Elulykke, arbejdsrelateret

Zara Ann Stokholm

Afdelingslæge

Definition

  • En arbejdsrelateret elulykke er en ulykke der sker, mens personen er på arbejde  
  • Elulykke defineres som en hændelse, hvor elektrisk strøm har medført, at en person er skadet direkte eller indirekte af strømgennemgang eller lysbue
  • Skaden kan enten være akut eller optræde senere (latenstid)
  • Følgevirkninger varierer fra forbigående ubehagsfornemmelse til massive vævsskader eller død

Forekomst

  • I perioden 2017–2022 blev der registreret mellem 117 og 140 elulykker årligt, og kun få med dødelig udgang1 
  • Der er en markant overvægt af mænd blandt tilskadekomne (> 80 %) i de fleste opgørelser
  • En dansk opgørelse fra 2021 viste, at strømstød var hyppige blandt elektrikere, dog var der i meget høj grad tale om stød, som hverken gav fysiske eller psykiske følgevirkninger. Alvorlighedsgraden havde betydning for efterfølgende forekomst af symptomer og diagnoser1

Risikofaktorer

  • Strømstyrken (ampere) har betydning for skadens alvor, men kendes sjældent. Spænding (volt) anvendes derfor ofte som alternativ indikator 
  • Højspænding (> 1000 volt) går direkte fra kontaktpunkt mod jord, lavspænding følger den mindste modstand2
  • Modstand påvirker den termiske skade, og knogle har den største modstand: knogler > fedt > sener > hud > muskler > blodkar > nerver. Fugt på huden nedsætter modstanden
  • Varighed af strømstødet har betydning for skadens omfang
  • Vekselstrøm (AC) ved 50-60 Hz, som er elnettets frekvens, er farligst, fordi den mest effektivt stimulerer muskler og nerver, kan udløse tetaniske kramper med fastholdelse til strømkilden og forstyrre hjerterytmen med risiko for ventrikelflimmer
  • Jævnstrøm (DC) giver oftest en enkelt kraftig kontraktion ved indkobling, og højere frekvenser (>1 kHz) sjældnere giver rytmeforstyrrelser, men kan medføre termiske forbrændinger
  • Strømvej gennem thorax (hånd til hånd) og CNS øger risikoen for følgevirkninger
  • Små kontaktflader giver høj strømtæthed og større risiko for følgevirkninger
  • Alvorlig vævsskade kan forekomme trods intakt hud

Klinik og diagnostik

  • Skadetyper
    • Hjerte og kar
      • Der tages EKG efter elulykke. Er dette normalt, og har der ikke været bevidsthedstab eller symptomer fra hjertet, er risikoen for senere hjerteproblemer ubetydelig. Personen behøver ikke indlæggelse, medmindre andre skader kræver det
      • Elulykker kan udløse arytmi, iskæmi, myokardienekrose og andre sjældne og alvorlige effekter. Ventrikelflimmer er årsag til akutte dødsfald 
      • Ved stød <1/3 af en hjertecyklus udløses ventrikelflimmer kun i den vulnerable fase (svarende til T-takken i EKG). Stød > 6 cyklusser øger risikoen for ventrikelflimmer > 20 gange. Ved lavspændingsulykker med strømgennemgang > 1-2 sekunder øges også risikoen for hjerterytmeforstyrrelser
      • Skader på blodkar inklusive trombedannelse kan ses akut og subakut
    • Ekstremiteter
      • Ved højspænding er der stor risiko for vævsskader med muskelnekrose og kompartmentsyndrom, som initialt kan være vanskeligt at erkende
      • Strømpassage gennem knogler medfører varmedannelse og risiko for nekrose pga. høj modstand
      • Smerter i muskler, sener og led i den ramte ekstremitet er almindeligt efter elulykker
    • Centralnervesystemet
      • Generaliserede kramper ved vekselstrømsstød kan medføre "fiksering" til strømkilden, hvorved strømpassagen øges
      • Myelopati er den hyppigst beskrevne neurologiske skade 
      • Kortvarigt bevidsthedstab, desorientering, evt. koma er akutte effekter
      • Kognitive senfølger omfatter kognitive problemer som hukommelses- og koncentrationsproblemer. Der er begrænset dokumentation og karakteristik af symptomernes sammenhæng med elulykken2
      • Psykiske problemer, i værste fald posttraumatisk stresslidelse (PTSD), er psykologisk/psykiatriske tilstande beskrevet som en følgevirkning af elulykker
    • Perifere nervesystem
      • Perifere nerveskader med atrofi, føleforstyrrelser og lammelse kan ramme den ekstremitet, stødet har ramt
      • Påvirkning af n. medianus og n. ulnaris er jævnligt beskrevet
      • Påvirkning af det autonome nervesystem og refleksdystrofi ses som akut og sjældnere som varige effekter som varige effekter
    • Andre skader
      • Forbrænding af huden
      • Nyreskader pga. tubulær udfældning af myoglobin sekundært til muskelnekrose
      • Katarakt og høreskader 
      • Der er beskrevet en række forsinkede nervelidelser (delayed nerve injury)

Årsagssammenhæng

  • Eksponering vurderes ud fra spændingstype (højspænding >1000V / lavspænding), varighed og strømvej
  • De umiddelbare effekter beskrives
  • Kausalitet ved kroniske skader baseres på diagnostik af tilstanden, tidsmæssig sammenhæng med ulykken og en plausibel skademekanisme, hvori energioverførsel og den påviste patologi indgår
  • Ved tilstande med kognitive påvirkninger og PTSD udføres neurologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk diagnostik svarende til andre mistænkte hjerneskader

Forebyggelse og erhvervsvejledning

  • Afbrydelse af strømmen i arbejdsområdet er afgørende for at undgå direkte kontakt med strømkilden
  • Elulykker er almindelige blandt elektrikere og andre håndværkere. De fleste fortsætter i deres arbejde uden problemer
  • Ved alvorlige senfølger, rådgives ud fra den specifikke diagnose og funktion

Anmeldelse

  • Arbejdsulykker med > 1 dags fravær skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet
  • Det kan være relevant at følge personer til symptomfrihed eller stationære symptomer, hvor en anmeldelse evt. skal opdateres

Information til den ansatte

 

Kilder

Referencer

  1. Kærgaard A. Senfølger efter elulykker. Dansk El-forbund, 2006. Vis kilde
  2. Kærgaard A. senfølger efter elulykker. Ugeskr Laeger. 2009; 171.; 993-7. Vis kilde

Supplerende læsning

     

      Fagmedarbejdere

      Zara Ann Stokholm

      Afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen