Træstøv, arbejdseksponering

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge

Basisoplysninger

  • Støv fra træmaterialer ved bearbejdning af disse

Forekomst

  • Eksponering for træstøv forekommer på arbejdspladser ved forarbejdning af træ
  • Udsatte brancher omfatter snedkerier, møbelfabrikker og anden træbearbejdning, savværker, tømmerproduktion. Udsatte fag er typisk snedkere, både maskin- og møbelsnedkere, tømrere, ufaglærte træindustriarbejdere og bygningsarbejdere

Helbredseffekter

Sygdomme

  • Lunger/luftveje
    • Der er holdepunkter for en sammenhæng mellem udsættelse for træstøv på den ene side og rhinitis, astma, kronisk bronkitis og fald i lungefunktion på den anden1
    • Astma forårsaget af udsættelse for visse træsorter - Kæmpe-Thuja og hårde træsorter som ibenholt - er veldokumenteret.2 Også udsættelse for støv fra danske træsorter som eg og fyrretræ kan give astma
    • Allergisk alveolitis er forbundet med eksponering for sporer fra skimmelsvampe i vådt træstøv
    • Langvarig eksponering for træstøv i maskin- og møbelsnedkerier anses for at være en risiko for kræft i næse og bihuler3
  • Hud
    • Både allergisk og toksisk dermatitis kan forårsages af kontakt med træstøv
    • Kontakt urtikaria og fototoksisk eksem kan i sjældne tilfælde forårsages af træstøv

Skademekanisme

  • Træstøv kan have irritant/inflammatorisk og allergisk effekt
  • Klassisk type 1 allergi spiller formentlig en underordnet rolle for rhinitis og astma
  • En række af de aktuelle arbejdsfunktioner medfører mekanisk slid på huden, som kan være en risikofaktor for dermatitis
  • Ved vækst af skimmelsvamp i træstøv og flis kan store mængder svampesporer frigøres til luften, når materialerne håndteres. Disse kan give anledning til en immunologisk reaktion i lungevævet

Forebyggelse

Kortlægning

  • Støvmåling
    • Måling af træstøv i udsatte erhverv. Verifikation af, at støvet hovedsagelig er træstøv, kan gøres med skanning elektronmikroskopi eller foraskning af prøven
    • Personer med mistanke om astma efter udsættelse for træstøv bør undersøges på specialafdeling f.eks. en arbejdsmedicinsk klinik mhp. rådgivning

Risikovurdering

  • Administrativ norm for:
    • Respirabelt træstøv: 1 mg/m3
  • Kriteriedokument for
    • Skimmelsvamp – LOEL 105 sporer/m3 for alle arter undtagen mykotoksinproducerende og humanpatogene arter kan anvendes ved vurdering af eksponeringsmålinger

Forebyggende foranstaltninger:

  • Den støvende proces bør indkapsles med udsug, hvis det er muligt
  • Der skal etableres procesudsug og rumudsug
  • Kun hvis det ovenstående ikke kan gennemføres forsvarligt bør anvendes personlig åndedrætsværn
  • Ved regering i arbejdsrummet bør man undgå fejning og anvende andre metoder til at fjerne spåner/støv

Kilder

Referencer

  1. Jacobsen G et al. Non-malignant respiratory diseases and occupational exposure to wood dust. Part I and II. Ann Agric Environ Med. 2010; 17.; 15-44. Vis kilde
  2. Sigsgaard T, Sherson D, Schlünssen V. Arbejdsrelaterede lungesygdomme, kap 13 i Miljø- og Arbejdsmedicin. København. Fadl's Forlag. 2015.
  3. Olsen JH, Bonde JP. Kræftlidelser, kap 18 i Miljø-og arbejdsmedicin. København. Fadl's Forlag. 2015.

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen