De Quervains tenosynovitis, arbejdsbetinget

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d.

Definition

  • De Quervain's tenosynovitis er en inflammation af sene og/eller seneskede i håndleddets første kulisse, hvor senerne til musculus abductor pollicis longus og musculus extensor pollicis brevis løber mellem 1. metacarpalknogle og radius
  • Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) har udarbejdet kliniske retningslinjer for De Quervains tenosynovitis

Forekomst

  • I en population på næsten 10.000 tilfældigt udvalgte erhvervsaktive personer var forekomsten af de Quervain's tenosynovitis 0,5 % blandt mænd og 1,3 % blandt kvinder1
  • I en nyere registerbaseret undersøgelse af mere end 11.000 lægeligt konstaterede tilfælde i det amerikanske militær var den årlige incidens af sygdommen 0.6/1000 blandt mænd og 2.8/1000 blandt kvinder2
  • Tilstanden forekommer hyppigst i alderen 35-55 år

Arbejdsbetingede risikofaktorer

  • Der foreligger kun få epidemiologiske undersøgelser, der belyser arbejdsbetingede årsager til de Quervain's tenosynovitis3
  • I lighed med årsager til tendovaginitis af de øvrige af håndens sener mistænkes udpræget repetitivt arbejde, særligt i kombination med kraftfulde bevægelser af hånden. Akavet stilling af håndled betragtes som en forværrende faktor4

Klinik og diagnostik

Årsagssammenhæng og anmeldelse

  • Tilstanden er omfattet af Erhvervssygdomslisten og kan anerkendes ud fra samme kriterier som tendovaginitis af de øvrige sener i håndleddet, se afsnit vedr. tendovaginitis i håndleddet
  • Følgende forhold styrker mistanken om arbejdsbetinget de Quervain's tenosynovitis: Tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og symptomdebut samt tilstedeværelse af risikofaktorer i arbejdet som nævnt ovenfor

Erhvervsvejledning og forebyggelse

  • Tilstanden vil aftage i løbet af uger, hvis den behandles med hvile og efter etablerede principper for behandling
  • Risiko for recidiv er stor, hvis patienten har repetitivt og kraftkrævende arbejde
  • Patientens arbejdsmiljøbelastninger bør ændres. Hvis dette ikke er muligt, bør man overveje omplacering, hvis det er muligt
  • Det kan være nødvendigt med en konkret arbejdspladsvurdering. Kontakt til arbejdsgiver kræver patientens accept

Patientinformation

Du bør informere patienten om

Kilder

Referencer

  1. Walker-Bone K, Palmer KT, Reading I, Coggon D, Cooper C. Prevalence and impact of musculoskeletal disorders of the upper limb in the general population. Arthritis Rheum. 2004; 51.; 642-651. Vis kilde
  2. Wolf JM, Sturdivant RX, Owens BD. Incidence of de Quervain's tenosynovitis in a young, active population. J Hand Surg AM. 2009; 34.; 112-5. Vis kilde
  3. Stahl S, Vida D, Meisner C, Lotter O, Rothenberger J, Schaller HE, Stahl AS. Systematic review and meta-analysis on the work-related cause of de Quervain tenosynovitis: a critical appraisal of its recognition as an occupational disease. Plast Reconstr Surg. 2013; 132.; 1479-91. Vis kilde
  4. Sluiter JK et al. Criteria document for evaluating the work-relatedness of upper-extremity musculoskeletal disorders. Scand J Work Environ Health. 2001; 27.; 1-102. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d., Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen