Infektionstendens foreligger hos en patient, som har hyppigere infektioner end gennemsnittet og/eller som har en kendt defekt i immunforsvaret
Der skelnes mellem primær (medfødt) og sekundær (erhvervet) immundefekt
Forekomst
Hyppige infektioner ses ofte i almen praksis
De hyppigste sygdomme er urinvejsinfektioner hos kvinder, ØNH-infektioner hos børn, og luftvejsinfektioner hos patienter med kroniske hjerte- og lungesygdomme
Diagnostisk tankegang
Recidiverende luftvejsinfektioner er meget udbredt blandt småbørn, også uden at der foreligger underliggende sygdom
Ved recidiverende infektioner fra samme organ/anatomiske lokalitet er en lokal disponerende årsag som oftest årsagen (f.eks. nyresten ved recidiverende urinvejsinfektioner)
Defekter i det humorale eller cellulære immunforsvar bør hos børn mistænkes i følgende situationer1:
Kendt primær immundefektsygdom i familien og beslægtede forældre
Sent navlesnorsfrafald, efterfulgt af hyppige antibiotikakrævende infektioner fra tidlig spædbarnsalder ledsaget af dårlig trivsel
Infektioner med usædvanligt forløb
Kronisk oral eller kutan candidiasis
Invasiv infektion som osteomyelitis, tandanomalier grundet svære cariesangreb, meningitis, sepsis eller organabsces
Svære pneumonier, hyppigt tilbagevendende nedre luftvejsinfektioner eller uforklarede kroniske lungeforandringer
Infektioner som ikke responderer på antibiotisk behandling
Mere end 6 otitistilfælde pr. år eller komplikationer som kronisk perforation eller mastoiditis
Mere end 2 sinuitistilfælde pr. år
Ved forsinket tilvækst og dårlig trivsel, i kombination med recidiverende luftvejsinfektioner i ovennævnte frekvens bør der i udredningen også overvejes primær ciliedyskinesi og cystisk fibrose.
Defekter i det humorale eller cellulære immunforsvar bør hos voksne mistænkes i følgende situationer
Kendt primær immundefektsygdom i familien
Infektioner med usædvanligt forløb
Mere end 2 antibiotikakrævende luftvejsinfektioner pr. år, fx otitis, sinuitis, bronkitis eller pneumoni
To eller flere invasive infektioner som osteomyelitis, meningitis, sepsis eller organabsces
Infektioner som ikke responderer på antibiotisk behandling
Typer af immunsvigt
Medfødte
Antistofdefekter = hypogammaglobulinæmi (disponerer til luftvejsinfektioner med kapselbærende bakterier)
Komplementdefekter (disponerer til luftvejsinfektioner med kapselbærende bakterier og meningokokinfektioner)
Fagocytdefekter (disponerer til systemiske infektioner med gram-negative stave, stafylokokker og svampe)
Granulocytdefekter (disponerer til øvre luftvejsinfektioner, pneumonier, tandanomalier)
T-celle defekter (disponerer til infektioner med atypiske mykobakterier og herpesvirus, samt svampeinfektioner med candida, skimmelsvamp (aspergillus sp. og Pneumocystis jirovecii)
Erhvervede
Malignitet
AIDS
Cytostatika og immunosuppressiva (herunder behandling med monoklonale antistoffer og CART celle terapi)
Katabole tilstande som sult og kroniske sygdomme
Splenektomi
Diagnostiske faldgruber
Kræftsygdom
AIDS
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Defekt humoral immunitet
Kan være kongenit, herunder hypogammaglobulinæmi. CLL, Myelomatose, medfører ikke sjældent immunparese med lave IgG niveauer.
Immunosuppressiva, herunder prednisolon, cytostatika, biologiske antireumatiske lægemidler og medikamenter, som giver leukopeni øger risikoen for infektion betydeligt
Rygning og alkoholmisbrug?
Disponerer for luftvejsinfektioner, både øvre og nedre
Intravenøst stofmisbrug
Øger risikoen for HIV-infektion
Intravenøst stofmisbrug fører ofte til alvorlige infektioner, fx endokarditis, som følge af dårlig hygiejne
Seksuel anamnese
Promiskuitet medfører risiko for HIV og andre kønssygdomme
Klinisk undersøgelse
Generelt
Ved infektioner begrænset til en anatomisk lokalitet fokuseres der på dette organ
I en grundig generel klinisk undersøgelse fokuseres på prædisponerende faktorer til infektionsrecidiv
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
Blodprøver ved mistanke om generel infektionstendens
Genetisk udredning fx for mistanke om kongenit neutropeni
Tiltag og råd
Henvisninger
Når man mistænker generel infektionstendens, men ikke finder oplagt årsag i blodprøver
Udredning foregår som regel på infektionsmedicinske afdelinger eller hæmatologiske afdelinger
Råd
Vacciner
Influenzavaccination, Covid-19 og pneumokokvaccination bør tilbydes ældre patienter, patienter med kroniske sygdomme, og patienter med hjerte- og lungesygdomme
Splenektomerede skal følges op med pneumokoktiterbestemmelse med henblik på revaccination (pneumokokvaccination), såfremt der ikke primært er vaccineret med Apexxnar.
Tilbageholdenhed bør udvises ved vaccination med levende svækkede vacciner til patienter med kendt immundefekt
Retningslinjer for diagnostik og behandling af primær immundefekt. 3. udgave 2018.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Ulrik Malte Overgaard
overlæge, Rigshospitalet, Klinik for Blodsygdomme
Jette Kolding Kristensen
praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.