Opløsningsmidler, arbejdseksponering

Basisoplysninger

• Opløsningsmidler anvendes til at opløse faste ikke-vandopløselige stoffer og som fortyndingsmidler i maling, farver og lakker

• Det er vigtigt at skelne mellem organiske og uorganiske opløsningsmidler

  • Organiske opløsningsmidler er

    • Flygtige alifatiske (f.eks. petroleum) eller

    • Aromatiske (f.eks. toluen) kulbrinter, som er neurotoksiske

    • Mineralsk terpentin er et eksempel på et organisk opløsningsmiddel, som både indeholder alifatiske (80 %) og aromatiske (20 %) opløsningsmidler

  • Uorganiske opløsningsmidler er syrer og baser (ofte fortyndede), som er ætsende for slimhinder og hud, men ikke neurotoksiske

Forekomst

• Organiske opløsningsmidler fandtes især tidligere i mange former for maling, lim, lak, trykfarver og affedtningsmidler

• Uorganiske opløsningsmidler forekommer fortrinsvis i rengøringsmidler

• Det er især personer, som sprøjter med produkter baseret på organiske opløsninger, som er udsat for helbredsrisiko, fx industrimalere, bil- og møbellakerere. Øget risiko ses også ved glasfiberstøbning (styren, acetone og methylenklorid) og blandt bygningsmalere, typografer, trykkeriarbejdere og specialarbejdere i jern- og metalindustrien

• Der blev i 1980'erne og starten af 1990'erne diagnosticeret mange hundrede tilfælde af opløsningsmiddel betinget toksisk encefalopati. Efter at organiske opløsningsmidler er erstattet af andre stoffer i en lang række produkter, konstateres tilstanden yderst sjældent

Sundhedsskader

Aktuelle diagnoser

• Irritativt (toksisk) håndeksem som følge af affedtning af huden ved direkte kontakt med opløsningsmidler er den hyppigste helbredsskade   

• Toksisk encefalopati eller opløsningsmiddelskade (se artikel om udredning og Dansk Selskab for Miljø- og Arbejdsmedicins kliniske instrukser) er bedst dokumenteret i en klassisk dansk disputats af bygningsmalere¹. En nyere gennemgang findes i et hollandsk oversigtsarbejde²     

  • Tilstanden forudgås af mangeårig udsættelse for organiske opløsningsmidler ledsaget af periodevise akutte forgiftningssymptomer (beruselse, uoplagthed, hovedpine, kvalme, træthed), som med tiden bliver mere vedvarende    

  • Senere optræder øget træthed ved såvel fysiske som psykiske belastninger, irritabilitet, dysfori, hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær, alkoholintolerans og nedsat erhvervsevne

  • Sygdommen vil i enkelte tilfælde være præget af præmorbid personlighed og af den foreliggende sociale situation

  • Skader på centralnervesystemet er de alvorligste. I grupper af højt eksponerede arbejdere (sprøjtelakerere) sås tidligere en årlig incidens på ca. 1/1.000 af toksisk encefalopati. Under aktuelle arbejdsforhold er toksisk encefalopati sjælden

• Toksisk polyneuropati ses efter eksponering for nogle få specifikke organiske opløsningsmidler (n-hexan, n-metylbutylketon MEK, akrylamid) og kan være reversibel³

• Leverskader ses efter høj eksponering for klorerede opløsningsmidler, specielt i kombination med eksponering for alkohol

• Benzen er kræftfremkaldende (leukæmi), og triklorethylen anses for sandsynligvis kræftfremkaldende (IARC gruppe 2A)⁴. Styren, som er kemisk nært beslægtet med benzen, har længe været mistænkt for at være kræftfremkaldende,⁵ og i den seneste IARC evaluering af styren blev styren klassificeret som gruppe 2A "sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker"⁶

• Fosterskader i form af spontan abort og andre negative graviditetsudfald er set i en række undersøgelser, men konstateres ikke længere i Danmark

Skademekanisme

• Mekanismerne bag skaden på centralnervesystemet er uklar, men det er muligt, at langvarig eksponering giver permanente forandringer i membranfunktioner

  • En opløsningsmiddelskade viser sig som en langsomt progredierende neurastenisk tilstand. De første år har symptomerne klar relation til arbejdet med bedring i weekender og ferier. Hvis eksponeringen ophører på dette tidspunkt, vil man kunne regne med fuld restitution. I modsat fald kan symptomerne blive kroniske, således at de fleste neurasteniske symptomer persisterer, selvom eksponeringen ophører

  • Alle organiske opløsningsmidler er i forskelligt omfang neurotoksiske, hvorfor der antageligt er tale om en uspecifik mekanisme

• Polyneuropati skyldes aksonal skade, således at symptomerne først viser sig i tæerne og breder sig opefter til fod og læg, før de viser sig i hænderne

  • Med neurofysiologiske metoder kan påvises subklinisk let polyneuropati efter eksponering for forskellige opløsningsmidler

• Hudeffekten skyldes opløsning af lipidlaget i huden

  • Opløsningsmidler kan affedte huden, som dermed bliver tør og mere modtagelig for andre påvirkninger. Kontakteksem er almindeligt i eksponerede grupper, specielt på hænderne. Disse kontakteksemer er praktisk talt aldrig allergiske

• Opløsningsmidler kan give fosterskader. Der kan ikke angives en sikker nedre grænse for eksponering i forhold til denne effekt. Ofte henvises til 10 % af den hygiejniske grænseværdi, som en rettesnor for gravide kvinder. Grænseværdier er dog sjældent fastlagt på basis af reproduktionstoksikologiske data

• Enkelte opløsningsmidler har kræftfremkaldende effekt (benzen og muligvis trikloretylen, styren og akrylamid). Langt de fleste opløsningsmidler medfører ingen kræftrisiko

• Disponerende faktorer: Genetisk polymorfisme mht. glutation-S-transferase kan have betydning, idet personer med nul alleler har øget risiko, hvilket dog ikke kan udnyttes ved overvågning eller forebyggelse

Forebyggelse

Følger den generelle opskrift for forebyggelse ved kemisk eksponering:

1. Substitution (det sundhedsskadelige stof erstattes med et mindre skadeligt)

2. Indkapsling (åbne processer og kar lukkes)

3. Ventilation (udsugning ved kilden er bedre end almenventilation)

4. Personlige værnemidler (sidste alternativ, hvis punkterne 1-3 ikke er tilstrækkeligt)

Åndedrætsværn

• Ved sprøjtearbejde er et luftforsynet åndedrætsværn at foretrække, samtidigt med at sprøjtearbejdet foregår i et lukket rum med tilstrækkelig ventilation (fx i en sprøjtekabine)

• Andre åndedrætsværn kan være brugbare ved kortvarige processer, hvor der ikke sprøjtes, under forudsætning af tilstrækkelig kontrol og opbevaring af åndedrætsværnene

• Valget af filtertypen til åndedrætsværnet er afgørende, jf. Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn og dets brug som Arbejdstilsynet har valgt skal bortfalde fra d. 15. december 2025

Handsker

• Ved hudeksponering og behov for handsker skal man sikre sig, at handsketypen er velegnet og ikke glemme, at der er forskellige gennembrudstider for kemikalier

Åben anvendelse af opløsningsmiddelholdige produkter ved bygningsmaling og metalaffedtning forekommer i væsentligt mindre omfang. Beskyttelse i form af ventilation og personlige værnemidler forhindrer i dag eksponering i et omfang, der kan fremkalde varig påvirkning af centralnervesystemet - et eksempel på effektiv forebyggelse.