Infektionstendens

Ulrik Malte Overgaard

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Infektionstendens foreligger hos en patient, som har hyppigere infektioner end gennemsnittet og/eller som har en kendt defekt i immunforsvaret
  • Der skelnes mellem primær (medfødt) og sekundær (erhvervet) immundefekt

Forekomst

  • Hyppige infektioner ses ofte i almen praksis
  • De hyppigste sygdomme er urinvejsinfektioner hos kvinder, ØNH-infektioner hos børn, og luftvejsinfektioner hos patienter med kroniske hjerte- og lungesygdomme

Diagnostisk tankegang

  • Recidiverende luftvejsinfektioner er meget udbredt blandt småbørn, også uden at der foreligger underliggende sygdom
  • Ved recidiverende infektioner fra samme organ/anatomiske lokalitet er en lokal disponerende årsag som oftest årsagen (f.eks. nyresten ved recidiverende urinvejsinfektioner)
  • Defekter i det humorale eller cellulære immunforsvar bør hos børn mistænkes i følgende situationer1:
    • Kendt primær immundefektsygdom i familien og beslægtede forældre
    • Sent navlesnorsfrafald, efterfulgt af hyppige antibiotikakrævende infektioner fra tidlig spædbarnsalder ledsaget af dårlig trivsel
    • Infektioner med usædvanligt forløb
    • Kronisk oral eller kutan candidiasis
    • Invasiv infektion som osteomyelitis, tandanomalier grundet svære cariesangreb, meningitis, sepsis eller organabsces
    • Svære pneumonier, hyppigt tilbagevendende nedre luftvejsinfektioner eller uforklarede kroniske lungeforandringer
    • Infektioner som ikke responderer på antibiotisk behandling
    • Mere end 6 otitistilfælde pr. år eller komplikationer som kronisk perforation eller mastoiditis
    • Mere end 2 sinuitistilfælde pr. år
    • Ved forsinket tilvækst og dårlig trivsel, i kombination med recidiverende luftvejsinfektioner i ovennævnte frekvens bør der i udredningen også overvejes primær ciliedyskinesi og cystisk fibrose. 
  • Defekter i det humorale eller cellulære immunforsvar bør hos voksne mistænkes i følgende situationer 
    • Kendt primær immundefektsygdom i familien
    • Infektioner med usædvanligt forløb
    • Mere end 2 antibiotikakrævende luftvejsinfektioner pr. år, fx otitis, sinuitis, bronkitis eller pneumoni
    • To eller flere invasive infektioner som osteomyelitis, meningitis, sepsis eller organabsces
    • Infektioner som ikke responderer på antibiotisk behandling

Typer af immunsvigt

  • Medfødte
    • Antistofdefekter = hypogammaglobulinæmi (disponerer til luftvejsinfektioner med kapselbærende bakterier)
    • Komplementdefekter (disponerer til luftvejsinfektioner med kapselbærende bakterier og meningokokinfektioner)
    • Fagocytdefekter (disponerer til systemiske infektioner med gram-negative stave, stafylokokker og svampe)
    • Granulocytdefekter (disponerer til øvre luftvejsinfektioner, pneumonier, tandanomalier)
    • T-celle defekter (disponerer til infektioner med atypiske mykobakterier og herpesvirus, samt svampeinfektioner med candida, skimmelsvamp (aspergillus sp. og Pneumocystis jirovecii)
  • Erhvervede
    • Malignitet
    • AIDS
    • Cytostatika og immunosuppressiva (herunder behandling med monoklonale antistoffer og CART celle terapi)
    • Katabole tilstande som sult og kroniske sygdomme
    • Splenektomi

Diagnostiske faldgruber

  • Kræftsygdom
  • AIDS

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Defekt humoral immunitet

  • Kan være kongenit, herunder hypogammaglobulinæmi. CLL, Myelomatose, medfører ikke sjældent immunparese med lave IgG niveauer. 

Defekt cellulær immunitet

  • HIV-infektion
  • Maligne lymfomer, CLL. 
  • Immunosuppressive medikamenter herunder langvarig prednisolon behandling. 
  • Leukæmier
  • Patienter med disse sygdomme er udsat for infektioner med et stort antal ofte atypiske mikroorganismer
  • Neutropeni
  • Kan være kongenit, i så fald stilles diagnosen ofte i barnealder

Generelt svækket almentilstand

  • Et stort antal sygdomme, som sekundært giver reduceret immunrespons
  • Multitraumer, brandskader, invasive procedurer (centralvenøst kateter, kateter à demeure), langvarig bredspektret antibiotisk behandling etc.

Sygehistorien

Centrale element

Tidligere infektioner?

  • Type, tidspunkt og mikrobiologiske fund

Andre sygdomme?

  • Sygdomme som svækker immunforsvaret - diabetes mellitus, nyresvigt, autoimmune sygdomme, maligne lidelser
  • Astma og KOL disponerer til luftvejsinfektion

Vaccinationsstatus?

  • Kan manglende vaccination forklare det kliniske billede?
  • Har patienten haft komplikationer til vaccinationer?

Tidligere operationer?

  • Splenektomi og/eller ventrikelresektion øger infektionsrisikoen

Medicin?

  • Immunosuppressiva, herunder prednisolon, cytostatika, biologiske antireumatiske lægemidler og medikamenter, som giver leukopeni øger risikoen for infektion betydeligt

Rygning og alkoholmisbrug?

  • Disponerer for luftvejsinfektioner, både øvre og nedre

Intravenøst stofmisbrug

  • Øger risikoen for HIV-infektion
  • Intravenøst stofmisbrug fører ofte til alvorlige infektioner, fx endokarditis, som følge af dårlig hygiejne

Seksuel anamnese

  • Promiskuitet medfører risiko for HIV og andre kønssygdomme

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Ved infektioner begrænset til en anatomisk lokalitet fokuseres der på dette organ
  • I en grundig generel klinisk undersøgelse fokuseres på prædisponerende faktorer til infektionsrecidiv

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Blodprøver ved mistanke om generel infektionstendens

  • Hb, leukocyt-differentialtælling, trombocyttal, ALAT, LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktor 2,7,10, albumin, kreatinin, Na+, K+, CRP, proteinelektroforese (M-komponent), kvantitering af immunoglobuliner (IgA, IgG, IgM) og IgG-subklasser, HIV-test

Andre undersøgelser

På sygehus, eventuelt i almen praksis

  • Bloddyrkning
  • Urindyrkning
  • Ekspektoratdyrkning 
  • Genetisk udredning fx for mistanke om kongenit neutropeni

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Når man mistænker generel infektionstendens, men ikke finder oplagt årsag i blodprøver
  • Udredning foregår som regel på infektionsmedicinske afdelinger eller hæmatologiske afdelinger

Råd

Vacciner

  • Influenzavaccination, Covid-19 og pneumokokvaccination bør tilbydes ældre patienter, patienter med kroniske sygdomme, og patienter med hjerte- og lungesygdomme
  • Splenektomerede skal følges op med pneumokoktiterbestemmelse med henblik på revaccination (pneumokokvaccination), såfremt der ikke primært er vaccineret med Apexxnar. 
  • Tilbageholdenhed bør udvises ved vaccination med levende svækkede vacciner til patienter med kendt immundefekt

Kilder

Kilder

Referencer

  1. Retningslinjer for diagnostik og behandling af primær immundefekt. 3. udgave 2018. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Ulrik Malte Overgaard

overlæge, Rigshospitalet, Klinik for Blodsygdomme

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen