Støj på arbejdspladsen, helbredseffekter

Basisoplysninger

• Lyd er variationer i lufttryk, der bevæger sig i bølger. Det menneskelige øre kan opfatte frekvenser fra 20 til 20.000 Hertz (Hz)
• Lydtryk måles i Pascal (Pa), hvor 1 Pa = 1 Newton/m². Øret kan registrere meget små trykforskelle – helt ned til 0,00002 Pa, mens smertegrænsen ligger ved omkring 20 Pa
• For at håndtere det store spænd i lydtryk anvendes decibel (dB), en logaritmisk skala. Laveste lyd, som kan høres, svarer til 0 dB HL, og smertegrænsen ligger på omtrent 120 dB HL
• Øret er mest følsomt for frekvenser omkring 1.000 Hz. Derfor bruges en frekvensvægtning (A-vægtning), som tilpasser målingen til ørets følsomhed. Lydniveauet måles da som dB(A)
• Måleinstrumenter for lydtryk indstilles automatisk med A-vægtning
• I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støj på arbejdspladsen anvendes udtrykket det energiækvivalente A-vægtede lydtryk (LAeq), som beskriver den gennemsnitlige støjeksponering over en 8-timers arbejdsdag og måles i dB(A)

Forekomst

• Typiske støjniveauer fremgår af figur med eksempler på støjkilder
• Systematiske målinger på danske risikobrancher viser gennemsnitlige støjniveauer omkring 80-85 dB(A)¹
• Brancher med kraftig støj er metal-, træ- og tekstilindustrier samt trykkeri og bygge- og anlægsindustrien
• Omkring 25 % af danske arbejdstager angiver, at de er generet af støj på arbejdspladsen
• Ikke-arbejdsrelateret støjeksponering har også betydning ved vurdering af støjeffekter, særligt fyrværkeri, skydning, høj musik og privat brug af motorsav og andet maskinelt udstyr

Helbredseffekter

• Arbejdsrelateret støjskade opstår efter langvarig eksponering og giver typisk et irreversibel høretab i området 3-6 kHz med et karakteristisk "støjdip", der ved fortsat eksponering kan brede sig til lavere frekvenser. Støjskade ledsages ofte af tinnitus. Støjskade diagnosticeres vha. en audiometrisk høreprøve
• Ulykker forårsaget af kommunikationssvigt, idet støj kan medføre fejltolkning eller udeblivelse af vigtige auditive signaler
• Øget træthed og kognitiv belastning pga. baggrundsstøj
• Hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, AMI og cerebralt slagtilfælde, er undersøgt i flere studier. WHO vurderer, at der er en begrænset sammenhæng mellem arbejdsrelateret støjeksponering og hjerte-kar-sygdomme²   

Skademekanisme

• Den dominerende teori bag udvikling af støjskader er, at trykbølger overføres fra trommehinden via mellemørets knogler til det indre øre, og mekanisk beskadiger hårceller i et bestemt område i cochlea, som er ansvarlig for de frekvenser, som tabes ved støjskader. Skaden kan verificeres ved elektronmikroskopi og lokalisering følger principperne i travelling wave theory og afhænger af det indre øres opbygning
• Mekanismen bag en eventuel påvirkning af hjerte-kar-systemet er ikke endeligt fastlagt, men kan muligvis involvere stressrelaterede responser via det autonome nervesystem og hormonelle ændringer² 

Forebyggelse

Kortlægning

• Alle arbejdspladser, hvor der er mistanke om skadeligt støjniveau, bør få foretaget støjmålinger
• De fleste arbejdsmiljørådgivere kan bistå med støjmålinger, som kan udføres som stationære målinger på arbejdspladsen eller som personbårne målinger med udstyr båret af medarbejderen
• Støjmålingerne bør udtrykkes som energiækvivalent A-vægtet lydtryk (LAeq) over en 8-timers arbejdsdag og inkludere spidsværdier af impulser (LpC peak), som er det maksimale aflæste C-vægtede lydtrykniveau. Peak-værdier anses for en særlig risikofaktor for støjskader
• LAeq kan også beregnes ved hjælp af en støjberegner, hvis der foreligger information om støjkilden<

Tiltag

• Støj på arbejdspladsen er reguleret gennem Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støj
• Ifølge  Arbejdstilsynets vejledning D.6.1-6, skal unødig støjbelastning undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal holdes så lavt som rimeligt muligt under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foranstaltninger
• Ved støjeksponering > 80 dB(A) eller impulsspidsværdier > 135 dB(C) (nedre aktionsværdi), skal arbejdsgiver stille høreværn til rådighed
• Ved støjeksponering > 85 dB(A) eller impulsspidsværdier > 137 dB(C) (grænseværdi), skal høreværn anvendes
• Arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdstagere, der udsættes for høreskadende støj, får adgang til:
  • Arbejdsmedicinsk undersøgelse af hørelsen når støjeksponering > 85 dB(A), eller spidsværdier > 137 dB(C)
  • Lovpligtig høreundersøgelse når støjeksponering > 80 dB(A), eller spidsværdien > 135 dB(C) og arbejdspladsvurderingen (APV) viser risiko for høreskade 

Bilag

• Eksempler på forskellige støjkilder