Arbejdsmedicinsk undersøgelse

Definition og kriterier for arbejdsbetinget sygdom

• En arbejdsbetinget sygdom er en sygdom, som helt eller delvis skyldes bestemte eksponeringer, som en person er eller har været udsat for i sit arbejde. Det drejer sig altså om en sygdom, som ikke ville være opstået på det givne tidspunkt, hvis personen ikke havde været udsat for de(n) pågældende eksponering(er) 
•  En arbejdsforværring af forud bestående sygdom foreligger, når der er konstaterbar forværring af sygdommen pga. eksponeringer i arbejdet - fx nedsat lungefunktion ved udsættelse for luftbårne eksponeringer hos en astmatiker. For en udførlig gennemgang henvises til tekstbøger, fx Hunter's Diseases of Occupations¹ eller og Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins online instruks samling (ARMONI)²      

• Man opererer nationalt og internationalt med følgende praktiske kriterier for arbejdsbetinget eller arbejdsforværret sygdom:

1. Kendt sammenhæng mellem eksponering og sygdom. Der skal være klinisk og/eller epidemiologisk dokumentation for, at en given sygdom skyldes en given eksponering
2. Eksponeringens karakter, intensitet og varighed skal være relevant. Eksponeringen skal være tilstrækkelig til at kunne fremkalde sygdommen. Oftest er sammenhængen mellem eksponering og sygdom karakteriseret ved en eksponerings-respons (eller dosis-respons) sammenhæng, og ofte findes eller antages eksistensen af en nedre tærskelværdi, hvorunder eksponering ikke er forbundet med større sygdomsrisiko
3. Tidsrelation mellem eksponering og sygdom skal være relevant. Som oftest kræves at sygdommen opstår i forbindelse med eksponeringen (såkaldte brosymptomer) og kommer ikke efter et eksponeringsfrit interval. Dog er der adskillige undtagelser fx kræftsygdomme, som udvikles med latenstid og forekommer sjældent før mindst 10 år efter første eksponering
4. Konkurrerende årsager til sygdommen vurderes i det konkrete tilfælde. Ved flere sygdomme kan der være en synergi imellem eksponering i arbejdslivet og andre eksponeringer i privatlivet. Fx kronisk obstruktiv lungesygdom efter eksponering for svejserøg hos en tobaksryger. Medens i andre tilfælde er en anden privat eksponering uden betydning 

Se kapitlet om arbejdsrelaterede sygdomme.

Arbejdsmedicinsk undersøgelse

• Undersøgelsen vil typisk foregå på en arbejdsmedicinsk afdeling på et hospital
• Formålet er at finde ud af, om der er en sammenhæng imellem den eksponering patienten har haft på arbejdspladsen, og den sygdom vedkommende har. Dette betyder, at der skal stilles en diagnose, hvis denne ikke i forvejen er stillet
• Patienten udspørges om symptomer, hvornår de er opstået, hvordan de har udviklet sig og sammenhæng med ophold på arbejdspladsen. Der foretages en lægelig undersøgelse med fokus på det organ, der er klager fra
• Evt. kan der være behov for yderligere undersøgelser i form af blodprøver, billeddiagnostik mm. Patienten skal evt. sendes til yderligere undersøgelser på andre hospitalsafdelinger for diagnostisk afklaring

Derudover udspørges om patientens arbejdsmiljø og erhvervseksponeringer af relevans for diagnosen. Afhængig af diagnosen eller symptomerne fokuserer arbejdsmedicineren på forskellige tidsperioder før sygdommen udviklede sig. Er der fx tale om en nyopstået astma eller håndeksem, fokuseres der på den relevante ansættelse. Er der tale om cancer sygdomme, går man mange år tilbage i erhvervsanamnesen. 

Eksponeringer kan overordnet deles op i nedenstående kategorier:

• Ergonomiske/biomekaniske eksponeringer (tunge løft, repetitivitet arbejde, akavede arbejdsstillinger mm)
• Fysiske eksponeringer (støj, stråling, vibrationer mm)
• Kemiske eksponeringer (organiske opløsningsmidler, tungmetaller, maling mm)
• Psykiske eksponeringer (stressende arbejde, chikane, mobning mm)
• Biologiske eksponeringer (svampe, virus, bakterier mm)

Der kan være behov for yderligere undersøgelser, rapporter fra arbejdsmiljøorganisationen på virksomheden og rapporter fra Arbejdstilsynet fra tidligere besøg. Desuden kan der være behov for at:

• Indhente sikkerhedsdatablade over anvendte produkter, og derefter en toksikologisk gennemgang af disse
• Foretage virksomhedsbesøg i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, hvorved lægen vurderer omfanget af den konkrete eksponering, og evt. andet der kan beskrive eksponeringen. Alt sammen med henblik på at få en viden om den eksponering, som patienten har haft, og samtidigt kan der peges på evt. forebyggende tiltag
• Derefter vurderes om der er videnskabelig dokumentation for en sammenhæng imellem eksponeringen og diagnosen bl.a. vha. videnskabelig litteratursøgning

Behandling

• Behandling af patientens sygdom sker via egen læge, privatpraktiserende speciallæge eller anden hospitalsafdeling
• På flere arbejdsmedicinske afdelinger foregår behandling af patienter med arbejdsbetinget stress

Forebyggelse

• Lægen foretager anmeldelse af sygdommen til Arbejdsmarkedets erhvervssikring ved mistanke om sammenhæng imellem eksponeringen og sygdommen. Arbejdstilsynet modtager pr. automatik en kopi af anmeldelsen og kan udtage arbejdspladsen til tilsyn
• Patienten rådgives om evt. ændringer og forebyggelsestiltag i den fortsatte beskæftigelse 
• Patienten rådgives om hjælp fra fagforening (fx om kompetencegivende kurser, uddannelse, støttemuligheder i en arbejdsskadesag) og kommunen (fx om §56 aftale, fastholdelseskonsulent, sygedagpenge). Evt. deltager lægen/psykologen i rundbordssamtaler