det lange hoved)
  • Rotatorcuff-syndrom/Impingementsyndrom: Rotatorcuff-syndrom er en fællesbetegnelse for forskellige lidelser i senerne og muskulaturen omkring skulderens rotatormanchet (rotator cuff). Impingementsyndrom og rotator cuff-syndrom er reelt forskellige betegnelser for samme sygdom, selv om impingementsyndrom og rotator cuff-syndrom har forskellig diagnosekode (hhv. DM751 og DM754)
  • Se også Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins (DASAM) nationale instruks om rotator cuff syndrom

Skademekanisme

  • Der er evidens for, at belastningsskade kan opstå ved repetitivt eller statisk arbejde med armene for langt ud fra kroppen. Det er vist, at en vinkel på mere end 600 mellem arm og krop (fleksion eller abduktion) i denne sammenhæng kompromitterer blodforsyningen
  • Det er vist, at hvis arbejde med armen ud for kroppen er til stede mere end 10 % af arbejdscyklustiden, øges forekomsten af belastningssygdomme i skulder/arm2
  • Ud fra vægtarmprincippet arbejder musklerne under "mechanical disadvantage", specielt ved abduktion i skulderen. En bieffekt af dette vil sandsynligvis være en cirkulationsreduktion i det væv, som arbejder statisk
  • I abduktion og elevation komprimeres bløddelstrukturerne mellem tuberculum majus og undersiden af acromion. Det kan tænkes, at den mekaniske irritation og/eller reduceret cirkulation fremmer en inflammatorisk proces
  • Se i øvrigt artiklen der omhandler ergonomi generelt

Prognose

  • 50 % af patienter med skulderproblemer i almen praksis har fortsat problemer efter 6 måneder, og 40 % efter 12 måneder
  • Der er utilstrækkelig evidens for at kunne be- eller afkræfte gavnlig effekt af almindelig brugte behandlinger (NSAID, subakromial eller oral glucocorticosteroid, forskellige former for fysioterapi, aflastning eller kirurgi)
  • Impingement bedres generelt ved ikke-operativ behandling. Ved fravær af tegn til akut ruptur anbefales 3-6 måneders fysiurgisk specifik optræning forud for artroskopi
  • Erhvervsprognosen ved de alvorligste tilfælde er relativ dårlig, med ca. 50 % på overførselsindkomst efter 4 - 8 år

Forebyggelse

  • Arbejde med hænderne i eller over skulderhøjde bør reduceres. Desværre er der indenfor flere brancher tendens til det modsatte, idet arbejdet synes at specialiseres mere og mere. F.eks. kan en elektriker i længere perioder udelukkende være beskæftiget med boring og efterfølgende opsætning af kabelbakker til elektriske installationer, uden at arbejdet varieres med andre og mindre anstrengende funktioner

Risikovurdering

Kilder

Referencer

  1. Dalbøge A, Hansson GÅ, Frost P, Andersen JH, Heilskov-Hansen T, Svendsen SW. Upper arm elevation and repetitive shoulder movements: a general population job exposure matrix based on expert ratings and technical measurements. Occup Environ Med. 2016; 73.; 553-60. Vis kilde
  2. Svendsen SW, Bonde JP, Mathiassen SE, et al. Work related shoulder disorders: quantitative exposure response relations with reference to arm posture. Occup Environ Med. 2004; 61.; 844-53. Vis kilde
  3. Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. At-meddelelse nr. 4.05.3 Marts 1998. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d., Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen