Skimmelsvampe, arbejdsindeklima

Basisoplysninger

• Vækst af skimmelsvamp i indeklimaet skyldes fugt i bygningsmaterialer. Udbredt skimmelsvamp medfører dårlig luftkvalitet
• De hyppigst forekommende skimmelsvampe i bygninger er Aspergillus versicolor, Penicillium chrysogenum, stachybotrys chartarum/atra og Cladosporium sphaerospermume
• Mykotoksiner er lavmolekylære forbindelser produceret af visse skimmelsvampe under særlige omstændigheder, f.eks. Stachybotrys
• Flygtige organiske forbindelser (VOC, volatile organic compounds), og i denne sammenhæng mikrobielt dannet VOC (MVOC), er irriterende eller ildelugtende gasser/dampe produceret af skimmelsvampen. Lugten er en karakteristisk jordslået lugt, som ofte findes i kældre og sommerhuse
• Sporer dannes, når svampen har marginale vækstbetingelser (for lidt fugtighed eller næringssubstrat) og er en mere hårdfør livsform, som kan forurene indeklimaet i større grad
• Skimmelsvamp kan være synlig som belægninger på bygningsmaterialer. En karakteristisk lugt kan være til stede, før svampen er synlig

Forekomst

• I princippet kan alle indendørs arbejdspladser, både i relativt nye bygninger eller som en følge af opstået fugtskade på eksisterende ældre bygninger, rammes af skimmelsvamp

  • Vandskade opstår ofte som følge af utæt tagkonstruktion, typisk ved flade tage eller såkaldt built-up tag, ved rørsprængninger, manglende eller utilstrækkeligt vandafledning, forkert placeret dampspærre mm.

  • Nogle rapporter hævder, at problemet er tiltagende i nye bygninger og anfører, at dårlig og for kort oplagring af byggematerialer samt at krav til hastighed i byggeprocessen disponerer for fugt i nye bygninger oveni den stadig bedre isolering, som igen hindrer naturlig udluftning
  • Arbejdspladser med luftfugtere kan være en speciel årsag til høj forekomst af skimmelsvampe
• Alle virksomheder, som producerer, bearbejder, opbevarer eller sælger trævarer, kan have problemer som følge af skimmelsvampevækst på trævarer
• Arbejdspladser med oplagring af korn, mel, græs og andre jordbrugsprodukter kan medføre risiko for skimmelsvampevækst

Klinik og diagnostik

• ”Indeklimasymptomer” (ICD10: R69.9) er en upræcis samlebetegnelse for uspecifikke symptomer i første række fra øjne, næse, hals og hud samt symptomer i form af hovedpine og træthed
• Pga. symptomernes almene karakter er de svære at skelne fra tilsvarende symptomer udløst af andre årsager. Der ses ofte et vist psykisk element i symptomudviklingen på en arbejdsplads, hvilket formentlig skyldes, at symptomerne er til stede med en betydelig hyppighed også blandt ansatte i sunde bygninger. Når fokus så rettes mod indeklimaet, medfører det en merrapportering af symptomer. Sandsynligvis indgår en række indeklimamæssige forhold som årsag (støv, træk, lugt mv.), men skimmelsvampe og deres produkter menes at bidrage selvstændigt til disse symptomer
• Der findes ikke parakliniske prøver, der kan afsløre årsagen til indeklimarelaterede symptomer
• Allergisk lidelse

  • Allergisk rhinitis og konjunktivitis (høfeber)

  • Astma bronchiale
• Der kan udvikles sensibilisering overfor skimmelsvamp i indeklimaet på samme måde som overfor skimmelsvamp i udemiljøet (f.eks. cladosporium og alternaria). Specifik allergi kan påvises ved RAST-test (specifikt IgE). Allergien kan være svær at påvise. Man kan lade sig vejlede af evt. dyrkninger foretaget i den pågældende bygning. En udredning kræver udover anamnese med beskrivelse af den tidsmæssige relation mellem symptomer og ophold i den pågældende bygning, lungefunktionsundersøgelse, peak-flowmålinger samt evt. blodprøver (RAST-test)
• Udredning af anden erhvervsrelateret astma forårsaget af skimmelsvamp (se særskilt afsnit)

  • Undersøgelser blandt kornbønder viser forekomst af astma varierende fra 6 % (Sverige) til 20 % (Storbritannien), og hvor en allergi mod skimmelsvamp er væsentlig i sygdomsudviklingen

• Allergisk eller interstitiel alveolitis eller luftfugtersyge er knyttet til vækst af forskellige typer svamp i vandet i luftfugtere. Disse lidelser opstår almindeligvis ikke i fugtramte bygninger
• Kræftsygdom og reproduktionsskader

  • Specielt leverkræft kan have en sammenhæng med eksponering for aflatoksin fra Aspergillus. Dette forekommer ikke i fugtramte bygninger

  • Der er ikke holdepunkter for, at udsættelse for skimmelsvamp og deres produkter i fugtramte bygninger medfører en forøget forekomst for hverken kræftsygdom eller reproduktionsskader
  • Se også DASAMS vejledning om arbejdsmedicinsk udredning af indeklimarelaterede symptomer 

Skademekanisme

• Inhalation og deponering på slimhinder er sandsynligvis den vigtigste eksponeringsmåde i forhold til helbredseffekter af skimmelsvamp og dets produkter
• Man kender ikke mekanismen for udvikling af indeklimasymptomer
• Specifik allergi rettet mod svampens bestanddele er dog en nogenlunde klar mekanisme

  • Allergi udvikles efter flere ganges eksponering, sandsynligvis hos individer som er disponeret for at reagere allergisk

  • Forskellige svampearter er meget udbredt i både natur og hjem. Det er således vigtigt at tænke på fritidseksponering samtidig med arbejdspladsforhold
  • Der er stor individuel variation med hensyn til, hvor stor og hyppig eksponering der skal til for at udløse allergiske reaktioner
  • Glucaner er store sukkermolekyler, som er vigtige byggesten i svampens cellevæg
  • Det er muligt, at glucaner kan fremme allergiske reaktioner (forstærkerstoffer)
• Mykotoksiner er lavmolekylære svampeprodukter, som har toksiske egenskaber. Det er ikke vist, at skimmelsvampe, der optræder i indemiljøet, er årsag til en øget kræftforekomst eller anden sygdom

  • Aspergillustoksiner (aflatoksin, ochratoksin) er frygtet for sine mulige kræftfremkaldende egenskaber

  • Aflatoksin benævnes som et prokarcinogen, da det først efter omdannelse i kroppen bliver direkte kræftfremkaldende
  • Opsamling af toksiner i makrofager og muligt reduceret immunforsvar kan være mekanismen bag den øgede forekomst af forskellige kræfttyper hos individer, som er langvarigt eksponeret, f.eks. landmænd der håndterer muggent hø eller havnearbejdere, der laster og losser produkter forurenet med toksinproducerende skimmelsvamp
  • Andre toksiner kan formentlig skade øvre luftveje og give et billede af betændelse, men dette er ikke set i indeklimasammenhæng

Forebyggelse

Kortlægning

• I en praktisk hverdag handler kortlægning af skimmelsvampeudsættelse om kortlægning af fugt og fugtskader
• Kommer man ind fra frisk luft og fornemmer muglugt, så har man påvist forekomst af uacceptabel vækst af skimmelsvampe et eller andet sted inde
• Påvisning af opfugtede byggematerialer med belægninger (sort, gråt eller grønt) eller anden misfarvning er også positive fund i forhold til sandsynlig tilstedeværelse af skimmelsvamp
• I enkeltsager kan det være aktuelt med påvisning af mug i forhold til vurdering af for eksempel erhvervssygdom

  • Kvantitativ karakterisering afgøres oftest ved tælling af antal kolonidannende enheder pr. kubikmeter luft (colony forming units, CFU)

  • Ved kvalitativ karakterisering af skimmelsvamp benyttes vækstkultur og mikroskopi og artsbestemmelse gøres ud fra udseende. Andre biokemiske metoder i forhold til artsbestemmelse er udviklet
  • En række firmaer kan udføre sådanne målinger. Arbejdsmedicinske afdelinger vil kunne være behjælpelige med at vurdere behovet for sådanne undersøgelser

Risikovurdering

• Fund af uønsket fugt eller fugtskader er nok til at sætte tiltag i værk for at forhindre eller eventuelt sanere et svampeproblem

Tiltag

• Kilden til fugtskaden neutraliseres
• Alle fugtskader skal udbedres
• Alle porøse materialer, som er synligt skadede, anbefales udskiftet
• Se endvidere afsnittet om indeklima

Link til vejledninger

• Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til håndtering af fugt og skimmelsvamp (2025)