Narkosegasser, arbejdseksponering

Basisoplysninger

• Følgende midler er almindeligt brugt
  • Kvælstofforilte/lattergas / N₂O (CAS-nr. 10024-97-2)    
  • Sevofluran (CAS-nr. 28523-86-7)

Forekomst

• Udsættelse for narkosegasser forekommer på operationsstuer, opvågningsstuer, fødestuer, tandlægeklinikker og dyreklinikker
• Kvælstofforilte findes, med nutidig teknologi, i koncentrationer under 400 ppm i operationsrum; historisk har peak-koncentrationer været over 1.000 ppm¹
• Fluraner, som er væsker ved stuetemperatur, findes sædvanligvis i koncentrationer under 2 ppm²  
• Forurening i arbejdsmiljøet kan ske ved spild af narkosegas-væske eller lækage fra lattergas-reduktionsventil, dårligt tilpasset maske, intubering og patientens udånding af gassen under opvågning

Helbredseffekter

Sygdomme

• Dokumentation af anæstesigassers toksicitet stammer især fra terapeutisk og i mindre omfang arbejdsmæssig udsættelse
• Nutidigt udstyr og arbejdsmetoder nedsætter væsentligt eksponeringen af personalet
• En tilbagevendende bekymring har været reproduktionsskader blandt personalet på operationsstuer, men dokumentationen er begrænset og er ikke fundet i nye velgennemførte studier
• Akutte effekter
  • For fluraner er de laveste niveauer med let påvirkning af CNS-funktioner mellem 600 ppm (sevofluran)²  
  • Ikke narkotiske koncentrationer kan medføre hovedpine, træthed og kvalme (lattergas)
  • Der er rapporteret få tilfælde af kontakteksem, astma og allergi overfor sevofluran²  
• Lattergas virker knoglemarvsdeprimerende svarende til vitamin B12 mangel. Betydelig udsættelse, især relateret til misbrug, kan medføre neuro- og myelopathi³ 
• Halogenerede anæstesigasser, primært halothan, kan medføre dosisafhængig let påvirkning af leverenzymer hos omkring 1/5 af patienter efter anæstesi. Svær immunmedieret toksisk hepatitis forekommer sjældent (1/35.000), især efter gentagne anæstesier. Leverpåvirkning er ikke beskrevet for sevofluran^2,3. Der er beskrevet tilfælde af hepatotoxicitet efter arbejdsmæssig udsættelse for halothan² 

Skademekanisme

• Lattergas hæmatologiske effekt skyldes hæmning af enzymet methionin syntetase, der både har betydning for DNA-syntese og myelindannelse³
• Halothans levertoksicitet skyldes metabolitter, der er direkte toksiske, eller ved immunmedieret reaktion danner antigen med toksisk ændrede cellekomponenter^2,3

Forebyggelse

Administrative normer

• Arbejdstilsynets grænseværdi for kvælstofforilte er 50 ppm (90 mg/m³)⁴
• Arbejdstilsynets grænseværdi for halothan er 4 ppm (40 mg/m³)⁴
• Der er ikke danske grænseværdier for fluraner, men i Sverige og Finland er grænseværdien for de tre ovenstående anæstesigasser 10 ppm²

 Kortlægning

• Forebyggelse skal være rettet mod følgende forhold:
  • Lækage under tilførsel af narkosegas fra udstyr til patient
  • Særligt høje koncentrationer kan opstå ved indledning af narkose på maske
  • Lækage fra udåndingsluften fra overskudsventilen/reservoirslangen
  • Lækage af gas gennem utætheder i narkoseudstyret (slanger, ventiler, kalkabsorbere, overgange osv. inklusive i stationære installationer)
  • Spild af narkosevæsker under påfyldning eller aftapning af fordamper
  • Udånding af narkosegas under opvågning
• Personalet skal afprøve udstyrets tæthed før hver narkose
• Ventilationsanlæg og punktudsug skal kontrolleres mindst en gang om året
• Punktudsug skal have funktionindikator. (Negativt tryk = sug på mindst -15cm H2O)
• Personalet skal oplæres i arbejdsmetoder, som giver mindst udslip
• Teknisk personale skal været oplært i kontrol og vedligeholdelse af narkoseudstyr og ventilation