Epoxy, arbejdseksponering

Mette Lausten Hansen

Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d

Hovedpunkter

  • Epoxyforbindelser er en gruppe af stoffer, som har høj mekanisk styrke, er kemisk modstandsdygtige og har gode termiske egenskaber. Derfor er epoxy baserede materialer vidt udbredte. Overordnet består epoxyforbindelser af en resin (epoxyharpiks), evt. en reaktiv fortynder/additiv og en hærder - ved blanding igangsættes en kemisk polymerisering til modstandsdygtigt materiale. Resinen har én eller flere epoxygrupper (et oxygenatom bundet til to kulstofatomer i en ringstruktur, oxiran, denne del er let reaktiv). Epoxyforbindelserne benyttes ofte i to-komponentsystemer til at danne epoxyplast
  • Ca. 80 % af epoxyplast er et reaktionsprodukt mellem stofferne epiklorhydrin og bisfenol A – som danner en diglycidyleter af bisfenol A (DGEBA). DGEBA dannes i varierende kædelængder, og blandingen beskrives af leverandøren ved harpiksens gennemsnitlige molekylvægt. Molekylvægten for DGEBA monomeren er 340 (g/mol). Epoxyharpiks med gennemsnitlig molekylvægt <700 betegnes som lavmolekylære og epoxyharpiks med molekylvægt >700 som højmolekylære
  • Nogle epoxyprodukter er tilsat såkaldt reaktive opløsningsmidler (også epoxyforbindelser) for at reducere viskositeten. Dette er ofte alifatiske eller aromatiske glycidyletere
  • Hærderen i et epoxyprodukt kan være baseret på alifatiske aminer, polyaminer, polyamider, epoxyaddukter eller syreanhydrider afhængig af anvendelsesområde. Epoxysystemer kan også være tilsat acceleratorer (katalysatorer) for hærdeprocessen. Dette er ofte aminer og phenoler
  • Den væsentligste helbredsrisiko er sensibilisering og udvikling af eksem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sensibilisering ikke alene forekommer ved direkte hudkontakt, men kan tillige forekomme som følge af luftbåren eksponering. Det er uhærdede epoxyprodukter, som har sensibiliserende og eksemfremkaldende  egenskaber

Forekomst

  • Epoxyprodukter bruges blandt andet som korrosionshindrende maling, billak, gulvmaling/belægning, spartelmasse, lim, fugemateriale til beton og fliser, fugtspærre til beton, isolation af elektriske ledninger og i ortopædiske proteser og tandbroer, immersionsolie til mikroskopi, datamaskinepapir og papirforædlingsmidler, elektrostatisk pulver, garvemidler til læder, midler til restaurering af møbler, værktøjshåndtag og i smykker
  • Eksponering forekommer i alle arbejdsprocesser, hvor brug af uhærdede epoxyprodukter indgår. Dette gælder først og fremmest malere, gulvlæggere, murere og autolakerere

Helbredseffekter

Aktuelle diagnoser

  • Irritativt og allergisk kontakteksem er de hyppigste helbredseffekter efter epoxyeksponering. Der er anslået en årlig incidens af allergisk kontakteksem blandt epoxyeksponerede på ca. 1 %1. En prævalens på 0,5 % af epoxyudløst allergisk kontakteksem blev påvist i en undersøgelse af en uselekteret erhvervsaktiv befolkning2. Blandt knap 21.000 lappetests udført i perioden 2005-2009 var 1,3% positive over for DGEBA, ca. dobbelt så mange mænd som kvinder var positive3. Blandt erhvervseksponerede i vindmølleindustrien er incidensraten for eksem højest inden for første ansættelsesår4. Eksponering for epoxy kan i sjældne tilfælde også forårsage kontakturticaria
  • Epoxyeksponering kan også sjældent forårsage erhvervsastma. Syreanhydrider og aminer er potentielt astmaudløsende agens og muligvis også epoxyresin

Skademekanisme

  • Epoxyudløst allergisk kontakteksem er en overfølsomhedsreaktion, som involverer T-lymfocytter (type IV allergisk reaktion) 
    Lavmolekylær epoxy (DGEBA) med molekylvægt 340 g/mol er det vigtigste allergen. 82% af positive lappetest er overfor DGEBA5
    • 5Med tiltagende kædelængde aftager risikoen for allergi
    • Højmolekylær epoxy indeholder nogle få procent harpiks med molekylvægt 340 g/mol - og kan i sjældne tilfælde udløse allergi
    • Allergisk kontakteksem kan også udløses af andre epoxyharpikser, reaktive fortyndere og hærdere
    • Epoxyudløst kontaktallergi udvikles i 40-50 % af tilfældene i løbet af det første år med eksponering
  • Allergisk kontakteksem påvises ved brug af lappetest. Lavmolekylær epoxy (DGEBA) er inkluderet i standardserien. Kommercielt tilgængelige specialserier inkluderer også nogle almindelige reaktive fortyndere og hærdere. Det kan også være påkrævet at teste medbragte produkter fra arbejdspladsen og stoffer, som indgår i disse. En sådan testning bør foregå på special hudafdeling

Forebyggelse

Kortlægning og risikovurdering

  • Hudeksponering er den vigtigste eksponeringsvej. På arbejdspladser skal der gennemføres risikovurderinger af processer, som involverer brug af epoxyprodukter. Dette inkluderer vurdering af produktets allergirisiko (oplysning om sammensætning i leverandørens brugsanvisning) og graden af mulig hudkontakt ved anvendelse. På grundlag af risikovurderingen skal der tages stilling til, hvilke tiltag der kan bidrage til at reducere eksponeringen for at sikre arbejdstagernes helbred
  • Der findes ingen gode metoder til at måle hud- og luftvejseksponering ved brug af epoxyprodukter
  • Arbejdstilsynets vejledning Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter anviser, hvorledes arbejdet bør tilrettelægges hensigtsmæssigt
  • Arbejdstilsynets vejledning Grænseværdier for stoffer og materialer  (At-vejledning C.0.1) vedrørende luftforurening angiver nogle få relevante grænseværdier ved arbejde med epoxyprodukter (epiklorhydrin, nogle aminer og syreanhydrider)

Tiltag

  • Forholdsregler i forbindelse med anvendelse af epoxyprodukter er beskrevet i bilag til AT vejledningen på området Bilag 3 epoxy og isocyanater. Heraf fremgår bl.a. følgende:
    • Personer, der udfører arbejde med epoxy, skal ifølge bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis
    • Personer, der har eksem eller epoxyallergi, må ikke arbejde med epoxy produkter
    • Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med stofferne eller materialerne
    • Helbredsovervågning kan være indiceret ved produktioner, hvor der anvendes store volumina under åbne forhold, og hvor beskyttelsen i høj grad beror på korrekt brug af personlige værnemidler og god almen arbejdshygiejne. Eksempler er produktion af skibsskrog og møllevinger. Brug af lappetest i forbindelse med en sådan helbredskontrol begrænses af risiko for sensibilisering som en direkte følge af testen

Nogle epoxy forbindelser6

Eksempler på indholdsstoffer i epoxyprodukter og tilhørende CAS.nr. 

ProduktCAS.nr 
 Epoxy harpikser (resin) 
 Diglycidylether af bisfenol A (DGEBA) 
 25068-38-6
 Diglycidylether af bisfenol F (DGEBF)  28064-14-4
 Diglycidylether af bisfenol A/F (DGEBA/F) 40216-08-8
 Reaktive fortyndere 
 Cresyl glycidyl ether (CGE) 
  26447-14-3
 Phenylglycidyl ether (PGE)  122-60-1
 Butylglycidyl ether (BGE)  2426-08-6
 Alkyl (C12/C14) glycidyl ether (Epoxide 8™) 68609-97-2
 Hærdere 
 Ethylendiamin (EDA) 
  333-18-6
 Diethyletriamin (DETA)  111-40-0
 Trietylentetramin (TETA)  112-24-3
 Isoforondiamin (IPDA)  2855-13-2
 m-phenylendiamin  108-45-2
 4,4 diaminophenylmetan (MDA)  101-77-9
 2,4,6 tris-(dimethylaminomethyl)phenol (tris-DMP) 90-72-2
 Phtalsyreanhydrid (PHA)  85-44-9
 Maleinsyreanhydrid (MHA)  108-31-6

Kilder

Referencer

  1. Jolanki R. Occupational skin diseases from epoxy compounds. Epoxy resin compounds, epoxy acrylates and 2,3-epoxypropyl trimethyl ammonium chloride. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh). 1991; 159.; 1-80. Vis kilde
  2. Nielsen NH, Menné T. Allergic contact sensitization in an unselected Danish population. The Glostrup Allergy Study, Denmark. Acta Derm Venereol. 1992; 72.; 456-60. Vis kilde
  3. Bangsgaard N, Thyssen JP, Menné T, Andersen KE, Mortz CG, Paulsen E, Sommerlund M, Veien NK, Laurberg G, Kaaber K, Thormann J, Andersen BL, Danielsen A, Avnstorp C, Kristensen B, Kristensen O, Vissing S, Nielsen NH, Johansen JD. Contact allergy to epoxy resin: risk occupations and consequences. Contact Dermatitis. 2012; 67.; 73-7. Vis kilde
  4. Christiansen AG, Kinnerup MB, Carstensen O, Sommerlund M, Clausen PA, Bønløkke JH, Schlünssen V, Isaksson M, Schmidt SAJ, Kolstad HA. Occupational exposure to epoxy components and risk of dermatitis: A registry-based follow-up study of the wind turbine industry. Contact Dermatitis. 2024; 90.; 32-40. Vis kilde
  5. Aalto-Korte K, Pesonen M, Suuronen K. Occupational allergic contact dermatitis caused by epoxy chemicals: occupations, sensitizing products, and diagnosis. Contact Dermatitis. 2015; 73.; 336-42. Vis kilde
  6. Geraut C, Tripodi D, Brunet-Courtois B, Leray F, Geraut L. Occupational dermatitis to epoxydic and phenolic resins. Eur J Dermatol. 2009; 19.; 205-13. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Lausten Hansen

Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Henrik Kolstad

Professor, overlæge, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen