Computerarbejde

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge

Definition

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler beskriver arbejdet ved skærmterminaler herunder computere:
    • Skærmterminalarbejdsplads, som er et system bestående af en skærmterminal, eventuelt udstyret med tastatur eller anden indlæsnings- /styringsudstyr (mus m.v.), og/eller den programdel, der bestemmer samspillet menneske/maskine, samt øvrigt tilbehør, herunder telefon, modem, printer, konceptholder, arbejdsstol og arbejdsbord eller arbejdsflade samt de nærmeste omgivelser
    • Skærmterminalarbejdsplads er i dag synonymt med computerarbejdsplads

Forekomst

  • Det anslås, at ca. 60 % anvender computer i arbejdslivet. Brug og anvendelsesområder er stadigt stigende

Helbredseffekter

Aktuelle diagnoser

  • Begrebet "musearm" er en uspecifik betegnelse for smerter i nakke, skuldre eller arme, der optræder ved computerarbejde
  • Det er vist, at computer- eller musearbejde mere end 20-25 timer pr. uge er forbundet med en øget klageprofil fra øvre bevægeapparat. Det er ikke lykkedes at påvise en egentlig tærskelværdi for dette, men der synes at være en sikkert forøget risiko for uspecifikke smerter ved dette niveau. Der er ikke påvist en øget risiko for specifikke bevægeapparatsygdomme som f.eks. tennisalbue, tendovaginitis, karpaltunnelsyndrom eller supraspinatustendinitis1,2

Forebyggelse

Kortlægning

  • Ved kortlægning af omfanget af computerarbejde lægges der vægt på følgende forhold:
    • Karakteren af computerarbejde: Det er af betydning, om computerarbejdet er varieret eller ensformigt. Indtastning af tal eller tekst fra forlæg, optegning af datapunkter (fx geografisk informationssøgning) eller redigering af tekst eller billeder er eksempler på computerarbejde, der kan medføre forøget risiko for smerter, hvis der ikke forekommer andre og kvalitativt forskellige funktioner i løbet af arbejdsdagen
    • Varieret computerarbejde indebærer vekslen mellem tekstskrivning, informationssøgning og læsning på skærmen afbrudt af kvalitativt anderledes opgaver som fx møder, telefonsamtaler, arkivering mv.

Tiltag

  • Arbejdet ved computeren skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved computeren regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser. Dette gælder både som forebyggende foranstaltning og i de tilfælde, hvor der er opstået bevægeapparatsklager i nakke, skulder eller arme 
  • Den ansatte har i følge Skærmbekendtgørelsen ret til en passende undersøgelse af øjne og syn, inden arbejdet ved computeren påbegyndes, med jævne mellemrum herefter, og når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen.
  • Den ansatte har ret til at få udleveret briller eller kontaktlinser uden omkostninger for den ansatte 
  • Der er ikke dokumentation for, at specifikke ergonomiske tiltag har effekt på bevægeapparatbesvær. Man kender således ikke betydningen af fx skærmens, tastaturets eller musens placering og udformning
  • En større dansk prospektiv undersøgelse af computerarbejde (NUDATA-studiet) har vist, at tilfredshed med indretningen af egen arbejdsplads har betydning for senere oplevet besvær

Anmeldelse

  • Klagerne anerkendes generelt ikke i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med mindre der er tale om en ekstraordinær belastning

Arbejdstilsynet - Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler

Kilder

Referencer

  1. Waersted M, Hanvold TN, Veiersted KB. Computer work and musculoskeletal disorders of the neck and upper extremity: a systematic review. BMC Musculoskelet Disord. 2010; 11.; 79. Vis kilde
  2. Thomsen JF, Gerr F, Atroshi I. Carpal tunnel syndrome and the use of computer mouse and keyboard: a systematic review. BMC Musculoskelet Disord. 2008; 9.; 134. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen