Helkropsvibration på arbejdspladsen, helbredseffekter

Basisoplysninger

• Helkropsvibration (whole-body vibration, WBV) betegner vibrationer, der overføres til hele kroppen gennem gulv/fødder eller sæde/baller 
• Vibrationer beskriver mekaniske svingninger og kan karakteriseres ved acceleration, forskydning, hastigheden eller frekvens
• Vibration foregår i tre retninger (x, y, z-akse), men målinger foretages typisk som lineær bevægelse i én akse
• Acceleration (målt i m/s²) anvendes oftest til at beskrive vibrationsintensiteten
• I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om vibrationer anvendes udtrykket A(8), som angiver den gennemsnitlige eksponering for vibrationer over en arbejdsdag på 8 timer og måles i m/s²

Forekomst

• Det anslås, at 45 % af arbejdstagere i bygge- og transportsektoren samt 42 % i landbrug og industri, var udsat for vibrationer i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid¹
• Helkropsvibration er en relevant problemstilling ved betjening af maskiner, hvor operatøren befinder sig på eller i maskinen. Det ses især ved:
  • Tunge køretøjer som traktor, anlægsmaskiner som fx rendegraver og gravko
  • Transportkøretøj som bus, tog, fly, helikopter, skib og snescooter

Helbredseffekter

• Lænderygsmerter er relateret til eksponering for helkropsvibrationer². Dokumentationen er dog svækket af, at eksponerede personer ofte samtidig udsættes for andre risikofaktorer som tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger². Studier peger på, at vibrationer i frekvensområdet 4,5–6 Hz har størst effekt på lænderyggen³
• Symptomer på transportsyge, såsom kvalme og svimmelhed, ses almindeligvis ved eksponering for vibrationer med frekvenser under 1 Hz
• Reduceret koncentrationsevne og øget træthed er forbundet med vibrationseksponering ved frekvenser under 5 Hz
• En række tilstande, herunder lyskebrok, muskelsvækkelse, nedsat koordination, dyspepsi, menstruationsforstyrrelser, åreknuder og hæmorider, hjertesygdom og forhøjet blodtryk er i enkelte studier sat i relation til helkropsvibration, men evidensen er begrænset

Skademekanisme

• Risikoen for skader og symptomer ved helkropsvibration antages at være relateret til overlap mellem vibrationens frekvens og kroppens egen resonans. Der er dog ikke enighed om den præcise patogenese, og de foreslåede mekanismer er fortsat hypotetiske og kræver yderligere forskning²

Forebyggelse

Kortlægning

• Alle arbejdspladser, hvor der er mistanke om skadelig vibrationseksponering, bør ifølge Arbejdstilsynets vejledning D6.7 få foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) med særligt fokus på vibrationernes intensitet, type og varighed
• Vibrationsbelastningen A(8) kan estimeres ud fra oplysninger fra leverandøren om maskinens vibrationsintensitet sammenholdt med eksponeringens varighed. Hvis brugbare data ikke foreligger, bør der foretages målinger, som de fleste arbejdsmiljørådgivere kan bistå med

Tiltag

• Det er vanskeligt at kvantificere helkropsvibration, men officielle retningslinjer findes, herunder Guide for the Evaluation of Human Exposure to Whole Body Vibration (ISO 2631)
• Aktionsværdien for den daglige vibrationsbelastning over en referenceperiode på 8 timer er 0,5 m/s² og grænseværdien er 1,15 m/s². Hvis aktionsværdien overskrides, er arbejdsgiveren forpligtet til at iværksætte en række forebyggende foranstaltninger som angivet i bekendtgørelsen om vibrationer. Grænseværdien må aldrig overskrides
• Når APV’en viser, at der er fare for den ansattes helbred som følge af helkropsvibrationer, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis
  • Påvirkningen fra vibrationer er så kraftig (> 0,5 m/s²), at der er en risiko for lænderygsmerter eller anden forringelse af helbredet
  • Der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen