Depression, arbejdsrelateret

Definition

• Depression (depressiv enkeltepisode, unipolær affektiv lidelse) er en tilstand præget af længerevarende nedtrykthed, tab af interesse for omgivelserne samt nedsat energiniveau i fravær af neurodegenerativ lidelse (demens, parkinsonisme), stofskiftelidelse (thyreoidealidelse, parathyroidealidelse) eller anden somatisk sygdom med CNS påvirkning
• For ICD10 kriterier og beskrivelse af klinik og diagnostik, se artiklen om depression¹. Udbrændthed er ikke en veldefineret medicinsk lidelse, og der er ingen kliniske kriterier
• Depression inddeles i undergrupper i forhold til sværhedsgrad. jvf. Hamiltons depressionskala HMD-17:
  • Let grad (2 kerne- og 2 ledsagesymptomer) F32.0.
  • Moderat grad (mindst 2 kerne- og mindst 4 ledsagesymptomer) F32.1.
  • Svær grad uden psykotiske symptomer (3 kerne og mindst 5 ledsagesymptomer) F32.2.
  • Svær grad med psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger, psykomotorisk hæmning) F32.3.

Forekomst

• Livstidsrisikoen for at udvikle en depressiv enkeltepisode er 2-5 % blandt mænd og 5-10 % blandt kvinder¹
• Prævalensen i Danmark er omkring 200.000 personer
• Omfanget af arbejdsrelateret depression, hvor arbejdsvilkår spiller en dominerende rolle i sygdomsudviklingen, er ukendt, men kan være betydelig

Risikofaktorer

• Depression kan udløses af livs-begivenheder (life-events) som alvorlig sygdom, dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse, overfald, voldtægt, røveri, økonomiske tab og fængsling²
• Alvorlige begivenheder i relation til arbejdspladsen (work-events) som opsigelse og degradering kan formentlig på tilsvarende måde udløse depression. Risikoen i tilslutning til begivenheder af denne karakter er betydelig, stiger med traumets alvorlighed og modificeres af personlige sårbarhedsfaktorer²
• Der er stigende dokumentation for, at arbejdsrelaterede psykosociale problemer som misforhold mellem krav og kontrol, indsats og belønning samt organisatorisk uretfærdighed, herunder mobning og seksuel chikane, kan udløse depression^3,4
• Flere store prospektive undersøgelser har rapporteret om en markant øget forekomst af depressive symptomer blandt ansatte, der føler sig chikaneret eller mobbet på jobbet⁵, men manglende uafhængige data om eksponering svækker gennemslagskraften i disse studier. Risiko for depression er fundet fordoblet i relation til exceptionelt traumatiske oplevelser med fare for liv eller lemlæstelse
• Der er i flere store og velgennemførte prospektive undersøgelser konstateret sammenhæng mellem sådanne påvirkninger og depression, men om det er udtryk for kausalitet eller bias kan ikke afgøres bl.a. som følge af vanskeligheder med at opnå uafhængige målinger af eksponering (som oftest er selvrapporteret vurdering af arbejdsmiljøet) og diagnose (som er baseret på symptomatologi uden specifikke objektive kriterier)³. Der er dog nu enkelte prospektive studier, som med robuste og mere enkelt-person uafhængige mål for arbejdsklima og ledelse har påvist øget risiko for depression⁶

Årsagsvurdering

• Ved mistanke om arbejdsrelation vurderes
  1. om sygdomsdebut forekommer i tidsmæssig relation til de arbejdsforhold, som opleves som belastende. Tardiv sygdomsdebut svækker, alt andet lige, mistanken om arbejdsrelation
  2. om eksponeringens karakter og intensitet er relevant i forhold til sygdomsudvikling. Referencen for denne vurdering er ovenfor anførte livsbegivenheder, som har vist sig at være sygdomsudløsende
• Indgribende og gentagne alvorlige trusler, chikane og mobning eller et massivt voldsomt arbejdspres gennem måneder er mere plausible udløsende faktorer end almindelig travlhed, lejlighedsvist overarbejde, samarbejdskonflikter og skuffelser i relation til opgaver og ansvar
• Kraftig kritisk eksponering i medierne kan opleves som en grænseoverskridende belastning hos nogle mennesker
• Den deprimerede patients oplevelse af arbejdsforholdene er farvet i pessimistisk retning, hvorfor det om muligt er værdifuldt at indhente supplerende oplysninger fra kolleger eller ledelse samt at basere vurderingen af belastning på faktuelle forhold
• Oplysninger om konkurrerende udløsende faktorer som sygdom og familiære eller økonomiske problemer er naturligvis væsentlig og komplicerer årsagsvurderingen betydeligt, idet arbejdsforhold og familieliv gensidigt påvirker hinanden

Behandling

• Medicinsk behandling bør foregå via egen læge
• Mulighed for længerevarende psykoterapeutisk forløb hos psykiater/psykolog bør ligeledes ske via egen læge

Erhvervsvejledning

• Tidligst mulig genoptagelse af arbejdet menes, som ved enhver anden lidelse, at mindske risikoen for marginalisering. Netop ved depression er det dog vigtigt at være opmærksom på sygdommens indgribende virkning på kommunikative og kognitive funktioner. Sidstnævnte normaliseres ofte først længe efter, at forstemningen er hævet. En forceret tidlig tilbagevenden til arbejdet kan derfor medføre problemer og måske nederlag og forværring af situationen. Det gælder ikke mindst i professioner, hvor der stilles store sociale og/eller intellektuelle krav (ledelse, undervisning, forskning, kundebetjening, pleje)⁷
• I det omfang, det vurderes, at arbejdsmæssige belastninger spiller en vigtig rolle for udløsning af tilstanden, bør disse selvsagt ændres. Såfremt det ikke er muligt, må alternativ beskæftigelse drøftes

Anmeldelse

• Kun få tilfælde er anerkendt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det er vigtigt, at patienten orienteres om denne praksis ifm. med anmeldelse