Smitte og erhverv, oversigt

Inddeling

• På baggrund af smittemåde og smitteagens kan det være hensigtsmæssigt at inddele erhvervsmæssig smittefare/frygt på følgende måde
  • Sundhedspersonale
  • Erhverv, som indebærer kontakt med befolkningsgrupper, som kan have smitsomme sygdomme (politi, fængselsbetjente, flygtningemodtagelse, børneinstitutioner) 
  • Erhverv, som medfører rejser til områder med et andet smittepres 
  • Erhverv, som medfører kontakt med dyr eller produkter fra dyr (landbrug, næringsmiddelindustri, veterinærer, pelsproduktion, dyrehandler og zoologiske haver)
  • For gravide og ammende er anbefalingerne samlet
    • Arbejdstilsynets vejledning for gravide og ammende

Smittemåde

Blodoverført smitte/inokulationssmitte

• Ved blodoverført smitte er risikoen for smitte størst ved inokulation af blod eller andre kropsvæsker. Det kan ske indirekte, for eksempel ved genbrug af inficerede sprøjter, eller ved direkte transfusion af blod eller blodprodukter
• Smitterisikoen er også til stede, hvis smitstoffet kommer i berøring med slimhinder og åbne sår eller rifter. Kropsvæsker, som kan være smitteførende, er ledvæske, spinalvæske, pleuravæske, peritonealvæske (ascites), vaginalsekret, sæd, fostervand og modermælk
• I forbindelse med blodsmitte regnes spyt, sved, tårevæske, urin og afføring ikke som smitteførende, hvis der ikke er synligt blod til stede
• Blodbåren smitte kan også overføres seksuelt og gennem svangerskab, fødsel og amning
• Alle kropsvæsker og synligt forurenede tekstiler, for eksempel bandager, skal behandles som risikoaffald

Inhalationssmitte

• Luftbåren smitteoverføring er karakteristisk for en række luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Sådan smitteoverføring opstår ofte og kan ske ved inhalation af dråber, aerosoler eller støvpartikler. Faldhastigheden er afhængig af partikelstørrelsen
  • Dråbesmitte befinder sig mht. faldhastighed mellem luftbåren smitte og kontaktsmitte. Dråbesmitte kaldes også nærkontaktsmitte og kan for eksempel ske ved hosten, nysen, samtale, opkast og ved forurening eller sprøjt af flydende biologiske materiale. Dråberne er større end 0,1 mm (100 µm). Det vil sige, at de er så store, at de ikke holder sig svævende særligt længe. De har en rækkevidde på ca. 1 meter fra udgangspunktet. For at blive smittet skal personen være i nærkontakt med den smittede, for eksempel under pleje. Dråberne kan også lande på genstande i nærheden og kan da blive ophav til indirekte kontaktsmitte
  • Aerosoler er mikroskopiske dråbekerner, altså dråber som er mindre end 10 µm i diameter. Så små dråber kan holde sig svævende i luften i timevis. De kan sprede sig over større afstande, for eksempel fra en sygestue til korridoren, fra rum til rum eller fra én etage til en anden. Aerosoler dannes, når en væskeoverflade brydes. Sådanne aerosoler kan opstå ved hosten, nysen, samtale, opkast og ved forurening eller sprøjt af flydende materiale. Dråbekerner, som er mindre end 5 µm, kan ved indånding nå helt ned i lungealveolerne
  • Støvpartikler kan indeholde bakterier, som tåler indtørring, for eksempel stafylokokker, streptokokker og tuberkelbaciller. Støvpartikler, som ligger i ro, udgør i udgangspunktet ingen smittefare, men hvirvles de op under uheldige forhold, indebærer de smittefare. Støvpartikler, som hvirvles op, kan holde sig svævende længe

Kontaktsmitte

• Direkte
  • Smitteoverførslen sker ved, at smitstof overføres for eksempel fra urene hænder til mund
• Indirekte
  • Smitteoverføring på denne måde, også kaldt krydsinfektion, sker ved, at smitstof bliver overført fra kilden til modtageren via et mellemled
  • Faren for indirekte kontaktsmitte er grunden til, at instrumenter og udstyr bliver desinficeret og/eller steriliseret efter patientbehandling
  • Det er rapporteret, at hepatitis B er blevet overført mellem patienter og fra patient til tandtekniker på denne måde

Kilder

Vejledninger vedr. smitsomme sygdomme findes i flere sammenhænge. Relevante er fx flg.:

• Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv, Sundhedsstyrelsen 2013
• Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen 2013 
• Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-vejledning C.0.15. Januar 2005