Referencer
Blyeksponerede, helbredsovervågning
Kriterier for overvågning
Overvågning er påkrævet, når der kan være risiko for påvirkning af metallisk bly og dettes forbindelser
Overvågning omfatter henholdsvis (1) måling af blyindholdet i blod og (2) lægelig helbredsundersøgelse som præciseret i det følgende
En omfattende og opdateret gennemgang af blys toksikologi findes i toksikologiske lærebøger1
Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har udarbejdet en klinisk instruks om blyeksponering, som anvendes i det daglige arbejde på de Arbejds- og Miljømedicinske afdelinger
Arbejdspladser og -processer hvor blyeksponering kan forekomme
I metalstøberier
Fremstilling og renovering af akkumulatorer (batterier til f.eks. køretøjer)
Autokølervirksomheder
Lodning med blyholdigt tin
Nedbrydning af ældre bygninger med blyholdigt materiale (f.eks. maling og tagdækning)
På indendørs skydebaner
Se også artikel om arbejdsmæssig eksponering for bly
Hyppighed af blodbly målinger
For nyansatte måles bly i blod forud for ansættelsen (eller senest 15 dage efter) og herefter hver 6. måned
Hvis to på hinanden følgende kontrolmålinger er under 20 µg Pb/100 ml blod (1 µmol/L), skal der ikke foretages regelmæssig kontrol af den ansattes blodblyniveau - forudsat at arbejdsforholdene er uændrede
Hvis koncentrationen af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod (1,9 µmol/L), skal arbejdsgiveren sørge for, at den nyansatte straks helbredsundersøges
Hvis koncentrationen af bly i blodet for øvrige, ikke-nyansatte er højere end 40 µg Pb/100 ml blod (1,9 µmol/L), skal tilsvarende helbredsundersøgelse gennemføres mindst en gang om året
Hvis koncentrationen af bly i blodet er højere end 60 µg Pb/100 ml blod (2,9 µmol/L), skal arbejdsgiveren sørge for, at der straks foretages en helbredsundersøgelse uanset ansættelsesvarighed. Herefter gentages undersøgelsen med mellemrum efter lægeligt skøn, indtil 2 på hinanden følgende målinger viser, at blyindholdet i blodet er mindre end 60 µg Pb/100 ml blod (2,9 µmol/L)
Helbredsundersøgelsens indhold
Anamnese
Erhvervet anæmi og nefropati skal afdækkes
Såkaldt blyencefalopati kan vise sig ved kraftig hovedpine, irritabilitet, træthed
Mulig eksponering i fritiden bør belyses:
Bolig i trafikbelastet område
Fritidsaktiviteter med mulighed for blyeksponering, f.eks. skydning
Familiemedlemmer som arbejder i blyforurenet arbejdsmiljø
Arbejdsanamnese med speciel vægt på blyeksponering
Undersøgelser
Måling af blyindhold i fuldblod benyttes til at overvåge aktuel blyeksponering og som mål for eksponeringsgrad
Konklusion og henvisning
På baggrund af oplysninger, som kommer frem i anamnesen, skal lægen tage stilling til følgende spørgsmål:
Skal arbejdstageren frarådes arbejde med mulighed for blyeksponering?
Skal hyppigheden af blodprøver ændres?
Skal årsagen til ændrede blyblodværdier udredes?
Skal der foretages anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?
Den ansatte kan henvises til en Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling ved behov, og afdelingerne bistår gerne med rådgivning og vejledning
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af