Transfusion med blodplader

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef

Basisoplysninger1,2,3

Definition

  • Blodpladetransfusioner reducerer mortaliteten ved massive blødninger
  • Blodplader (trombocytter) er en vigtig del af de såkaldte transfusionspakker, der sammen med fuldblodsækvivalenter af erytrocytter og plasma anvendes initialt ved massive blødninger
  • Profylaktiske trombocyttransfusioner anvendes oftest ved trombocytopeni, f.eks. udløst af medikamenter eller kemoterapi

Forekomst

  • Årligt transfunderes 35.000 blodpladeenheder i Danmark, svarende til gennemsnittet i EU

Fremstilling af trombocytkomponenter

  • Trombaferese
    • Trombaferese er en maskinel tapning af bloddonor, hvor der opsamles store mængder blodplader i forhåndsdefinerede volumina af donorplasma
    • Proceduren anvendes i Danmark til under 5% af trombocyttransfusioner og navnlig til høst af trombocytter fra udvalgte (forligelige) donorer til patienter med trombocytantistoffer
    • Denne procedure er dyrere end buffy-coat metoden nedenfor. Den medfører, at modtager kun eksponeres for en donor
  • "Buffy coat" metoden
    • Denne metode anvendes til produktion af ca. 95% af trombocytterne i Danmark. Den baseres på en initial hurtig centrifugering af en fuldblodsportion, hvilket medfører sedimentering af alle blodceller, inklusiv blodplader
    • Blodplader og leukocytter bliver liggende på toppen af de røde blodceller ("buffy coat'en")
    • 4-6 buffy coats fra forskellige donorer med samme AB0/Rh-blodtype pooles og fortyndes med en speciel blodpladeopløsning

Lagring og transport

  • Oxygenmangel er ødelæggende for blodplademetabolismen
    • Der er udviklet lagringsposer, som tillader udveksling mellem blodpladeopløsningen og den ydre, omgivende luft
    • I tillæg sikres en vis "cirkulation" i opløsningen, således at blodpladerne ikke sedimenterer, hvilket gør oxygen utilgængeligt for en del af blodpladerne. Dette gøres ved, at blodpladekoncentraterne opbevares under kontinuerlig bevægelse på en vippe
  • pH-fald forringer blodpladefunktionen
    • Derfor resuspenderes blodplader i bufferholdig blodpladeopløsning frem for plasma
  • Temperatur
    • Standardtemperatur for lagring af blodplader er 20-24°C, som indebærer en øget risiko for bakterievækst
  • Holdbarhed
    • Blodpladerne anvendes oftest indenfor 5 døgn
    • Hvis man benytter et bakteriologisk overvågningssystem, kan man om nødvendigt forlænge holdbarheden yderligere til 7 døgn

Indikationer for transfusion

Transfusionstærskel

  • Trombocytgrænsen for transfusion er forskellig afhængig af bl.a. grundsygdom, medicinindtagelse og behov for kirurgi. Normalt varierer den mellem 10x109 /L og 100x109 /L

Transfusion af blodplader

Transfusionsmængde

  • Standarddosis er typisk 300-600 x 109 blodplader, hvilket svarer til 50-100 x 109 blodplader per 10 kg kropsvægt

Effektmål

  • CCI (Corrected Count Increment) er defineret som:
    • Pladestigning (109/L) x legemsoverflade (m2) / blodpladedosis (1011)
    • Legemsoverfladen beregnes som vægt (kg)0,425 x højde (cm)0,725 x 0,007184
  • For at en blodpladetransfusion kan betragtes som vellykket, skal CCI være større end 7,5 målt 1 time efter blodpladetransfusionen

Behandling med trombocytter4

  • Formål:
    • Formålet med behandling med trombocytter er at mindske risikoen for eller standse blødning forårsaget af trombocytmangel eller trombocytdefekter
  • Generelle retningslinjer:
    • Patienter med trombocytkoncentration > 50 x 109 /L udviser sædvanligvis ikke blødningstendens, heller ikke postoperativt. Behandling med trombocytter er derfor almindeligvis ikke indiceret
    • Patienter med trombocytkoncentration < 10 x 109 /L kan have en signifikant øget risiko for svær blødning, og transfusion med trombocytter kan være indiceret. Undtagelser herfor er nævnt nedenfor
    • Patienter med trombocytkoncentration mellem 10 x 109 /L og 50 x 109 /L : Behovet for trombocyttransfusion baseres på en klinisk vurdering
  • Der skal gives trombocyttransfusion ved kliniske tegn på blødningstendens
    • En række faktorer kan have indflydelse på dette:
      • den tilgrundliggende sygdom
      • infektion 
      • temperaturforhøjelse samt
      • medicinsk behandling, som medfører trombocytdysfunktion eller koagulationsforstyrrelser
  • Særlige kliniske problemstillinger
    • Profylaktisk anvendelse hos patienter med trombocytopeni (<10 x 109/L):
      • Hos patienter med forbigående trombocytopeni som følge af kemoterapi gives trombocytter profylaktisk
      • Patienter med permanent reduceret trombocytproduktion, eksempelvis i forbindelse med aplastisk anæmi, myelodysplastisk syndrom mv. anbefales derimod udelukkende behandlet med trombocytter ved blødningsproblemer. Hermed reduceres risikoen for immunisering og for, at patienten bliver refraktær overfor trombocytter
      • Ved stillingtagen til behandling skal der tages hensyn til grundsygdom, feber, infektion, splenomegali og evt. medicinsk behandling med trombocythæmmende lægemidler som acetylsalicylsyre, NSAID og clopidogrel
    • Understøttende hæmostasebehandling hos patienter med trombocytopeni:
      • Patientens sygehistorie angående blødningstendensen har betydning ved stillingtagen til eventuel behandling med trombocytter forud for operation eller andre invasive procedurer
      • Der er ikke dokumentation for en sikker grænse for trombocyttallet, der kan suppleres med trombelastometri og aggregometri
      • Traditionelt anbefales behandling med trombocytter før større operationer ved et præoperativ trombocyttal under 50 x 109/L. Mindre indgreb med lav eller intermediær blødningsrisiko, såsom anlæggelse af centralt venekateter, lumbalpunktur og lignende, kan sædvanligvis foretages ved lavere trombocytkoncentrationer
    • Graviditet:
      • En lav trombocytkoncentration kan - ofte idiopatisk - ses hos gravide
      • Behandling med immunglobulin og kortikosteroider kan institueres ved trombocytkoncentration under 25-40 x 109/L efter udelukkelse af graviditetskomplikationer, hvor der skal forløses umiddelbart
      • Først ved trombocytkoncentration under 10-20 x 109/L er det indiceret at give trombocyttransfusion profylaktisk forud for fødslen
      • Indikationen konfereres med blodbanken og baseres på analyse af blodprøver til vurdering af koagulationsevnen hos den pågældende gravide
      • Den gravide skal så vidt muligt behandles på en obstetrisk afdeling med højt specialiseret funktion
      • Hvis hun ikke er transportabel, konfereres behandlingen med den højt specialiserede obstetriske afdeling
      • Hastigt faldende trombocytkoncentration hos gravide kan ses ved præeklampsi, trombotisk trombocytopenisk purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom og andre autoimmune tilstande, som forværres under graviditet
      • Disse tilstande behandles på eller konfereres med en højt specialiseret obstetrisk afdeling
      • Transfusion med trombocytter kan være indiceret ved alvorlig blødning efter fødslen og i så fald i samarbejde med blodbanken
    • Autoimmun trombocytopeni:
      • Patienterne gives kun trombocyttransfusion ved betydelig blødningstendens
      • Primærbehandlingen er immunsuppression
    • Alloimmun trombocytopeni:
      • Ved posttransfusion purpura vil trombocytterne destrueres med det samme
      • Primærbehandlingen er højdosis immunglobulin eller plasmaferese
      • Trombocyttransfusion gives kun ved blødning
    • Trombotisk trombocytopenisk purpura og hæmolytisk uræmisk syndrom:
      • Patienterne behandles udelukkende med trombocytter ved alvorlig blødning
      • Primærbehandlingen er plasmaudskiftning
    • Uræmi og von Willebrands sygdom type 1:
      • Nogle patienter med nedsat trombocytfunktion får som følge af disse tilstande forbedret hæmostase ved behandling med desmopressin acetat (DDAVP) givet intravenøst eller intranasalt, således at trombocyttransfusion er unødvendig
    • Mb. Glanzmann og Bernard-Soulier syndrom:
      • Patienterne gives kun trombocyttransfusion ved betydelig blødning
      • Risikoen ved transfusionen er immunisering overfor de trombocytglykoproteiner, som patienten mangler
      • Ved slimhindeblødning kan gives tranexamsyre og ved større blødning aktiveret faktor VII
    • Andre patienter med trombocytopati:
      • Dårligt fungerende trombocytter ses ved en række sygdomme først og fremmest hæmatologiske
      • Tilstanden kan således være udtalt ved myeloproliferative sygdomme, myelodysplastisk syndrom og andet
      • Beslutningen om trombocyttransfusion, herunder profylaktisk ved kirurgiske indgreb, baseres på patientens sygehistorie, for så vidt angår blødningstendens
      • Derfor gives der undertiden trombocyttransfusioner ved trombocytværdier i blodet, der i andre situationer ikke er forbundet med blødningstendens
    • Trombocythæmmende lægemidler:
      • Patienter med nedsat trombocytkoncentration skal anvende lægemidler som acetylsalicylsyre, NSAID, ticlopidin og clopidogrel med stor forsigtighed
      • Hos patienter med betydende trombocytopeni og trombocytopati er trombocythæmmende lægemidler kontraindicerede
    • Tranexamsyre:
      • Hos patienter med trombocytopeni og/eller slimhindeblødninger kan tranexamsyre anvendes som supplerende terapi

Refraktære transfusioner

  • Lav blodpladekoncentration efter blodpladetransfusioner skyldes i de fleste tilfælde ikke-immune faktorer
  • Hos refraktære patienter med cancer eller hæmatologisk sygdom er ikke-immune faktorer årsag hos 75 % og immune faktorer så som HLA-antistoffer årsagen hos 25 %
  • Eksempler på ikke-immune faktorer er splenomegali og medikamenter som vancomycin
  • Blodplader udtrykker HLA-antigener og lave mængder af blodtype A- og B-antigener. Det er i praksis muligt at transfundere AB0-inkompatible blodplader
  • Blodplader har ikke Rh-antigener på overfladen
  • Alligevel tager man hensyn til dette ved behov for blodpladetransfusion for at undgå alloimmunisering, der kan ske via rest-erytrocytter i trombocytkoncentratet. Hvis en pige eller kvinde i fertil alder har blodtype RhD-(neg), skal de have RhD-(neg) blodplader. Hvis disse ikke er tilgængelige, bør de have profylakse med anti-D for at undgå immunisering

Transfusion af alloimmuniserede patienter

  • To strategier bruges:
    • HLA-forligelige blodplader
    • Forligelige blodplader
  • HLA-forligelige blodplader
    • Kræver et stort antal HLA-typede donorer
    • Evt. transfusion af kun delvis matchede blodplader eller "acceptable" antigen-mismatchede
  • Forligelige blodplader
    • Transfusion af krydsmatchede kompatible blodplader
    • Krydsmatching tester plasma fra en alloimmuniseret patient mod blodplader tilgængelige for transfusion

Bivirkninger

  • Blodplader opbevares i blodbanken ved stuetemperatur, hvorfor der er risiko for bakteriel vækst i produktet, der kan medføre sepsis hos modtageren
  • Blodplader kan i lighed med andre blodkomponenter overføre blodbårne patogener som HIV, hepatitis B og hepatitis C

Komplikationer

Infektiøse komplikationer

Bakteriel kontaminering

  • Bakterieniveauet kan blive højt på grund af den høje lagringstemperatur, men forekomsten af bakteriel kontamination er lav, ca. 1 per 3000 enheder - dog kan konsekvensen være fatal
  • Risikoen for alvorlige transfusionsreaktioner på grund af bakteriekontamination øges med lagringstiden     

Ikke-infektiøse komplikationer

  • Febrile transfusionsreaktioner
    • Patienter med HLA-antistoffer har ofte feberreaktioner efter transfusion med blodpladekoncentrater
    • Opløselige cytokiner og andre inflammationsmediatorer i trombocytkomponenten kan også være forklaringen
  • Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI)
    • 1 af 10.000 transfusioner forårsager alvorlig TRALI. 5-15 % af disse reaktioner er fatale
    • Årsagerne til TRALI er delvist ukendte, men transfusion af neutrofil-specifikke antistoffer, HLA-antistoffer, bioaktivt lipid lysofosfatidylkolin og opløselig CD40-ligand kan være impliceret

Andre immunreaktioner

  • Transfusioner kan forårsage et vidt spektrum af allergiske reaktioner, almindeligvis mod proteiner fra plasma
  • Den alvorligste reaktion er det anafylaktiske shock

Patientinformation

Animation

Kilder

Referencer

  1. Al-Riyami AZ, Jug R, La Rocca U, Keshavarz H, Landry D, Shehata N, Stanworth SJ, Nahirniak S. Quality of evidence-based guidelines for platelet transfusion and use: A systematic review. Transfusion. 2021; 61.; 948-958. Vis kilde
  2. Avau B, O D, Veys K, Georgsen J, Nahirniak S, Shehata N, Stanworth SJ, Van Remoortel H, De Buck E, Compernolle V, Vandekerckhove P. Systematic reviews on platelet transfusions: Is there unnecessary duplication of effort? A scoping review. Vox Sang. 2023; 118.; 16-23. Vis kilde
  3. Kjeldsen L, et al. Medicinsk Kompendium, 20. udgave. Transfusionsmedicin - blodkomponenter og blodtransfusion. København: Munksgaard. 2024.
  4. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om blodtransfusioner 2015.

Fagmedarbejdere

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen