Kubitaltunnelsyndrom, arbejdsrelateret

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge

Definition

  • Skade på nervus ulnaris i dens forløb i sulcus ulnaris ved albuen

Forekomst

  • Sygdommen er den næsthyppigste nerveafklemningslidelse efter karpaltunnelsyndrom
  • Sygdommen forekommer med en incidens på 25 tilfælde pr 100.000 personår og en prævalens på 3 %-7 % med forskelle mellem faggrupper og afhængigt af, hvilke diagnostiske kriterier der anvendes1

Klinik og diagnostik

Arbejdsbetingede årsager

  • Der har hidtil kun været få studier af sammenhæng mellem arbejdsmæssige faktorer og udvikling af kubitaltunnelsyndrom. I et review fra 2009 findes brug af håndværktøj ("holding a tool in position") at være forbundet med en overrisiko1
  • En stor dansk case-kontrol undersøgelse (546 cases, 1450 kontroller) har senere vist signifikant øget risiko for sygdommen ved kraftudøvelse med et eksponerings-responsmønster (OR hhv. 2.7 og 3.9 for middel og højt eksponerede). Man påviste desuden interaktion mellem kraftudøvelse og hånden holdt i ikke-neutral position. Der var ingen selvstændig effekt af repetitive bevægelser, hånden i ikke-neutral position eller udsættelse for hånd-arm vibrationer2
  • Desuden menes direkte tryk mod nerven at være en årsag

Årsagssammenhæng

  • Udvikling af symptomer i relation til den belastning som eventuelt mistænkes som årsag, herunder særligt manuelt arbejde, som kræver væsentlig brug af kraft og repetitive bevægelser i hænderne og håndleddene og/eller akavet håndledsstilling. Vægten på værktøj, som bruges, kan give indtryk af anvendt håndkraft

Erhvervsvejledning og forebyggelse

  • Forebyggelsen retter sig mod de kendte ergonomiske påvirkninger, herunder især en reduktion i brug af kraft, omfanget af gentagne bevægelser, vurdering af håndens position samt undgåelse af direkte tryk mod nerven
  • Det bør vurderes, hvilke konkrete opgaver patienten fortsat kan varetage. Patienten bør hjælpes til omplacering eller revalidering, hvis fortsat arbejde ikke er muligt på grund af symptomerne

Anmeldelse

  • Tilstanden kan anerkendes som en erhvervsbetinget lidelse, hvis der er tale om direkte tryk mod nerven, men andre risikofaktorer er fortsat ikke anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Kilder

Referencer

  1. van Rijn RM, Huisstede BM, Koes BW, Burdorf A. Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review. Rheumatology (Oxford). 2009; 48.; 528-36. Vis kilde
  2. Svendsen SW, Johnsen B, Fuglsang-Frederiksen A, et al.. Ulnar neuropathy and ulnar neuropathy-like symptoms in relation to biomechanical exposures assessed by a job exposure matrix: a triple case-referent study. Occup Environ Med. 2012; 69.; 773-80. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen