Udbrændthed (burnout)

Gitte Uldall Laue Petersen

Psykolog, ph.d

Udbrændthed (burnout syndrome)

  • Udbrændthed opfattes som en tilstand karakteriseret ved ualmindelig mental og fysisk udmattelse som følge af langvarig psykosocial belastning, især i arbejdslivet. Tilstanden er typisk forbundet med et betydeligt nedsat funktionsniveau, der efterlader individet ude af stand til at håndtere hverdagens krav1

  • Udbrændthed anerkendes af WHO i ICD-11 som et ”arbejdsrelateret fænomen”, der opstår som følge af kronisk stress i arbejdslivet, der ikke er håndteret effektivt. Tilstanden kommer til udtryk hos det enkelte individ, men opfattes grundlæggende som forankret i de organisatoriske systemer, som individet indgår i på arbejde. Udbrændthed klassificeres ikke som en psykisk lidelse i ICD-11.

  • Udbrændthed karakteriseres ved tre dimensioner1,2:

    • Udmattelse: en vedvarende følelse af at være drænet for energi

    • Kynisme eller mental afstandtagen (depersonalisering): en tendens til at distancere sig følelsesmæssigt fra sit arbejde, måske med følelser af ligegyldighed, kynisme eller generel negativitet

    • Nedsat professionel effektivitet: en oplevelse af nedsat evne til at udføre sine arbejdsopgaver

  • Udbrændthed er ikke begrænset til bestemte erhverv, men visse faggrupper har højere risiko i kraft af arbejdets karakter. Det drejer sig især om personale i sundhedssektoren samt inden for det sociale og pædagogiske arbejdsområde, hvor arbejdsmiljøfaktorer i form af høje følelsesmæssige krav i relationsarbejde, lav indflydelse, manglende ressourcer og/eller højt arbejdstempo kan bidrage til udviklingen af udbrændthed3

  • Der ses et symptomoverlap mellem udbrændthed og depression, især omkring udmattelse og nedsat energi og motivation. Forskningen har derfor haft fokus på at undersøge, om udbrændthed er et selvstændigt fænomen eller udtryk for en grundlæggende depressiv tilstand. Der ses også væsentlige forskelle, hvor depression typisk også kan involvere generel nedtrykthed og herunder håbløshed, selvbebrejdelser, skyldfølelse, værdiløshed og/eller evt. suicidale tanker. Udbrændthed opfattes specifikt relateret til arbejdssituationen og forsvinder eller bedres ved fravær fra arbejde eller ændring i arbejdsforhold

  • Omsorgstræthed og forråelse er lignende reaktioner.

    • Omsorgstræthed (compassion fatigue) forstås specifikt relateret til følelsesmæssig udmattelse ved gentagen eksponering for andres lidelse, og drejer sig om en nedsat evne eller motivation til at vise omsorg og empati4

    • Forråelse forstås som distance og følelsesmæssig afkobling fra arbejdet. Det kan manifestere sig som kynisme eller følelsesmæssig hårdhed over for de mennesker, som man arbejder med. Forråelse opfattes som en copingstrategi mod overvældelse og et advarselstegn på alvorlig belastning5

Kilder

Referencer

  1. Maslach C, Schaufeli WB, Leiter MP. Job burnout. Annu Rev Psychol. 2001; 52.; 397-422. PubMed
  2. Koutsimani P, Montgomery A, Masoura E, Panagopoulou E. Burnout and Cognitive Performance. Int J Environ Res Public Health. 2021; 18.. PubMed
  3. Sullivan V, Hughes V, Wilson DR. Nursing Burnout and Its Impact on Health. Nurs Clin North Am. 2022; 57.; 153-169. PubMed
  4. Cavanagh N, Cockett G, Heinrich C, Doig L, Fiest K, Guichon JR, Page S, Mitchell I, Doig CJ. Compassion fatigue in healthcare providers: A systematic review and meta-analysis. Nurs Ethics. 2020; 27.; 639-665. PubMed
  5. Birkemose D. Når gode mennesker handler ondt. Syddansk Universitet. 2013.

Fagmedarbejdere

Gitte Uldall Laue Petersen

Psykolog, ph.d, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen