Lænderygsmerter, arbejdsbetingede

Definition

• Uspecifikke smerter og stivhed uden erkendt underliggende patologi lokaliseret i lænden med eller uden udstråling til underekstremiteter
• Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har udarbejdet kliniske retningslinjer for lænderygsmerter

Forekomst

• Mere end 70 % vil i deres levetid opleve mindst en episode med lændesmerter
• Mellem 15 og 45 % har haft en episode inden for det seneste år. I 2-7 % at tilfældene strækker smerteforløbet sig over mere end 3 måneder

Risikofaktorer

• Ved systematisk gennemgang af 28 forløbs og 3 case-kontrol-studier fandt man god evidens for, at ”manuelt løftearbejde” (relative risikoestimater (RR) baseret på de tre bedste studier mellem 1,5 og 3,1), arbejde i bøjede/vredne stillinger (RR kun oplyst i et case-kontrolstudie til 8,1) og udsættelse for helkropsvibrationer (RR 4,8 baseret på to case-kontrolundersøgelser) øger risikoen for lændesmerter
• Definitionen af ”manuelt løftearbejde” er ofte baseret på kvalitative selvrapporterede oplysninger. Der er ingen information om tærskelværdier eller dosis-respons sammenhænge. Tre studier af ringe kvalitet fandt, at personhåndtering var relateret (RR på 1,7-2,7). Der fandtes ingen evidens for, at siddende eller stående arbejde er risikofaktorer, mens evidensen vedr. fysisk aktivitet i arbejdet vurderedes som inkonklusiv¹
• Andre risikofaktorer: Tidligere smerteepisoder. Tobaksrygning, overvægt og ekstrem sport angives at være risikofaktorer med RR op til ca. 1,5²

Klinik og diagnostik

• Der henvises her til afsnittet om lændesmerter - lave rygsmerter

Årsagssammenhæng

• Der foreligger fra perioden 2009-2014 ialt 14 systematiske reviews, som har gransket den omfattende videnskabelige litteratur vedrørende sammenhængen mellem arbejdsrelaterede fysiske (biomekaniske) påvirkninger og lænderygbesvær (se ³ for en kommenteret oversigt). Otte af disse reviews er dog fra den samme canadiske forskergruppe. En lang række påvirkninger som at bære, løfte, skubbe, trække, arbejde i akavede stillinger, i tvistede stillinger, plejearbejde, overvejende gående, stående og siddende arbejde og manuel håndtering af gods er inddraget. Konklusionerne i disse reviews er modstridende. Den Canadiske forskergruppe, der fortolker den foreliggende litteratur meget kritisk, finder ikke evidens for, at arbejdsrelaterede påvirkninger spiller nogen særlig rolle for udvikling af lændebesvær, men er kritiseret for de anvendte metoder fra flere sider
• Andre nyere reviews finder som tidligere holdepunkter for, at biomekaniske påvirkninger i form af tungt fysisk krævende arbejde, tunge løft og akavede arbejdsstillinger øger risikoen for udvikling af uspecifikt lænderygbesvær. Alle erkender dog, at det fortsat ikke er muligt at redegøre for eksponerings-respons sammenhænge og betydningen af akutte påvirkninger henholdsvis kumuleret påvirkning, og der skelnes ofte ikke mellem forbigående og vedvarende lænderygbesvær  
• Der er en iøjnefaldende kontrast mellem den sparsomme epidemiologiske evidens på den ene side og de ret eksakte anerkendelseskriterier for kronisk uspecifikt lænderygbesvær, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat med henblik på en ensartet anerkendelsespraksis (se nedenfor)
• Det er således i høj grad arbejdsskadesystemets behov for eksponeringsdokumentation, der skal tilgodeses. Der indhentes oplysninger med henblik på at estimere den gennemsnitlige daglige løftebelastning (”tons/dag”), antal år med denne belastning, arbejdsstillinger, løfteafstande, rækkeafstande etc. Gennemsnitlige daglige udsættelser for helkropsvibrationer (tidsvægtet accelerationsniveau)

Erhvervsvejledning, forebyggelse og patientinformation

• Grundig lægelig klinisk undersøgelse og balanceret information om tilstandens godartede og oftest forbigående eller intermitterende forløb anses i sig selv for vigtig for forløbet for nogle patienter. Det er således vigtigt at forsikre patienten om det sædvanligvis gode forløb og om at holde sig så aktiv som muligt
• Der anbefales regelmæssig og øget fysisk træning. Hvor der er en arbejdspladstilknytning holdes fokus på virksomhedsrettet indsats for forbliven i sædvanligt arbejde evt. støttet af modifikationer af symptomforværrende aktiviteter i arbejdet⁴

Anmeldelse:

• Uspecifikt dagligt vedvarende lænderygbesvær anerkendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når tilstanden er udviklet i tidsmæssig relation uden latensperioder til følgende risikofaktorer:
  • Løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække. Ved ekstremt tungt løftearbejde og arbejde i akavede stillinger nedsættes kravet til varigheden af løftearbejde. Ved vurdering af omfanget af løftearbejde tages normalt ikke hensyn til bæring af byrder over afstand (som kan være tilfældet i f.eks. håndværksfag)  
  • Plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække
  • Daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække, se endvidere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledning