Kemikalieoverfølsomhed og arbejde

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge

Definition og afgrænsning

  • Kemikalieoverfølsomhed er defineret efter et mønster af symptomer og deres varighed1
  • Tilstanden kan ikke afgrænses efter objektive kriterier
  • Det er karakteristisk, at der er sygdomsfølelse med symptomer fra flere organer inklusive centralnervesystemet, som fremkaldes af inhalation af kemiske stoffer i koncentrationer under toksisk tærskel
  • Det symptomfremkaldende agens kan lugtes eller sanses på anden måde. Deraf også betegnelsen, duftoverfølsomhed
  • Personer med kemikalieoverfølsomhed har ikke lavere lugttærskel end andre
  • Der er ikke holdepunkter for en association med allergi
  • Tilstanden er i nogle sammenhænge beskrevet som en funktionel lidelse

Synonymer

  • Kemikalie-/duftoverfølsomhed er synonymt eller overlappende med
    • Kemikalieintolerance
    • Duft og kemikalieoverfølsomhed
    • Duftallergi
    • Idiopatic Environmental Intolerance (IEI)
    • Mulitiple Chemical Sensitivity (MCS)

Forekomst

  • Undersøgelser af tilstandens hyppighed er vanskelige at fortolke pga. den uspecifikke definition
  • I en stikprøve med 6.000 voksne danskere angav 45 %, at de kunne være generet af lugte f.eks. parfume, udstødningsgas eller rengøringsmidler
  • I samme undersøgelse angav 0,5 %, at generne medførte sociale eller arbejdsmæssige problemer3
  • Kemikalieoverfølsomhed er 2-4 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd
  • Tilstande som kronisk træthedssyndrom og el-overfølsomhed overlapper med kemikalieoverfølsomhed og er karakteriseret ved lignende symptomer og ukendt mekanisme

Risikofaktorer

  • Symptomerne kan både starte efter udsættelse for koncentrationer, som normalt findes i miljøet og efter akut udsættelse for høje koncentrationer af et stof. Ofte har der ikke været en bestemt begivenhed eller udsættelse ved symptomstart
  • Symptomer på stress og psyko-sociale belastninger har prospektivt været associeret med symptomer svarende til MCS4  
  • Når tilstanden er etableret, kan en række udsættelser herunder for dufte fra parfume, rengøringsmidler, tryksværte, maling og opløsningsmidler, nyt apparatur og udstødningsgas fremkalde symptomer, og ofte kommer der flere stoffer/dufte til, der kan fremkalde symptomer

Klinik og diagnostik

  • Almindelige symptomer fra centralnervesystemet omfatter: svimmelhed, omtågethed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed og hovedpine
  • Andre symptomer kan f.eks. være: irritation af luftveje, vejrtrækningsbesvær, smerter og hudkløe
  • Symptomerne opstår efter bestemte udsættelser og aftager, når disse ophører
  • Tilstanden kan være langvarig. Antallet af stoffer, som fremkalder symptomer, kan både øges og reduceres med tiden  
  • Der er ikke fundet objektive fysiologiske påvirkninger associeret til tilstanden
  • Der er ikke blodprøver eller andre undersøgelser, som kan understøtte diagnosen
  • Differentialdiagnostik i forhold til etablerede diagnoser, f.eks. allergi, afgøres af klinikken
  • Undersøgelse og behandling for funktionel lidelse ved psykiater kan være aktuelt, hvis patienten er interesseret
  • Der er nu oprettet kliniske afdelinger for udredning af funktionelle lidelser i alle regioner. Egen læge kan henvise

Årsager

  • Der er ingen kendt og veldefineret patogenese eller årsag til tilstanden
  • En række teorier relateret til reaktion på sanseindtryk og bearbejdning heraf har været fremført
  • Psykologiske faktorer spiller formentlig en rolle

Behandling og rådgivning

  • Der findes ikke medikamentel behandling med dokumenteret effekt
  • Det er vigtigt tidligt i forløbet at informere om tilstanden og om de mulige forskelligartede forløb  
  • Selvom mange patienter selv finder en strategi til at leve med tilstanden, kan den få et omfang, som gør den arbejdsmæssigt og socialt invaliderende
  • Det er vigtigt at hjælpe patienten til at leve med tilstanden, herunder med at undgå invaliditet. Evt. gennem psykologsamtaler
  • Der er oprettet et tværfagligt selskab med fokus på funktionelle lidelser (DASEFU, dansk selskab for funktionelle lidelser)

Anmeldelse

  • Der er ikke belæg for, at tilstanden er arbejdsbetinget, selvom symptomer kan fremkaldes af udsættelser på arbejdspladsen
  • Der er normalt ikke grundlag for anmeldelse af sygdommen som arbejdsbetinget.

Patientinformation   

Kilder

Referencer

  1. Elberling J, Bonde JPE, Vesterhauge S, Bang S, Linneberg A, zachariae C, Johansen JD, Blands J, Skovbjerg S. Patienter med symptomer, der er relateret til dufte og kemiske stoffer, kan nu kodes specifikt med Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem. 2013; epub 22. juli. Ugeskrift for Læger. 2014; 176.; 1043-6. Vis kilde
  2. Berg ND et al. Prevalence of self-reported symptoms and concequences related to inhalation of airborne chemicals in a Danish general population. Int Arch Occup Environ Health. 2008; 81.; 881-7. Vis kilde
  3. Eek F et al. Factors associated with prospective development of environmental annoyance. J Psychosom Res. 2010; 69.; 9-15. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen