Isocyanater og helbredsovervågning

Introduktion

Arbejde med isocyanater må kun udføres af personer, som har gennemgået en særlig uddannelse udarbejdet af arbejdsmarkedets organisationer og godkendt af Arbejdstilsynet.

Derimod er der ikke obligatoriske krav om helbredsundersøgelser i Danmark, hverken før eller under eksponering for isocyanater. Sådanne undersøgelser foretages dog af bedriftssundhedstjenesten i en række andre lande, herunder de nordiske lande. I det følgende angives rationale og indhold for sådanne undersøgelser, som det kan være relevant at iværksætte på enkelte virksomheder.

Risikovurdering

• De forskellige typer isocyanater med reaktive isocyanatgrupper (-NCO) kan stort set give samme typer helbredsskader

• Polymeriserede isocyanater (polyuretanmaterialer) uden rest af reaktive isocyanater er uden helbredsrisiko, så længe de ikke er opvarmet til 150-200°C og derover

• Isocyanateksponering kan forekomme under opvarmning (savning, slibning, lodning, svejsning) af isocyanatholdig lak, lim, maling eller skumplast, og ved blanding eller påføring af isocyanatholdig maling og lak

• De vigtigste helbredseffekter af isocyanater er:

  • Sensibilisering og allergi (astma¹, rhinitis, dermatitis)

  • Irritativ (konjunktivitis, rhinitis, skade i øvre/nedre luftveje, dermatitis)

• Ved isocyanat-astma kan sygdommen progrediere efter ophør af eksponering

  • Risikoen for sygdom stiger med varigheden af udsættelse, og prognosen er dårligere, jo længere man er udsat efter symptomdebut²

Formål med helbredsundersøgelse

Generelt

• De overordnede mål er forbedring af arbejdsmiljøet og reduceret risiko for sygdom, se også Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins kliniske instruks for astma

• Forebyggelse og tiltag på baggrund af risikovurdering er de vigtigste aktiviteter for at reducere risiko for arbejdsrelaterede gener og sygdom

• Principielt bør man reducere helbredskontrol som metode til at "lede efter" symptomer

  • Det kan opnås ved information til medarbejderne med opfordring til at søge læge ved optræden af relevante symptomer

  • Det vil føre til en reduktion af overvågning af symptomfrie medarbejdere og en øget udredning af ansatte med mistænkte arbejdsrelaterede symptomer

  • Det vil også bidrage til at ansvarliggøre den ansatte og ikke til passivisering, som en "kontrol" let kan føre til

• Aktuelle metoder til helbredsovervågning omfatter

  • Information om helbredsrisiko og begyndende symptomer på isocyanat-astma 

  • Natlige anfald med piben i brystet og åndedrætsbesvær er almindelige debutsymptomer og sættes ikke altid i sammenhæng med arbejdet

  • Individuel helbredskontrol med bl.a. spirometri er ikke en følsom metode til at detektere tidlige tilfælde af isocyanat-astma 

Føreksponeringskontrol

• Helbredskontrol forud for arbejdseksponering kan have som formål at identificere personer med bestående nedsat lungefunktion, som alt andet lige vil være dårligere stillet ved udvikling af en isocyanat-astma samt at danne en udgangsværdi for evt. senere opfølgningsundersøgelser

• Det vigtigste er dog at informere om risiko og forebyggende tiltag ved arbejde med isocyanater og om symptomer på astma, som kan skyldes dette arbejde

Overvågning under eksponering

• Helbredskontrol under eksponering kan have som formål tidligst muligt at identificere personer med isocyanat-astma eller andre isocyanatbetingede gener. At udspørge om natlige symptomer er vigtigt

• Jævnlig information om tilstanden skal sikre, at medarbejderen reagerer adækvat ved begyndende symptomer

Forslag til undersøgelser

Før opstart af arbejde med isocyanater

• Forslag til indhold i undersøgelsen kan være

  • Visuel inspektion af hud/slimhinder (specielt hænder, underarme, ansigt/øjne, hals)

  • Lungeauskultation

  • Spirometri (FVC, FEV1, FEV1/FVC-ratio, PEF) i tråd med internationale retningslinjer

Under eksponering

• Undersøgelsen kan bestå af

  • Symptomkortlægning, særligt mht. begyndende natlig astma, men også slimhindeirritation, hudirritation, arbejdsmetodik, værneudstyr mv.

  • Spirometri (obs. - ikke sensitiv ved natlige anfald)

  • Ved mistanke om astma kan døgnkortlægning med PEF være aktuelt

  • Det er vigtigt at opdage tilfælde af isocyanat-astma tidligt for at forhindre irreversibilitet

• Undersøgelse bør foretages med 1-3 års intervaller, afhængigt af eksponeringsgraden, evt. hyppigere blandt nyansatte

Information til den ansatte

Hvad du bør informere den ansatte om

• De ansatte skal informeres om helbredsrisiko, forebyggende foranstaltninger og nødvendighed af tidlig rapportering af gener, som kan skyldes eksponering for isocyanater 

• Relevante symptomer er:

  • Nyopstået, anfaldsvis optræden af besværet vejrtrækning, specielt natligt åndedrætsbesvær, hoste, piben i brystet samt bedring af symptomer i weekender og ferier²