Lovpligtig undersøgelse af støjudsatte

Zara Ann Stokholm

Afdelingslæge

Formål

Artiklen beskriver lovpligtig høreundersøgelse af arbejdstagere med en gennemsnitlig støjeksponering ≥ 85 dB(A) (vægtet over 8 timer), eller spidsværdier af impulser ≥ 137 dB(C).
Formålet er at

  • Identificere høreskader tidligt
  • Forebygge yderligere skade
  • Iværksætte korrekt opfølgning og behandling
  • Informere arbejdstagere om rettigheder ved erhvervssygdomme

Brug af høreværn fritager ikke lovpligtig høreundersøgelse.

Vejledningen bygger på Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006: "Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet", inkl. senere ændringer.

Risikovurdering

  • Eksponering for kraftig støj (> 80 dB) øger risikoen for støjskader
    • Risikoen øges med støjens niveau, længden af eksponeringsperioderne og den samlede eksponeringstid
    • Impulsstøj (> 137 dB) kan forårsage akut og permanent høreskade
    • Nedsat evne til at opfatte tale (nedsat diskriminationsevne), overfølsomhed for lyde (recruitment), og svimmelhed (vertigo) kan også forårsages af støjeksponering
  •  Se også figur med eksempler på støjkilder og artiklen om arbejdsrelateret støjskade

Lovpligtig undersøgelse af støjudsatte

Arbejdstagere, som er i risiko for kraftig støjeksponering, har gennem deres arbejdsgivere ret til en høreundersøgelse

  • Almindelig høreundersøgelse: Hvis støjeksponeringen > 80 dB(A) eller spidsværdi > 135 dB(C), og arbejdspladsvurderingen (APV) viser risiko for høreskade. Kan udføres af arbejdsmiljøprofessionelle eller på private høreklinikker
  • Arbejdsmedicinsk undersøgelse af hørelsen: Hvis støjeksponeringen ≥ 85 dB(A) eller spidsværdier ≥ 137 dB(C). Udføres af en læge eller under lægeligt ansvar, evt. ved ørespecialist

Den undersøgende læge eller klinik vil vurdere, hvor ofte disse undersøgelser skal foretages.

Anamnese

  • Optagelse af arbejdsanamnese med fokus på støjeksponering, samt brug af høreværn
  • Oplysninger om
    • Tidligere øresygdomme
    • Gener relateret til evt. støjskade
    • Tidligere audiometri og undersøgelser hos øre-næse-halslæge 
    • Evt. anmeldelse af hørenedsættelse som erhvervssygdom
  • Privat støjeksponering

Undersøgelser

  • Før undersøgelsen må arbejdstager ikke have været udsat for et støjniveau > 80 dB HL (A) i 2 timer
  • Otoskopi foretages før audiometri
  • Rentoneaudiometri udføres med bestemmelse af høretærsklen ved 250, 500, 1000, 2000, 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz

Opfølgning

På individniveau

  • Rådgivning mhp. at forebygge og hindre udvikling af en støjskade
  • Henvisning til øre-næse-halslæge ved udtalt støjskade, tinnitus og høretab, som ikke er støjskade
  • Anmeldes som erhvervssygdom hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved støjskade

På gruppeniveau

  • Generel orientering af arbejdsgiver om fundene ved undersøgelsen
  • Erfaringerne fra undersøgelserne benyttes til
    • Identifikation af skadelige forhold i arbejdsmiljøet
    • Justering af arbejdsmiljøindsatser
    • Information og oplæring af medarbejdere

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Zara Ann Stokholm

Afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen