Fagmedarbejdere
Erhvervssygdom, arbejdsskade
Definition
Arbejdsskader opdeles i arbejdsskadelovgivningen imellem arbejdsulykke og erhvervssygdom (også kaldet arbejdsbetinget sygdom)
En arbejdsulykke er en personskade, forårsaget af en arbejdsrelateret hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage
En erhvervssygdom er en sygdom, som er opstået over tid og forårsaget af påvirkninger i arbejdet
Til at illustrere forskellen mellem en arbejdsulykke og erhvervssygdom kan nævnes en bygningsmaler:
Ulykke: Ved fald fra en stige pådrager maleren sig en humerusfraktur
Erhvervssygdom: Grundet sine eksponeringer med en kombination af armelevation, repetitivitet og kraft, er maleren i øget risiko for at udvikle et rotator cuff-syndrom
Lovpligtig anmeldelse
Læger og tandlæger er ved lov forpligtet til at anmelde formodede og konstaterede arbejdsbetingede sygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Man anmelder digitalt via elektronisk anmeldelsesblanket
Arbejdsulykker, som medfører mere end tre dages fravær, skal anmeldes af arbejdsgiveren, men kan anmeldes af lægen
Når der ved dødsfald er mistanke om arbejdsbetinget sygdom, skal der foretages medikolegalt ligsyn, hvilket skal fremgå af dødsattesten. Formodet eller konstateret, arbejdsbetingetsygdom konstateret post mortem skal også anmeldes, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal kontaktes af lægen, der udfylder dødsattesten
I Arbejdstilsynets regi indgår anmeldelserne i grundlaget for prioritering af den forebyggende arbejdsmiljøindsats. I nogle tilfælde er den enkelte anmeldelse udgangspunkt for konkrete forebyggende tiltag på arbejdspladsen
I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretages sagsbehandling, og der tages stilling til evt. anerkendelse i henhold til arbejdsskadelovgivningen
Anerkendelse af erhvervssygdom (arbejdsbetinget sygdom)
Erhvervssygdomsfortegnelsen angiver, hvilke sygdomme der anses for erhvervssygdomme (primært baseret på medicinsk litteratur), og hvilke eksponeringer der kræves. Det er ofte ikke muligt at angive præcise tærskelværdier for eksponeringerne i medicinsk litteratur. Derfor er der tale om forudbestående praksis og kompromis mellem arbejdsmarkedets parter, der har bestemt niveauet af en række af de krævede eksponeringer
I løbet af de seneste 15 år er en række smertetilstande og sygdomme i bevægeapparatet, som f.eks. kroniske lænderygsmerter, knæledsartrose og rotator cuff-syndrom samt psykisk lidelse i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen
Disse såkaldte listesygdomme anerkendes, hvis den relevante eksponering er til stede i tilstrækkelig høj grad i tilstrækkelig lang tid, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold (omvendt bevisbyrde)
Der er dog mulighed for at anerkende sygdomme, som ikke er anført i Erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis:
Det godtgøres, at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation må betragtes som en erhvervssygdom, eller
Sygdommen udelukkende eller i overvejende grad anses at være forårsaget af arbejdets særlige art
Erhvervssygdomsudvalget, med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i disse sager. Det er også Erhvervssygdomsudvalget, der beslutter hvilke sygdomme, der opføres på listen, og hvilke krav der stilles til eksponeringerne
Erstatning
Hvis en ulykke eller sygdom anerkendes som erhvervssygdom, kan der udbetales erstatning for
Varigt mén (hvis ménprocenten er højere end 5%, maksimalt 120%)
Tab af erhvervsevne (højere end 15%)
Herudover er der mulighed for kompensation af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler
Ved arbejdsbetingede dødsfald kan der udbetales
Overgangsbeløb til de efterladte (maksimalt 198.500 kr. i 2025)
Erstatning for tab af forsørger til
Ægtefælle (svt. 30% af afdødes årsløn i højst 10 år)
Børn (svt. 10% af afdødes årsløn indtil barnet fylder 21 år)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan inden 4 uger ankes til Ankestyrelsen
Hvis en arbejdsgiver overtræder arbejdsmiljølovgivningen, kan der rejses civilt søgsmål ved domstolene, hvori Retslægerådet ofte inddrages
Uddannelsesgodtgørelse
Fra den 1. januar 2024 blev der indført en ny økonomisk støtteordning til personer med arbejdsskader (ulykker og erhvervssygdomme) med henblik på at få dem tilbage i job gennem uddannelse. Uddannelsesgodtgørelsen beregnes ud fra størrelsen af tilskadekomnes årsløn
Der er syv betingelser, man skal opfylde for at være berettiget til uddannelsesgodtgørelse, bl.a. samlet méngrad på 10% eller mere (kan opnås hvis man har flere anerkendte arbejdsskader), man er uden job/i opsagt stilling, og at man ikke kan arbejde inden for sit tidligere arbejdsområde. Se mere på borger.dk
Læs mere
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af