Elektromagnetiske felter på arbejdspladsen, helbredseffekter

Basisoplysninger¹

• Et elektromagnetisk felt (EMF) er et fysisk felt, der varierer i tid og rum, og som beskriver de elektriske og magnetiske påvirkninger, der genereres af og virker på elektriske ladninger
  • Elektriske felter opstår ved spændingsforskelle og findes, uanset om der løber strøm. De måles i volt pr. meter (V/m) 
  • Magnetiske felter opstår kun, når der er strøm i lederen. Jo stærkere strøm desto kraftigere magnetisk felt. De måles i ampere pr. meter (A/m) eller i fluxtæthed tesla (T). I luft svarer 1 A/m til ca. 1,26 µT
• Vigtige karakteristika ved EMF er frekvens og bølgelængde. Jo kortere bølgelængde, desto højere frekvens og dermed højere energi
• EMF dækker det lavfrekvente, ikke-ioniserende område af det elektromagnetiske spektrum:
  • Statiske felter (0 Hz, fx jordens magnetfelt)
  • Ekstremt lavfrekvente felter (ELF) (< 300 Hz, fx strømførende ledninger, elnet)
  • Radiofrekvenser (RF) (3 kHz – 300 GHz, fx radio, TV, kommunikation)
  • Mikrobølger (300 MHz – 300 GHz, fx Wi-Fi, radar, mikrobølgeovne)
• Alle disse felter er ikke-ioniserende, hvilket betyder, at de ikke har energi nok til at løsrive elektroner fra atomer eller molekyler^2,3
• Frekvenser > 300 GHz betegnes elektromagnetisk stråling^3,2, og indeholder både ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling som infrarødt lys (IR) (300 GHz – 430 THz, fx varme, fjernbetjeninger) og synligt lys (430 – 770 THz) samt ioniserende elektromagnetisk stråling som ultraviolet (UV) (770 THz – 30 PHz, fx sollys, svejsning), røntgen (30 PHz – 30 EHz, fx medicinsk billeddiagnostik) og gamma (> 30 EHz, radioaktivitet)

Forekomst²

• Naturlig EMF stammer fra fx tordenvejr og jordmagnetisme (typisk 50 µT)
• Alle strømførende ledninger er omgivet af EMF. Ledningsnettets vekselstrøm på 50 Hz skaber magnetfelter på ca. 0,01-0,05 µT i almindelige boliger og ca. 3-10 µT under højspændingsledninger
• Eksempler på magnetfelter er varmekabler i gulv (1,5 µT), varmetæpper og mindre elektriske apparater som barbermaskiner (60 µT)
• Radiofrekvente felter omfatter radiosendere, trådløse netværk, sendemaster til mobiltelefoni og mobiltelefoner. Den højeste individuelle eksponering sker ved brug af mobiltelefon
• Erhvervsmæssig eksponering forekommer især ved arbejde tæt på stærke kilder som radarudstyr, radiosendere, elektrolyseovne og transformatorstationer
• Eksponeringen aftager hurtigt med afstanden og ligger i de fleste tilfælde under de gældende helbredsbaserede grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet på baggrund af ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection)-retningslinjer

Helbredseffekter³

• Det samlede nuværende vidensgrundlag tyder ikke på, at normal dagligdags brug af trådløs teknologi har negativ virkning på helbredet
• EMF kan indirekte påvirke elektronisk udstyr, fx pacemakere, cochlear-implantater.  Sikkerhedsafstande bør derfor respekteres
• Høje niveauer af EMF (typisk langt over eksponeringsgrænser) kan give akutte fysiologiske effekter som muskel- og nervepåvirkning eller varmeudvikling i væv
• Den internationale kræftforskningsinstitution IARC (WHO har klassificeret lavfrekvente magnetiske felter, radiobølger og højfrekvente elektromagnetiske felter som muligvis kræftfremkaldende for mennesket (kategori 2B). Dette betyder, at der er en vis mistanke, men at dokumentationen er utilstrækkelig til at konkludere en årsagssammenhæng, og der er behov for mere forskning 
• Lavfrekvente elektriske felter, statiske elektriske felter og statiske magnetiske felter er ikke kræftfremkaldende

Skademekanisme

• Elektriske felter afskærmes af kroppens overfladeladninger og trænger derfor ikke langt ind i vævet
• Magnetfelter trænger derimod uhindret ind i kroppen og kan her inducere elektriske strømme i vævet
  • Ekstremt stærke lavfrekvente felter (flere hundrede gange større end under højspændingsledninger) kan aktivere muskelceller og udløse nervesignaler, som kan medføre synsforstyrrelser og påvirke hjerteaktiviteten
  • Højfrekvente felter kan forårsage vævsopvarmning som følge af øget kinetisk energi i vandmolekyler. Dette er den bedst dokumenterede skademekanisme ved EMF og har dannet grundlag for fastlæggelse af grænseværdier 
  • Der eksisterer hypoteser om andre mulige skademekanismer men resultater fra både forsøgs- og befolkningsstudier er modstridende

Forebyggelse

Kortlægning

• Målinger er normalt ikke relevante, medmindre der er mistanke om overskridelse af grænseværdier eller ved arbejde med kraftige strålekilder 

Tiltag

• Arbejdstilsynet refererer til BFA Industris vejledning om elektromagnetiske felter⁴ 
• Arbejdstilsynet benytter grænseværdier fra International Commission on Non-ionizing Radiation Protection (ICNIRP)⁴ 
• Beskyttelse består i sikring af afstand til strålekilden og evt. afskærmning, indkapsling eller reflektering af felter da elimination normalt ikke er muligt
• Tidsbegrænsning ved nødvendigt ophold i nærheden af kraftige felter
• Der gælder forskellige eksponeringsgrænser for almindelige arbejdstagere og sårbare grupper (fx gravide, personer med pacemaker eller andet implantat)
• Eksponerede ansatte, der indberetter uventet sygdom eller forringelser af helbredet, eller som har været udsat for elektromagnetiske felter, der overstiger eksponeringsgrænseværdierne, skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis⁴ 
  • Påvirkningen er af en sådan art, at en identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen
  • Det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under
  • Der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen