Skiftarbejde og helbredsovervågning

Definition

• I EU's arbejdstidsdirektiv fra 1993 defineres skift- og natarbejde som angivet nedenfor, og denne definition bruges i denne artikel:
  • Skifteholdsarbejde er holdarbejde, hvor arbejdstagerne afløser hinanden efter en bestemt tidsplan, så der arbejdes på forskellige tidspunkter over dage eller uger
  • Ved skiftarbejde forstås arbejde, der er organiseret således, at to eller flere personer/grupper afløser hinanden, og at arbejdet indgår i en sammenhængende arbejdsproces, samt at arbejdstiden som følge heraf er fast, vekslende eller delvist placeret udenfor normal arbejdstid
  • Natperioden er tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. En nat-arbejder er en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden

Introduktion

• Skifteholdsarbejde kan have både sikkerhedsmæssige, psykiske og fysiske virkninger^1,2,3 
• Regelmæssige rejser på tværs af tidszoner har virkninger svarende til skift- og natarbejde
• Skiftarbejde kan påvirke det sociale liv:⁴
  • Hvordan skiftearbejde og skæve arbejdstider påvirker familie- og sociallivet, afhænger af flere ting – bl.a. hvornår man arbejder, hvordan arbejdet er tilrettelagt, arbejdstagerens holdning, evt. partners holdning og eget arbejde samt familiens sammensætning (fx antal og alder på børn). Der er således tale om en kompleks sammenhæng
  • Forskning viser, at arbejdstider med høje krav – som for eksempel skiftehold og lange arbejdsdage – ofte fører til flere konflikter mellem arbejdsliv og familieliv. Omvendt mindskes risikoen for sådanne konflikter ved arbejdstider, der er mere forudsigelige, regelmæssige og hvor medarbejderen har indflydelse på planlægningen
  • Nyere undersøgelser viser større risiko for samlivsbrud blandt skiftarbejdere 
• Ved natarbejde er søvnforstyrrelser, søvnmangel og forstyrrelse af den biologiske døgnrytme almindelig⁵
  • Koglekirtelhormonet melatonin er centralt i styringen af døgnrytmen. Hormonet udskilles primært om natten, og udskillelsen hæmmes af udsættelse for lys. Dette kompenseres noget ved søvn om dagen, men sandsynligvis ikke fuldt ud
  • Melatonin har blandt andet antioksidative og onkostatiske virkninger, som kan spille en rolle for helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde
• Man har forsket i de helbredsmæssige virkninger af skift- og natarbejde i de sidste 70 år:
  • Allerede i 1950'erne viste Thiis-Evensen og Aanonsen sammenhænge mellem skiftarbejde og mave-tarm-sygdomme samt psykiske problemer
  • Senere er der også fundet en mulig sammenhæng mellem natarbejde og psykiatrisk sygdom som depression og mani, måske fordi døgnrytmeforstyrrelse kan udløse disse sygdomme hos særligt disponerede
  • Skiftarbejde er forbundet med øget forekomst af gastrointestinale symptomer og gener⁵
  • Hjertekarsygdomme
    • I 1980'erne blev sammenhængen mellem skiftarbejde og risiko for hjertekarsygdomme udforsket, specielt i svenske undersøgelser
    • Flere studier fandt en øget risiko i størrelsesordenen 40 %
    • Mulige årsager kan dels være usunde tobaks- og kostvaner, psykosociale stresspåvirkninger og metaboliske ændringer som følge af døgnrytmeforstyrrelse
    • Der er de senere år kommet flere studier, der kobler skiftearbejde sammen med øget risiko for hjertekarsygdom, men det er endnu ikke veldokumenteret, bl.a. grundet metodiske problemer i de studier, der finder en positiv sammenhæng^1,5
  • Graviditet
    • Fra starten af 1990'erne er infertilitet og negative graviditetsudfald kommet under mistanke, som mulige konsekvenser af skift- og især natarbejde
    • Nyere studier fra Danmark har fundet en øget risiko for spontan abort hos gravide med mere end én nattevagt om ugen
    • Gravide med mere end 3 nattevagter i træk har større risiko for at udvikle hypertension og præeklampsi^6,7
  • Kræft
    • I 2007 (og igen i 2020) klassificerede WHOs kræftforskningsinstitut IARC natarbejde med døgnrytmeforstyrrelse i gruppe 2A (sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker)
    • Denne vurdering er primært baseret på dyreeksperimentelle og mekanistiske undersøgelser, hvor der er fundet tilstrækkelig evidens for en årsagssammenhæng, mens IARC ud fra de epidemiologiske studier finder en begrænset evidens for natarbejde og risikoen for brystkræft, prostatakræft, og kolorektalkræft
    • Brystkræft efter natarbejde kan anerkendes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis kvinden har haft mindst én nattevagt om ugen i ca. 20 år
    • I sjældne tilfælde anerkendes prostatakræft efter natarbejde også i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem skiftarbejde og risiko for ulykker, både på og udenfor arbejde^2,5
• Søvnforstyrrelser ved natarbejde er veldokumenterede.⁵ Træthed og uoplagthed er almindelig blandt skiftarbejdere med natarbejde. Generne ved skiftarbejde tiltager typisk med stigende alder⁸

Hyppighed og indhold

• Ifølge arbejdsdirektivet skal natarbejdere tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum 
• Undersøgelserne kan varetages af sundhedspersonale under forskellige ordninger landet over, oftest som tilbud om helbredssamtaler med arbejdsmedicinsk uddannet sygeplejerske eller andet sundhedspersonale. Nogle steder indgår kliniske screeningsundersøgelser
  • Arbejdstidsdirektivet er af det danske arbejdstilsyn udmøntet i en AT-vejledning. Værdien af ordningerne i Danmark er ikke systematisk evalueret
• Formålet med helbredskontrollen er:
  • At rådgive arbejdstagere med henblik på at minimere de negative helbredseffekter af skiftarbejde (råd om søvn, kost, motion)
  • At rådgive arbejdstagere om relative kontraindikationer for skiftarbejde - fortrinsvis sygdomme, som kan forværres af den uregelmæssige levevis, som er en del af skiftarbejde
    • Det drejer sig blandt andet om alvorlige psykiske lidelser, diabetes, epilepsi, stofskifteforstyrrelse og hjerterytmeforstyrrelser
  • At rådgive gravide om natarbejde, hvor der ved en samlet vurdering af alle risikofaktorer, kan være behov for omplacering til dagarbejde. Aktuelt anbefales gravide at have maksimalt én nattevagt om ugen
  • At medvirke til omplacering til dagarbejde, når der er medicinsk belæg herfor
• Screening for kardiovaskulære risikofaktorer som hypertension og hypercholesterolæmi kan gennemføres som led i generelle screeningsprogrammer. Værdien af disse screeningsprogrammer er dog begrænset
• Rådgivning om skiftarbejde kan også gives til grupper af arbejdstagere, og der findes en del egnet skriftligt informationsmateriale. Fx BFA Transports hjemmeside om emnet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs temaside om emnet 
• Generelle råd om forholdsregler ved skiftarbejde er følgende (bl.a. baseret på NFA’s anbefalinger):
  1. Formindsk forekomsten af natarbejde og fast natarbejde
  2. Højst tre nattevagter i træk
  3. Mindst 11 timer mellem to vagter
  4. Højst 9 timers varighed pr. vagt
  5. Sørg for flest mulige friweekender
  6. Begynd ikke morgenvagten for tidligt
  7. Roter med uret: Dag-aften-nat
  8. Gør vagtskiftet fleksibelt
  9. Find en balance mellem regelmæssighed og fleksibilitet
  10. Begræns afvigelser fra det planlagte
  11. Informér i god tid om plan og afvigelser