Bekæmpelsesmidler og arbejdsmiljø

Hovedpunkter

• Denne oversigt omhandler helbredseffekter af udsættelse for bekæmpelsesmidler i arbejdsmiljøet
• Artiklen er en oversigt, og specifik information må søges i andre kilder¹
• Bekæmpelsesmidler bruges til bekæmpelse af insekter, varmblodede skadedyr, ukrudt, svampe m.v. Bekæmpelsesmidler, som også betegnes pesticider, kan inddeles i:
  • Insekticider – til bekæmpelse af insekter
  • Rodenticider - midler mod gnavere
  • Herbicider - midler til at kontrollere vækst af ukrudt
  • Fungicider - midler mod vækst af svampe
• Bekæmpelsesmidlerne kan også inddeles efter kemisk struktur og toksisk effekt, f.eks. i organophosphater og carbamater (begge acetylkolinesterase hæmmere) samt pyrethriner og pyrethroider (direkte påvirkning af perifere nerver, allergisk reaktion)
• Som hovedregel er de mest risikable bekæmpelsesmidler dem, som anvendes mod gnavere og insekter. Gasningsmidler er en gruppe med særlig risiko for forgiftning ved inhalation 

Forekomst

• Arbejdsmæssig udsættelse sker i gartnerier inkl. i væksthuse, i landbruget, ved maskinstationer, ved skadedyrsbekæmpelse og ved produktion af bekæmpelsesmidler 
• Udsættelse kan forekomme ved spredning og efterfølgende kontakt med eksempelvis sprøjtede planter
• Den største eksponering formodes at kunne ske ved håndtering af koncentrerede produkter herunder fremstilling af brugsblandinger

Helbredseffekter

• Helbredseffekterne afhænger af den kemiske forbindelse, dosis og toksikokinetik. Her omtales kun udvalgte helbredseffekter
• WHO har lavet en fareklassifikation for en lang række bekæmpelsesmidler: WHO fareklassifikation
• Akutte forgiftninger kan opstå ved håndtering af f.eks. muldvarpegiften aluminium phosphid, som udvikler gassen phosphin, andre gasningsmidler og potente insektmidler. som eksempelvis parathion (forbudt i DK). Typiske effekter er: Cholinergt syndrom ved insektmidler i organophosphat og carbamatgrupperne. CNS påvirkning, lunge- og hjerte-/kredsløbspåvirkning ved flere gasningsmidler
• Reproduktions effekter (nedsat fertilitet, spontan abort, vækstforstyrrelser i svangerskabet, for tidlig fødsel, dødsfald i perinatalperioden, medfødte misdannelser, kræft i barndommen)
  • Nogle bekæmpelsesmidler kan medføre reproduktionsskader via hormonforstyrrende effekter.  Midlerne er mærket for dette. Effekter beskrevet er kryptochisme, hypospadi og gastroschise ved eksponering for organoklorin pesticider, atrazin og glyphosat. Organoklorin pesticider, glyphosat, pyrethroider og neonicotinoider er ligeledes associeret med nedsat fødselsvægt²
  • Arbejdstilsynet har lagt stærke begrænsninger på gravides arbejde med kemiske bekæmpelsesmidler AT vejledning for gravide og ammende
• Neurologiske helbredseffekter
  • Der er mistanke om, at eksponering for bekæmpelsesmidler øger risikoen for udvikling af neurodegenerative lidelser som bl.a. Parkinsons sygdom og Alzheimers’ sygdom³⁴. I nogle EU-lande anerkendes Parkinsons sygdom som en arbejdsskade 
• Cancer
  • WHO’s cancerforskningsinstitution IARC har klassificeret en række bekæmpelsesmidler bl.a. glyphosat (herbicid), malathion og diazinon (insekticider) som sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A). Insekticiderne terachlorvinphos og parathion klassificeres som muligt kræftfremkaldende hos mennesker (gruppe 2B). Flere bekæmpelsesmidler er dog velundersøgt uden indikationer for kræftfremkaldende virkning⁵

Eksponeringsveje

• Optagelse gennem huden
• Gasser og aerosoler (sprøjtetåger) kan medføre optagelse ved indånding
• Oral udsættelse (rygning, væske- og fødeindtag uden hensyntagen til håndforurening) 

Forebyggelse

• Uddannelse med erhvervelse af sprøjtecertifikat via Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler (MAB). Miljøstyrelsen uddannelse
• Substitution af produkter med høj fareklassifikation med mindre farlige produkter
• Brug af værnemidler
• Personlig adfærd/hygiejne

Risikovurdering

• Risiko kan kun meningsfuldt vurderes for de specifikke produkter og anvendelser og kræver toksikologisk viden

Tiltag

• Miljøstyrelsen/EU godkender bekæmpelsesmidler til brug i Danmark ud fra toksikologi, miljøpåvirkning og nyttevirkning Bekæmpelsesmiddeldatabasen, Miljøstyrelsen