Lateral og medial epikondylitis, arbejdsbetinget

Definition

• Lateral og medial epikondylit er klinisk definerede tilstande med funktionsrelaterede smerter i albue og underam, ledsaget af direkte og indirekte ømhed på henholdvis udside og indside af albuen. Tilstandene kaldes også for henholdsvis tennisalbue og golfalbue.
• Ved direkte ømhed forstås distinkte smerter ved palpation ved henholdsvis laterale og mediale epikondyl. Ved indirekte ømhed forstås tilsvarende udløsning af smerter ved ekstension/pronation (indadrotation), henholdsvis fleksion/supponation (udadrotation) af håndled/underarm. Gerne imod modstand
• Den tilgrundliggende patologi er dårligt dokumenteret, men antages at bestå i inflammatoriske forandringer i senemuskler ved albue tilhæftningen. På ultralydscanning beskrives ofte inflammatoriske forandringer i senen
• Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) har udarbejdet kliniske retningslinjer for epikondylit

Klinik og diagnostik

• Der henvises til afsnittet om epikondylit

Forekomst

• Lateral epikondylitis (tennisalbue) forekommer hyppigst blandt 35-50 årige med en prævalens omkring 1-3 %¹
• ¹Prævalensen i den erhvervsaktive befolkning angives forskelligt afhængigt af faggruppe og diagnostiske kriterier, men er f.eks. ved klinisk undersøgelse hos slagteriarbejdere fundet til 9 %
• Medial epikondylitis (golfalbue) er sjældnere, men kan forekomme sammen med lateral epikondylitis

Arbejdsmedicinske risikofaktorer

• Gentagen betydelig kraftbetonet brug af hænder og arme anses for den væsentligste erhvervsmæssige risikofaktor
• Der er i et systematisk review peget på en række mere specifkke risikofaktorer². Samlet set er dokumentationen for de enkelte risikofaktorer dog begrænset, ikke mindst hvad angår forsøget på at kvantificere omfanget af tilstrækkelige belastninger^3,4
  • Håndtering af byrder på mindst 20 kg mindst 10 gange pr dag
  • Håndtering af håndværktøj >1 kg
  • Kraftfulde håndgreb
  • Repetitive bevægelser i underarme >2 timer pr dag
  • Arbejde med armene løftede foran kroppen
  • Håndled flekteret/ekstenderet og devieret
  • Præcisionsbevægelser i hånden

Årsagssammenhæng

• Uvant kraftbetonet brug af armene i timer, dage og uger forud for symptomdebut taler for årsagsammenhæng. Når epikondylitis optræder uden umiddelbart forudgående relevante ekstraordinære belastninger, er påvisning af årsagssammenhæng vanskeligere
• Vurdering af kraft for involverede hænder og underarme, grad af gentaget arbejde og arbejdsbevægelser (f.eks. drejende bevægelser i underarmen som ved brug af skruetrækker) er central. Brug af tungt håndværktøj kan indebære en betydelig hånd-arm belastning. Relevant sideforskel i forhold til arbejdsbelastning indgår i vurderingen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger vægt på belastningerne de seneste 5 år, og især det seneste år før symptomdebut. Forværrende forhold som nye uvante opgaver, tidspres og manglende aflastningsmulighed/pauser i nær tidsmæssig relation til symptomernes opståen, kan også spille en rolle
• Det kan være nødvendigt med en konkret arbejdspladsvurdering for at fastlægge eksponeringen
• Fritidseksponering: Ca. 50 % af tennisspillere over 30 år er rapporteret at have lidelsen. Andre idrætsudøvere som kastere, svømmere, fægtere og baseballspillere har øget incidens af laterale albuesmerter. Medial epikondylitis ses blandt andet hos golfspillere og tennisspillere. Også almindeligt havearbejde hos private kan udløse generne

Erhvervsvejledning og forebyggelse

• I akutte og subakutte stadier udløser næsten enhver bevægelse i albuen smerter, og korterevarende sygemelding kan være nødvendig ved manuelt arbejde. Senere er tilpasning af arbejdet rettet mod de funktioner, som patienten oplever som smerteudløsende. Længerevarende sygemelding bør modvirkes af hensyn til patientens tarv 
• Prognosen er som regel god, og de fleste opnår remission. Prognosen er bedst ved akutte tilstande med klar udløsende årsag og hurtig terapi. Tilstanden har tendens til at blive kronisk ved uklar årsag, samtidig affektion af flere regioner, fortsat belastning og sen behandlingsstart
• Risikoen for udvikling af kroniske gener er stor ved alle typer senefæstesmerter
• Operation og behandling med binyrebarkhormon har ingen dokumenteret blivende effekt. Der findes en del forslag til behandling, f. eks. akupunktur, bandage, fysioterapi som kan virke hos nogen, men der er ikke videnskabelig belæg for behandlingerne effektivitet
• I de fleste tilfælde forsvinder generne af sig selv spontant. Det er beskrevet, at de fleste er gode igen indenfor 8-13 måneder. Men i enkelte tilfælde kan generne vare ved i årevis

Anmeldelse

• Både lateral og medial epikondylitis kan anerkendes som arbejdsbetingede lidelser, når arbejdet har indebåret
  • a. kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser
  • b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger
  • c. Kraftfuldt statisk arbejde