Melstøv og arbejdsmiljø

Basisoplysninger

• De hyppigst forekommende melsorter er hvede og rug, derefter kommer byg, havre og majs
• Ved melstøv som arbejdsmiljøproblem er det også relevant at nævne
  • tilsætningsstoffer som alfa-amylase, proteaser og cellulaser, som bedrer bageegenskaberne
  • forurening i form af svamp, svampesporer og lagermider, som er afhængig af lagerbetingelserne fra høst til bagebord

Forekomst

• Bager- og konditorfaget er mest belastet, men også andre arbejdspladser knyttet til produktion eller transport af mel, samt industriel brødfremstilling og det stigende antal pizza-restauranter
• En dansk undersøgelse fra 1995 af ansatte i bagerivirksomheder (håndværksbagere og brødfabrikker) viste, at
  • Bagere har 2-3 gange større risiko for at udvikle allergisk lidelse (enten rhinoconjunctivitis eller astma) i forhold til en kontrolgruppe, der ikke er erhvervsmæssigt eksponeret
  • De hyppigste allergier var hvede, rug, havre, byg, alfa-amylase og amyloglycosidase
  • Risikoen steg med antal år de første 7-10 år indenfor bagerfaget for herefter at være konstant (høj)
  • Afhængig af astmamål fandtes en forekomst af astma på 9-10 % hos bagere og 2-6 % hos kontrolgruppen
  • Positiv hudpriktest for bagerallergener (hvede, rug, havre, soya, alfa-amylase, amyloglycosidase m.fl.) fandtes hos 23 % af bagerne og hos 6 % i kontrolgruppen¹

Helbredseffekter, (for en oversigt, se^2,3)

Aktuelle diagnoser

• Der kan analyseres for specifikke IgE-allergier ved hjælp af RAST-og priktest
• Kontaktdermatitis som følge af arbejde med mel og korn kan forekomme, men er mere almindeligt hos dem, som håndterer dej. Dette kan tyde på, at andre forhold end rent melstøv også er medvirkende (fugtighed, hyppig håndvask og vaskemidler)
• Der findes en særlig lappetestserie for bagere. National vejledning for arbejdsmedicinsk udredning, se DASAMS Armoni vejledning 

Skademekanisme

• Bagerastma er en type I allergisk reaktion
• Personer med atopi har klart større risiko for at udvikle allergi mod allergener, som indgår i melstøv
• Bagere og andre ansatte med udsættelse for mel- og sukkerstøv kan udvikle melkaries (huller i tænderne)

Forebyggelse

Kortlægning

• Måling af melstøv kan være aktuelt. I den ovenfor omtalte rapport fandtes melstøvniveauer på 2.9 mg/m³ ved tilberedning af dej i håndværksbagerierne. På brødfabrikkerne var koncentrationen af melstøv væsentlig højere, i gennemsnit 14.3 mg/m³ ved forberedelse af deje
• Den danske grænseværdi for melstøv er 3 mg/m³

Risikovurdering

• Udvikling af bagerallergi kan ske ved melstøvniveauer under den gældende grænseværdi på 3 mg/m³(administrativ norm)

Tiltag

• Vurdering af maskiner og udstyr, tætsluttende låg, gerne med direkte udsugning på dejblandere og æltekar. Processer, som giver meget melstøv direkte, bør indkapsles. Der bør installeres punktudsug ved støvende arbejdsoperationer. Tilsætning af mel direkte fra silo bør foregå i lukket system
• Vurdere arbejdsprocessen
  • anvende støvfrit mel
  • strø melet ud på bagebordet i stedet for at kaste det ud
  • rækkefølgen af tilsætning (vand før mel, smør for mel osv.)
  • bedre kvalitet på melet kan mindske behovet for tilsætning af enzymer
• Forbedre indeklimaet ved at bedre almenventilation og reducere fugtighed og varme
  • Hindre opvækst af skimmelsvamp med gode rengøringsrutiner samt at undgå fugt
• Forbedre rengøringsrutinerne
  • brug industristøvsuger
  • undgå brug af kost og trykluft
  • undgå brug af fugtige træpaller og placering af melsække direkte på gulvet
  • undgå støvende arbejdsoperationer som sammenfoldning af de tømte melsække
• Brug støvmaske ved specielle arbejdsoperationer, som fører til meget melstøv
• Forbedre garderobeforholdene, undgå melstøv på det civile tøj
• Erhvervsvejledning af unge. Atopikere vil have større risiko for at udvikle allergi end andre

Socialmedicin

Der kan være behov for socialmedicinske tiltag såfremt den ansatte udvikler allergi overfor mel, idet det så kan være svært at fortsætte i faget.