Overfølsomhed af ukendt årsag, arbejdsrelateret

Sorosh Taba

Afdelingslæge, PhD

Hvad er det?

  • Almindelige (uspecifikke) symptomer, som sættes i forbindelse med bestemte situationer eller påvirkninger i relation til arbejdet

  • Duft- og kemikalieoverfølsomhed eller multiple chemical sensitivity (MCS) er en uheldig betegnelse, idet der ikke er gode holdepunkter for toksikologiske mekanismer eller overfølsomhed1 2

  • Tilstanden beskrives alligevel som en overfølsomhed over for visse kemiske eller fysiske stimuli, hvor kendte sygdomsmekanismer, som for eksempel allergi, ikke spiller nogen rolle. Her omtales de tilfælde, hvor den udløsende faktor er relateret til arbejdsmiljøet

  • Tilstanden opfattes ofte som en funktionel lidelse. DSAM har udarbejdet en vejledning for almen praksis vedrørende funktionelle lidelser.

Hvordan viser det sig?

Eksempler på symptomer er:

  • Fra centralnervesystemet: Svimmelhed, uoplagthed, hovedpine, træthed, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder, nedsat initiativ, irritabilitet, angstsymptomer, depressive symptomer

  • Fra luftvejene: Irriterede slimhinder, hæshed, tør hoste, følelse af ikke at få nok luft

  • Andre symptomer: Kvalme, slaphed, hjertebanken, muskelsmerter, hudkløe

Hvordan stilles diagnosen?

  • De nævnte symptomer kan ses ved mange tilstande, og derfor er en grundig undersøgelse for at udelukke andre sygdomme vigtig. Det drejer sig især om allergi, migræne, lavt stofskifte, tarmsygdom og psykiatrisk lidelse

  • Der findes ingen specifik undersøgelse, som kan påvise, at en person har arbejdsrelateret overfølsomhed af ukendt årsag

  • I den danske ICD-10 sygdomsklassifikation rubriceres tilstanden med koden DR688A1 - Symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer.1 Denne deskriptive kode er placeret under gruppen "Medicinsk uforklarede symptomer" med henvisning til mangel på viden om årsager til symptomernes opståen og forløb

Hvad kan forklaringen være?

  • Det, at man får symptomer i visse situationer, eller når man udsættes for visse stoffer, behøver ikke betyde, at den situation eller det stof er den egentlige årsag til problemet. Det betyder heller ikke, at symptomerne er indbildning, hvilket desværre er en almindelig opfattelse. Symptomerne er der, og man har krav på at blive taget alvorligt

  • I nogle tilfælde kan forklaringen være, at man knytter en speciel lugt eller en speciel situation til en tidligere traumatisk hændelse. Har man for eksempel oplevet en brand, kan man senere få symptomer, når man mærker røglugt. På samme måde kan man for eksempel knytte situationer på arbejdspladsen sammen med en ubehagelig konflikt på en tidligere arbejdsplads. Derved kan man få kropslige symptomer i disse situationer

  • I et stort kohortestudie fandt man, at baseline‑stress og psykosocial belastning øgede risikoen for at rapportere duft‑ og kemikaliesymptomer efter fem år. Flere studier viser også sammenhænge med angst, depression, somatisering og personlige træk, der påvirker symptomfortolkning1

Hvad kan der gøres ved problemet?

  • Her er det selvfølgelig afgørende, hvor hæmmende problemerne er i forhold til arbejdet. Sammen med lægen kan man i mange tilfælde gøre tiltag, som kan bedre situationen

  • Hos nogle kan det være aktuelt med såkaldt kognitiv terapi, som er baseret på samtaler mellem læge eller en psykolog og patient, og hvor man prøver at påvirke den måde, patienten tænker på og håndterer problemerne

  • Det skal dog understreges, at mange patienter ikke føler sig taget alvorligt i sundhedsvæsenet

  • Der findes en patientforening indenfor området (MCS-foreningen)

Vil du vide mere?

Kilder

Referencer

  1. Elberling J, Bonde JP, Vesterhauge S, Bang S, Linneberg A, Zachariae C, Johansen JD, Blands J, Skovbjerg S. [A new classification code is available in the Danish health-care classification system for patients with symptoms related to chemicals and scents]. Ugeskr Laeger. 2014; 176.. PubMed
  2. Kolstad HA, Silberschmidt M, Nielsen JB, Osterberg K, Andersen JH, Bonde JP, Fink P. [Multiple chemical sensitivity, a well-defined illness?]. Ugeskr Laeger. 2006; 168.; 1116-9. PubMed

Fagmedarbejdere

Sorosh Taba

Afdelingslæge, PhD, Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen