Brandfolk/røgdykkere, helbredsovervågning

Sorosh Tabatabaeifar

Afdelingslæge, PhD

Introduktion

  • Brand- og redningsfolk, der udfører røgdykkertjeneste samt deltager i kemikalieulykker, er beredskabspersonale, som er uddannet til at trænge ind i områder fyldt af røg/gas, iklædt beskyttelsesudstyr og med medbragt luftflaske
  • Uddannelse til røg- og kemikaliedykker forudsætter en tilfredsstillende helbredsattest, og kravene er stillet af Beredskabsstyrelsen

Risikovurdering

  • Brandfolk/røg- og kemikaliedykkere kan blive udsat for ekstreme fysiske påvirkninger i en redningssituation, herunder risiko for hypertermi og kredsløbskollaps. Der er en stor belastning i form af varmepåvirkning og belastning af bevægeapparat
  • Ligeledes kan der være en stort psykisk belastning forbundet med løsning af de konkrete opgaver jf. Beredskabsstyrelsens publikation "Psykiske påvirkninger, 2004"
  • Påvirkningerne vil kunne repræsentere en fare for personer, som ikke er i god fysisk form, eller som har en sygdom, der ikke er forenelig med sådanne påvirkninger
  • Kravene til helbred, udholdenhed og fysisk styrke er de samme uanset alder, køn og stillingsgrad som røg- og kemikaliedykker jf. Beredskabsstyrelsen

Formål

  • Røg- og kemikaliedykkere skal redde liv og bjerge materielle værdier - og skal kunne bjerge sig selv ud af et farligt område
  • Helbredskontrol skal bidrage til at sikre sikkerheden for den enkelte dykker og røgdykkergruppen som helhed
  • De arbejdsmedicinske afdelinger kan bidrage med risikovurdering og helbredsundersøgelse efter henvisning fra egen læge i tvivlstilfælde

Kriterier

  • Alle røg- og kemikaliedykkere bør gennemgå regelmæssige helbredskontrolundersøgelser
  • Røg- og kemikaliedykkeren har et personligt ansvar for at oplyse brandchefen om nyopståede helbredsforhold, som kan hæmme funktionen som røg- og kemikaliedykker

Hyppighed

  • Helbredsundersøgelse bør finde sted forud for uddannelse og herefter hvert 5. år til det fyldte 50. år. Derefter hvert 2. år og fra det fyldte 60. år hvert år

Undersøgelser

Sygehistorie

  • Arbejdsanamnese og sygehistorie skal kortlægges, særligt mht. rygevaner, rusmiddelbrug og medicinindtagelse
  • Forhold, som er problematiske ift. arbejdets udførelse, er misbrug af rusmidler, alvorlige psykiske problemer, diabetes, andre endokrine forstyrrelser, hjerte- og karsygdomme, kroniske lungesygdomme, sygdomme i nervesystemet samt muskel- og skeletsygdomme
  • Der forudsættes også krav om hørelse, syn og balanceevne
  • Gravide bør ikke foretage røg- eller kemikaliedykning allerede fra graviditetens start

Medicinske undersøgelser

  • Lungefunktionsundersøgelse, hvile-ekg, blodtryk
  • Sanserne: hørelse, syn
  • Bevægeapparat og nervesystem
  • Evt. blodprøver til afklaring af metaboliske og endokrine forhold
  • Attest til udfyldelse findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside

Konklusion

  • Sygdomme, som indebærer øget risiko ved røgdykning, skal udelukkes
    • Der vil altid være et vist skøn ved denne vurdering
    • Lægen kan vurdere, om nogle tilstande giver så få gener, at røgdykning alligevel kan udføres

Kilder

Fagmedarbejdere

Sorosh Tabatabaeifar

Afdelingslæge, PhD, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen