Nyansatte, helbredsovervågning

Definition og formål med vejledning

• En ansættelsesundersøgelse er en generel eller målrettet helbredsundersøgelse af en ny medarbejder, der skal varetage et bestemt arbejde. Formålet med ansættelsesundersøgelsen er dels at identificere personer, som har større risiko for arbejdsbetinget sygdom i et bestemt erhverv og dels at identificere personer med handicap, hvor bestemte job er kontraindiceret af hensyn til medarbejderens og andres sikkerhed
• Der er ikke i Danmark et generelt krav om helbredsundersøgelse af nyansatte - fraset erhvervsarbejde, som indebærer udsættelse for bly og ioniserende stråling (se senere)
• Formålet med denne vejledning er således at angive lægelige retningslinjer i situationer, hvor arbejdsplads, Arbejdstilsynet eller andre efterspørger helbredsundersøgelser af nyansatte

Overordnede forhold

• Nytten af sådanne ansættelsesundersøgelser er dog omdiskuteret¹,² og i modsætning til en række sydeuropæiske lande har generelle helbredsundersøgelser i relation til arbejdsforhold kun begrænset udbredelse i Danmark (eksempelvis hos søfolk, erhvervsdykkere og piloter). Selvom der i en nyere metaanalyse af 175 studier er opnået gode resultater af ansættelsesundersøgelser med fokus på fysisk styrke³, er dette baseret på sortering af arbejdskraften, hvilket rejser mange etiske og politiske problemstillinger⁴
• Ansættelsesundersøgelser bør begrænses til specifikke helbredsrisici knyttet til specifikke eksponeringer i arbejdsmiljøet, fx allergologisk undersøgelse ved arbejde med enzymer, forsøgsdyr eller ved frisørarbejde, som indebærer en markant øget risiko for personer med atopisk lidelse og forudbestående håndeksem
• Man bør rådgive unge atopikere og astmatikere, der ønsker at starte på en uddannelse som fx bager, frisør eller sygeplejerske, inden der laves aftaler om ansættelse
• Et hensigtsmæssigt resultat af en ansættelsesundersøgelse er iværksættelse af særlige foranstaltninger for at forhindre sygdom i at udvikle sig hos personer i særlig risiko. Et problematisk resultat af en ansættelsesundersøgelse er udelukkelse fra arbejdet, medmindre dette er velbegrundet i dokumenteret viden om sundhedsrisiko, som ikke kan imødegås med særlige foranstaltninger, såsom ændring af processer, personlige værnemidler osv. 
• Arbejdsgiveren må i følge lov om helbredsundersøgelser ikke spørge generelt til en lønmodtagers helbred, herunder i hvilket omfang ansøgeren tidligere har haft sygedage. Formålet er at beskytte lønmodtageren mod at blive valgt fra til et job pga. helbredsforhold 
• I følge lov om helbredsundersøgelser er der dog områder, hvor arbejdsgiveren har ret eller pligt til at inddrage helbredsforhold ved ansættelsen, når formålet er:
  • Hensyn til lønmodtageren selv, f.eks. allergi hos atopiker 
  • Vurdering af evnen til at udføre arbejdet på forsvarlig vis, f.eks. i transportsektoren 
  • Hensyn til forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhed, f.eks. smitsomme sygdomme i levnedsmiddelsektoren

• Formål og nyttevirkning af helbredsundersøgelsen bør være klar og dokumenteret. Der bør skelnes mellem:
  • Helbredsundersøgelse primært af hensyn til den ansattes helbred 
  • Helbredsundersøgelse mhp. at forebygge ulykker (egnethed til arbejdet), og dette bør oplyses over for alle involverede parter
  • Helbredsundersøgelsen bør foretages i overensstemmelse med almene arbejdsmedicinske standarder for vurdering af helbredsrisiko knyttet til en eksponering 
• Helbredsundersøgelsen skal respektere aktuelle krav, som er fastsat i love/forskrifter for det pågældende arbejde (se nedenfor) og tilpasses de særlige forhold vedrørende dette arbejde 
• Det er en generel bestemmelse, at den undersøgende læge ikke må underrette arbejdsgiveren om resultatet af undersøgelsen. Arbejdstilsynet skal derimod underrettes, og Arbejdstilsynet vil kontakte virksomheden, hvis undersøgelsen viser behov for forebyggende foranstaltninger⁵

Lovpligtige ansættelsesundersøgelser

• I Danmark er der krav om helbredsundersøgelse forud for ansættelse ved erhvervsarbejde, som indebærer udsættelse for bly og ioniserende stråling. Det er ikke noget krav om helbredsundersøgelser ved udsættelse for asbest (se senere)
  • I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) bilag 1 om bly, skal arbejdsgiver udføre en startmåling af blodbly, der tjener som sammenligningsgrundlag for de lovbestemte halvårlige målinger af blodbly. Niveauet må ikke overstige 20 µg bly/100 ml blod (sv.t. 1 mikromol/liter)
  • Personer, der arbejder med ioniserende stråling, som indebærer udsættelse på mere en 6 mSiv/år, skal gennemgå en lægeundersøgelse ved ansættelsen og med passende mellemrum herefter. Der er tale om en almen helbredsundersøgelse. Mange med marginal udsættelse, som f.eks. røntgen-sygeplejersker, er ikke omfattet
  • For søfolk og piloter er der krav om helbredsundersøgelse udført efter regler hos søfartslæge og flyverlæge 
• Personer, der arbejder med asbest, skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet - og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år

Undersøgelsens formål

• Undersøgelsen skal danne grundlag for:
  • Anbefalinger om personlig adfærd og brug af værnemidler for at undgå helbredsskader som følge af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • Tiltag i arbejdsmiljøet for at forebygge skade på helbredet (via Arbejdstilsynet)
  • Anbefaling om omplacering, hvor dette er indiceret (via arbejdstageren)
  • Dokumentation for senere opfølgning (mindst 30 år)

Konklusionen af helbredsundersøgelsen

• Vurdering af om den nyansatte
  • Den nyansatte bør informeres om helbredsrisiko knyttet til arbejdet
  • Den nyansatte bør orienteres om behov for eventuelle forebyggende tiltag
  • Om den nyansatte af helbredsmæssige årsager bør frarådes at tage arbejdet (pga. større risiko for arbejdsbetinget sygdom og/eller om arbejdet er kontraindiceret af hensyn til den nyansattes og andres sikkerhed)