Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Akut lymfatisk leukæmi

Tip en ven

Oprettet: 10.03.2011

Basisoplysninger

Definition

  • Neoplastisk proliferation af lymfoblaster 1
  • Lymfekræftsygdom som udgår fra hurtigvoksende, umodne lymfatiske celler,
  • Kan subklassificeres efter immunologisk fænotype - vanlig, tidlig B-linje, T-cellederiveret
  • Disse sygdomme er ofte meget hurtigvoksende, særlig Burkitt lymfom/leukæmi.
  • Hurtig udredning med behandlingsstart i løbet af 1-2 døgn.
  • Læs i øvrigt under Dansk Hæmatologisk Selskab: Sundhedstyrelsens kræftpakkeforløb for akut leukæmi

Inddeling

  • Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
    • Tilstand med mere end 25% lymfoblaster i knoglemarv selv ved stor mediastinal tumor
  • Lymfoblastært lymfom
    • Lymfoblast lymfom (LB) i biopsi fra tumor eller lymfeknude og mindre end 25% blaster i knoglemarv
  • Burkitt lymfom/leukæmi
    • Udgår fra mere modne B-lymfocytter og behøver speciel behandling
    • Behandlingen afgøres af typen af tumorceller, og ikke om sygdommen manifesterer sig som leukæmi eller lymfom
    • For behandlingsvalget er det helt afgørende med en komplet morfologisk, immunologisk og cytogenetisk karakteristik af tumorcellerne

Forekomst

ALL udgør ca. 20% af akut leukæmi hos voksne, og den inddeles på baggrund af cytomorfologi og immunfænotype. 20-25% af ALL tilfældene er af T-celle oprindelse og resten B-celle deriverede (langt overvejende præ-B celle undertype, få % er meget tidlige (pro-)B og moden B celle undertype).

  • Akut lymfatisk leukæmi ses oftest hos børn med en incidens på 3,9:100.000 2
  • ALL udgør 85% af alle leukæmier blandt børn, 20% af alle leukæmier blandt voksne
  • Højeste incidens er mellem 3 og 7 år (10:100.000)
  • I Danmark diagnosticeres ca. 75 nye tilfælde af ALL per år

Ætiologi og patogenese

  • I de fleste tilfælde er årsagen ukendt

Patogenese

  • Genetiske ændringer bidrager til den leukæmiske transformation af hæmatopoietiske stamceller, således at deres cellefunktion forandres1, 3, 4
  • De maligne celler mister evnen til at opmodne og differentiere til fuldt udviklede lymfocytter
  • Ukontrolleret proliferation medfører, at leukæmicellerne fortrænger de normale celler i knoglemarven, og der udvikles cytopeni i en eller flere cellelinjer

Disponerende faktorer

  • Downs syndrom (15-20x øget risiko).
  • >95% har ingen disponerende tilstande

ICPC-2

  • B73 Leukæmi

ICD-10

  • C91 Lymfatiske leukæmier
  • C910 Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
  • C912 Leukaemia lymphatica subacuta
  • C917 Anden lymfatisk leukæmi

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens
  • Cytopeni eller pancytopeni, blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Sygehistorien er som oftest subakut med
    • Almen svækkelse og træthed - anæmi
    • Hyppige infektioner - granulocytopeni
    • Blødningstendens i hud og slimhinder - trombocytopeni
  • Hovedpine, kvalme og opkastning (meningeal affektion), uskarpt syn, dobbeltsyn eller udslæt. Leukæmisk meningit forekommer
  • Knogle- og ledsmerter
  • Vejrtrækningsbesvær på grund af mediastinal tumor og trakeal kompression (ved T-celle ALL)

Kliniske fund

  • Ofte betydelig nedsat almentilstand
  • Bleghed, andre anæmitegn
  • Hudblødninger - petekkier, ekkymoser, hæmatom
  • Pågående infektion
  • Lymfeknudesvulst
  • Moderat hepatosplenomegali
  • Palpationsømhed over knogle, særlig sternum og tibia

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hb, leukocytdifferentialtælling, trombocyttal:
  • Tolkning: Det mest typiske fund er kombinationen af blaster i perifert blod og cytopeni i de øvrige cellelinjer
  • Levertal: ALAT,LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktor 2,7,10, albumin
  • Tolkning: Typisk ses isoleret stærkt forhøjet LDH, som frisættes fra de leukæmisk celler; samtidig forhøjelse af ALAT og LDH kan afspejle hepatisk infiltration
  • Nyre/væsketal: eventuelt forhøjet kreatinin.
  • Tolkning: Årsagen hertil kan hos denne patientgruppe bl.a. være prærenal (dehydrering), renal (leukæmisk infiltration i nyrerne/ hyperurikæmi?) eller postrenal (afløbshindring på grund af lymfomtryk).
  • Spontan tumorlysesyndrom - før start på antileukæmisk behandling - kan ses. De typiske blodkemiske fund vil - udover forhøjet kreatinin - være hypocalcæmi, hyperphosphatæmi, hyperkaliæmi og hyperurikæmi. Ved cellelysen frigøres intracellulært phosphat og kalium. Phosphat kobler sig til calcium med dannelse af calciumphosphat (fælder blandt andet ud i nyrerne) og efterfølgende hypocalcæmi.

Blodudstrygningspræparat

  • Blodudstryg viser oftest dominans af ensartede, umodne leukocytter – blaster.
  • Hos 20-25% ses ingen sikre blaster i blodet ved mikroskopi (”aleukæmisk leukæmi”)

Andre undersøgelser

Rtg. thorax

  • Kan eventuelt påvise mediastinal tumor

Undersøgelser på sygehus

  • Der henvises til Sundhedsstyrelsens kræftpakkeforløb for akut leukæmi
  • Knoglemarvsaspirat og knoglemarvsbiopsi foretages på alle patienter
  • Hypercellulær og domineret af blaster (> 25%)
  • Immunhistokemiske farvemetoder anvendes til at differentiere mellem AML og ALL
  • Immunfænotyping af knoglemarvaspirat eller perifert blod (flowcytometri) anvendes ligeledes til at differentiere mellem AML og ALL

Cytogenetiske undersøgelser

  • Kromosomanalyse vigtig for behandlingsvalg og prognosevurdering

Øvrig udredning

  • CT thorax/abdomen/bækken ved mistanke om lymfoblast lymfom eller Burkitt lymfom
  • Spinalvæskeundersøgelse med celletælling, morfologisk og immunfænotypisk undersøgelse af cellerne ved første intraspinale profylaksebehandling, når perifert blod er fri for blaster
  • Virusserologi: EBV, CMV, HIV, HBV, HCV
  • HLA-klasse I og klasse II typing, hvis der er indikation for hæmatopoietisk stamcelletransplantation i 1. remission
  • Blodprøver ved behandlingsstart med tanke på udvikling af tumorlysesyndrom (urat, Ca++, Mg++, K+, fosfat, karbamid, kreatinin)
  • Koagulationsparametre især ved leukocyttal >200 mia/L
  • Sæddeponering. Nedfrysning af ovarievæv er indikeret forud for hæmatopoietisk stamcelletransplantation

Hvornår skal patienten henvises?

Behandling

Behandlingsmål

  • Målet er at bringe patienten i komplet remission (CR) med eradikering af leukæmicellerne og genoprettelse af normalt perifert blod, normal knoglemarv og normal klinisk status4. Derefter holdes patienten i komplet remission ved hjælp af cytostatikakure
  • Palliation (hos ældre patienter)

Generelt om behandlingen

  • Akut lymfatisk leukæmi er en heterogen tilstand, og behandlingen tilpasses fænotype, genotype og risiko. Det vil sige, at behandlingen i høj grad individualiseres
  • Kombinationsterapi skal hindre nye tilbagefald, evt. gives også strålebehandling
  • Behandlingen af børn har visse særtræk, og resultaterne er klart bedre end hos voksne 5
  • Livstruende infektioner, se infektioner ved neutropeni
  • Patienter med akut lymfatisk leukæmi får behandling i 2–3 år
  • Unge voksne (15 til 45 år) udgør en særlig undergruppe, da de syntes at have en markant bedre prognose ved behandling efter pædiatriske protokoller, mens ældre voksne ofte ikke tåler denne intensive behandling. I Danmark er behandlingen ens for patienter i alderen 15–45 år.
  • Ved Ph+ ALL bør tyrosinkinaseinhibitorer (f.eks. imatinib) inkluderes i behandlingen.

Behandlingen består af

  • Remissions-induktion, intensifikation/konsolidering og CNS-profylakse samt en vedligeholdelsesfase.
  • De fleste publicerede studier har vist CR-rater mellem 90% (voksne) og 98% (børn) og total overlevelse på mellem 25 og 40%.
  • Pædiatriske tilfælde af ALL har markant bedre prognose, hvilket aktuelt vil sige omkring 85% chance for langtidsoverlevelse.

Remissions-induktionsbehandlingen omfatter kombinationer af: doxorubicin, vinkristin, glukokortikoider samt intratekal methotrexate.

Intensifikations/konsolideringsfasen tilpasses forekomsten af visse cytogenetiske risikofaktorer og det molekylære respons på de første 4 ugers behandling. Omfatter først og fremmest behandling med L-asparaginase, antimetabolitter, glukokortikosteroider, vincristin og højdosis methotrexat samt højdosis Ara-C (cytosar), cyklofosfamid, etoposid og fludarabine til de mest resistente patienter. Aktive kemoterapeutiske stoffer til intratekal leukæmiprofylakse er methotrexat, Ara-C, og et glukokortikoid. Kraniel bestråling anvendes ikke rutinemæssigt.

Vedligeholdelsesbehandling indtil 2,5 år fra diagnosetidspunktet. Omfatter peroral methotrexat og 6-merkaptopurin.

Risikofaktorer ved ALL

Højrisikofaktorer

  1. Karyotype: Ph+ (t (9;22) Philadelphia kromosom og/eller BCR-ABL translokation positiv ALL; rearrangementer (oftest t(4;11)); eller lav hypodiploidi/nær triploidi.
  2. Leukocyttal ved debut: Leukocyttal > 100 mia/l.
  3. Fænotype: Pro-B ALL (oftest ledsaget af rearrangement) eller Pro-T ALL.

Patienter der ikke har nogle højrisikofaktorer, og som er i morfologisk remission efter induktionsbehandling, klassificeres som standardrisiko. Dette gælder 25% af voksne >18 år, men 60% af børn <10 år.

Højspecialiseret behandling

  • Kraftig cytostatisk behandling af akut leukæmi er krævende, giver betydelige bivirkninger og kan give alvorlige, livstruende komplikationer.
  • Hvis en yngre voksen får recidiv af akut leukæmi, er højdosisbehandling med allogen stamcelletransplantation sædvanligvis den eneste behandling, som kan kurere patienten.
  • Denne transplantation kan også blive aktuel i første remission ved patienter med akut lymfatisk leukæmi, der ikke er i remission efter induktionsbehandling.

Specielle forhold

  • Risiko for tumorlysesyndrom
    • Specielt ved Burkitt lymfom/leukæmi foreligger der ofte en meget hurtig behandlingsrespons og dermed høj risiko for udvikling af tumorlysesyndrom
    • Så snart diagnosen er klar, bør patienten hydreres (ca. 3.000 ml/m2/døgn) og have allopurinol og alkalisering
    • Ved stort tumorvolumen eller forhøjet kreatinin bør der i stedet for allopurinol og alkalisering gives rasburicase
  • Nedfrysning af sæd eller ovarievæv
    • Nedfrysning af sæd før behandlingsstart bør tilbydes alle mænd >18, når dette praktisk lader sig gennemføre og udsættelse af behandlingstart 2-3 dage (ofte kortere) kan forsvares medicinsk

Medikamentel behandling

  • Induktionsbehandlingen for at opnå remission er mindre myelosuppressiv end ved akut myeloid leukæmi og giver ikke nødvendigvis knoglemarvsaplasi
  • CNS-profylakse gives under induktionsbehandlingen
    • Metothrexat gives intraspinalt gentagne gange
    • Hos patienter med leukæmiceller i spinalvæsken intensiveres den intratekale behandling
  • Intensiv kemoterapi ved ALL er bivirkningstung og kan give alvorlige komplikationer især infektioner
  • Behandlingstid 2,5 år

Remissionsinduktion

  • Denne behandlingsfase indebærer altid behandling med et glukokortikoid, vincristin og mindst et andet præparat (i Danmark sædvanligvis antracyklin) 6
  • I dag er induktionsbehandlingen identisk for alle patienter
  • Ca. 98% af alle børn og ca. 85% af alle voksne opnår komplet remission
  • Dexametason synes at give bedre kontrol i CNS end andre steroider 7, 8
  • Behandling med tyrosinkinasehæmmere (f.eks imatinib) forbedrer ved Ph-positiv ALL effekten af induktionskuren 9, 10,3

Konsolideringsterapi

  • Når normal hæmatopoiese er genoprettet, bliver patienter i remission kandidater for konsolideringsterapi
  • Vanlige regimer ved børne-ALL inkluderer høje doser af metotrexat med mercaptopurin, høje doser af asparaginase givet over længere tid og reinduktionsbehandling10, 11
  • Høje doser metotrexat synes at bedre udfaldet hos patienter med T-celle ALL11
  • Brugen af asparaginase i postinduktionsfasen har også bidraget til bedring i resultaterne 12
  • Reinduktionsbehandling - ofte en gentagelse af induktionsbehandlingen - er blevet en central del af behandlingsprotokollerne for ALL 13,11
  • Selv om effekten af konsolideringsterapi ikke er lige så god hos voksne som hos børn, findes der nye studier, som tyder på markant bedre effekt end tidligere observeret 14, 15
  • De 10-25% af patienterne der har højrisiko ALL, gives 9 intensive konsolideringsblokke. Disse synes at forbedre prognosen markant, men er også forbundet med betydelig toksicitet, herunder en 10-15% mortalitetsrisiko

Allogen stamcelletransplantation

Generelt: Indikationer for allogen stamcelletransplantation (søskende- eller registerdonor) ved ALL findes på Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside www.hematology.dk. Rekommandationerne opdateres løbende (1 gang årligt).

  • Hvis en yngre voksen (under 60 år) får recidiv af akut leukæmi, er højdosisbehandling med allogen stamcelletransplantation sædvanligvis eneste behandling, som kan kurere patienten
  • Denne transplantation kan også være aktuel i første remission ved visse undergrupper af akut lymfatisk leukæmi, og når visse cytogenetiske afvigelser foreligger
  • Hos børn er nytten af højdosisbehandling med stamcelletransplantation omdiskuteret
  • Behandlingen har bedret prognosen for nogle 16,15, men ikke for alle undertyper af akut lymfatisk leukæmi 17
    • Mens kemoterapi giver langtidsoverlevelse hos 30-40%, rapporteres det, at allogen stamcelletransplantation giver 45-75% langtidsoverlevelse 18, 19. Det er tidligere data for voksne. For børn giver SCT kun gevinst for enkelte subgrupper.
    • I disse år afprøves, om behovet for stamcelletransplantation kan reduceres hos unge voksne ved at anvende intensive pædiatriske behandlingsprotokoller

Patienter, der ikke opnår remission på induktionsbehandling, bør transplanteres i 1. CR. Mini-allogen (RIC) stamcelletransplantation har ikke nogen dokumenteret plads i behandlingen af ALL, ligesom der ikke synes at være effekt af autolog stamcelletransplantation.

Vedligeholdelsesbehandling

  • Patienter med ALL behøver forlænget vedligeholdelsesbehandling
  • Ofte behandles patienterne i 2 år eller mere 20
  • En kombination af methotrexat administreret ugentlig og mercaptopurin givet daglig udgør basis i de fleste kontinuationsregimer 21, 22
  • Dosis af methotrexat og mercaptopurin titreres hos den enkelte patient til et leukocyttal på 1,5-3,0 mia/L
  • Prognosen forbedres markant, hvis patienten tager methotrexat og mercaptopurin om aftenen fremfor om morgenen 23. Dette er dog kun undersøgt hos børn

Anden behandling

Hjernebestråling?

  • Kan give mange akutte og sene komplikationer 24, inklusive sekundærkræft, sene neurokognitive udfald og endokrinopati
  • Er derfor de fleste steder blevet erstattet med intratekal og systemisk kemoterapi
  • Behandlingen anvendes fortsat hos patienter med recidiv af ALL og ældre patienter med høj risiko for recidiv i CNS

Palliativ behandling

Recidiv-forebyggende behandling

  • CNS-profylakse er en del af behandlingsregimet
  • Metothrexat intraspinalt samt hos udvalgte patienter methotrexate+cytarabine+glucocortikosteroid

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ofte subakut eller akut debut
  • Forløbet kan være stormende, men også mere langtrukkent
  • De fleste patienter opnår en primær remission
  • Ved tilbagefald er det kun knoglemarvstransplantation, som kan give helbredelse

Komplikationer

  • Livstruende infektioner eller blødninger
  • Psykosociale eftervirkninger
    • Sygdoms- og behandlingsforløbet er langt og tungt og dermed forbundet med en betydelig psykosocial belastning
    • Fysiske forandringer som vægttab/-øgning, måneansigt, håraffald kan føre til reduceret selvfølelse og social isolation
    • Specielle risikofaktorer med tanke på negative senfølger (f.eks. indlæringsproblemer på skolen) er strålebehandling
  • Intratekal kemoterapibehandling kan måske give let neuropsykologisk dysfunktion
    • En del af de børn scorer lavere på opgaver som kræver abstrakt, verbal ræsonneringsevne end på opgaver af praktisk, konkret art

Prognose

Kliniske, biologiske, immunfænotypiske og cytogenetiske faktorer er af væsentlig prognostisk betydning for CR-rater, remissionsvarighed og overlevelse.

Tilstedeværelse/fravær af Philadelphiakromosom, Ph+, (t(9;22)) har afgørende prognostisk betydning.

I dag har T-ALL og B-linie ALL en lige god prognose.

CNS-affektion ved sygdomsdebut medfører ikke nedsatte remissionsrater og hindrer ikke langtids-sygdomsfri-overlevelse ved såvel konventionel kemoterapi som allogen stamcelletransplantation (SCT).

  • Cytogenetiske afvigelser har prognostisk prædiktiv værdi
  • Primær remission
    • Behandling giver de fleste en primær remission
    • 90% af alle voksne og 95% af alle børn
  • 5-års overlevelse
    • Er ca. 80% for børn og ca. 40% for voksne13, 25, 26,16,24, 27
    • Nye resultater tyder på, at helbredelsesraten nærmer sig 90% for børn 28, mens der foreløbig er mindre bedring i overlevelsesraterne for voksne4
    • Omkring 15% af børnene får tilbagefald, de fleste i knoglemarven. Får børnene først et recidiv, er chancen for varig helbredelse reduceret betydeligt 29
  • Postremissionsterapi
    • Er kurativ hos 30-50% af alle voksne og hos 60-80% af alle børn
  • Sekundær kræft
    • Personer som overlever akut lymfatisk leukæmi i barndommen vil have en klart højere (13,5 gange) risiko for at udvikle sekundær kræftsygdom end den generelle befolkning (III) 30. Dette gælder især, hvis der har været anvendt bestråling som led i behandlingen herunder ved stamcelletransplantation.

Prognostiske faktorer

  • Sensitivitet overfor kemoterapi1
    • Forskellige kliniske udfald for de forskellige undertyper af ALL kan primært tilskrives medikamentets sensitivitet overfor eller resistens hos leukæmiske blastceller som følge af specifikke genetiske ændringer 31, 32
    • De genetiske egenskaber i lymfoblasterne er afgørende for effekten af de forskellige cytostatika 33, 34, 35, 36,21, 37
  • Alder
    • Er af væsentlig betydning for prognosen ved forskellige genetiske subtyper af ALL
    • F.eks. er Philadelphia kromosom-positiv ALL forbundet med dårligere prognose hos unge, og meget dårlig prognose blandt voksne1
    • Patienter ældre end 60 år har specielt dårlig prognose og er udsat for behandlingsrelaterede komplikationer og død6
  • Genekspression1

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

Animationer

Patientorganisationer

Illustrationer

Billeder

Kilder

Referencer

  1. Pui C-H, Relling MV, Downing JR. Acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2004; 350: 1535-48. Pui C-H, Relling MV, Downing JR. Acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2004; 350: 1535-48.
  2. Hjalgrim LL, Rostgaard K, Schmiegelow K, Soderhall S, Kolmannskog S, Vettenranta K, et al. Age- and sex-specific incidence of childhood leukemia by immunophenotype in the Nordic countries. J Natl Cancer Inst 2003; 95: 1539-44.Hjalgrim LL, Rostgaard K, Schmiegelow K, Soderhall S, Kolmannskog S, Vettenranta K, et al. Age- and sex-specific incidence of childhood leukemia by immunophenotype in the Nordic countries. J Natl Cancer Inst 2003; 95: 1539-44.
  3. Hanahan D, Weinberg RA. The hallmarks of cancer. Cell 2000;100:57-70.Hanahan D, Weinberg RA. The hallmarks of cancer. Cell 2000;100:57-70.
  4. Pui C-H, Evans WE. Treatment of acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2006; 354: 166-78. Pui C-H, Evans WE. Treatment of acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2006; 354: 166-78.
  5. Schmiegelow K, Forestier E, Hellebostad M, Heyman M, Kristinsson J, Söderhäll S, Taskinen M. Long-term results of NOPHO ALL-92 and ALL-2000 studies of childhood acute lymphoblastic leukemia. Leukemia 2010; Feb;24(2): 345-54.Schmiegelow K, Forestier E, Hellebostad M, Heyman M, Kristinsson J, Söderhäll S,  Taskinen M. Long-term results of NOPHO ALL-92 and ALL-2000 studies of childhood acute lymphoblastic leukemia. Leukemia 2010; Feb;24(2): 345-54.
  6. Pui C-H, Evans WE. Acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 1998; 339: 605-15.Pui C-H, Evans WE. Acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 1998; 339: 605-15.
  7. Bostrom BC, Sensel MR, Sather HN, et al. Dexamethasone versus prednisone and daily oral versus weekly intravenous mercaptopurine for patients with standard-risk acute lymphoblastic leukemia: a report from the Children's Cancer Group. Blood 2003; 101: 3809-17.Bostrom BC, Sensel MR, Sather HN, et al. Dexamethasone versus prednisone and daily oral versus weekly intravenous mercaptopurine for patients with standard-risk acute lymphoblastic leukemia: a report from the Children's Cancer Group. Blood 2003; 101: 3809-17.
  8. Mitchell CD, Richards SM, Kinsey SE, et al. Benefit of dexamethasone compared with prednisolone for childhood acute lymphoblastic leukaemia: results of the UK Medical Research Council ALL 97 randomized trial. Br J Haematol 2005; 129: 734-45.Mitchell CD, Richards SM, Kinsey SE, et al. Benefit of dexamethasone compared with prednisolone for childhood acute lymphoblastic leukaemia: results of the UK Medical Research Council ALL 97 randomized trial. Br J Haematol 2005; 129: 734-45.
  9. Thomas DA, Faderl S, Cortes J, et al. Treatment of Philadelphia chromosome-positive acute lymphocytic leukemia with hyper-CVAD and imatinib mesylate. Blood 2004; 103: 4396-4407.Thomas DA, Faderl S, Cortes J, et al. Treatment of Philadelphia chromosome-positive acute lymphocytic leukemia with hyper-CVAD and imatinib mesylate. Blood 2004; 103: 4396-4407.
  10. Nachman JB, Sather HN, Sensel MG, et al. Augmented post-induction therapy for children with high-risk acute lymphoblastic leukemia and a slow response to initial therapy. N Engl J Med 1998; 338: 1663-71.Nachman JB, Sather HN, Sensel MG, et al. Augmented post-induction therapy for children with high-risk acute lymphoblastic leukemia and a slow response to initial therapy. N Engl J Med 1998; 338: 1663-71.
  11. Schrappe M, Reiter A, Ludwig WD, et al. Improved outcome in childhood acute lymphoblastic leukemia despite reduced use of anthracyclines and cranial radiotherapy: results of trial ALL-BFM 90. Blood 2000; 95: 3310-22.Schrappe M, Reiter A, Ludwig WD, et al. Improved outcome in childhood acute lymphoblastic leukemia despite reduced use of anthracyclines and cranial radiotherapy: results of trial ALL-BFM 90. Blood 2000; 95: 3310-22.
  12. Pession A, Valsecchi MG, Masera G, et al. Long-term results of a randomized trial on extended use of high dose of L-asparaginase for standard risk childhood acute lymphoblastic leukemia. J Clin Oncol 2005; 23: 7161-7.Pession A, Valsecchi MG, Masera G, et al. Long-term results of a randomized trial on extended use of high dose of L-asparaginase for standard risk childhood acute lymphoblastic leukemia. J Clin Oncol 2005; 23: 7161-7.
  13. Gaynon PS, Trigg ME, Heerema NA, et al. Children's Cancer Group trials in childhood acute lymphoblastic leukemia: 1983-1995. Leukemia 2000;14:2223-33.Gaynon PS, Trigg ME, Heerema NA, et al. Children's Cancer Group trials in childhood acute lymphoblastic leukemia: 1983-1995. Leukemia 2000;14:2223-33.
  14. Kantarjian H, Thomas D, O'Brien S, et al. Long-term follow-up results of hyperfractionated cyclophosphamide, vincristine, doxorubicin, and dexamethasone (Hyper-CVAD), a dose-intensive regimen, in adult acute lymphocytic leukemia. Cancer 2004; 101: 2788-2801.Kantarjian H, Thomas D, O'Brien S, et al. Long-term follow-up results of hyperfractionated cyclophosphamide, vincristine, doxorubicin, and dexamethasone (Hyper-CVAD), a dose-intensive regimen, in adult acute lymphocytic leukemia. Cancer 2004; 101: 2788-2801.
  15. Aricò M, Valsecchi MG, Camitta B, et al. Outcome of treatment in children with Philadelphia chromosome-positive acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2000;342:998-1006.Aricò M, Valsecchi MG, Camitta B, et al. Outcome of treatment in children with Philadelphia chromosome-positive acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2000;342:998-1006.
  16. Gökbuget N, Hoelzer D. Recent approaches in acute lymphoblastic leukemia in adults. Rev Clin Exp Hematol 2002;6:114-141.Gökbuget N, Hoelzer D. Recent approaches in acute lymphoblastic leukemia in adults. Rev Clin Exp Hematol 2002;6:114-141.
  17. Pui CH, Gaynon PS, Boyett JM, et al. Outcome of treatment in childhood acute lymphoblastic leukaemia with rearrangements of the 11q23 chromosomal region. Lancet 2002; 359: 1909-15.Pui CH, Gaynon PS, Boyett JM, et al. Outcome of treatment in childhood acute lymphoblastic leukaemia with rearrangements of the 11q23 chromosomal region. Lancet 2002; 359: 1909-15.
  18. Hunault M, Harousseau JL, Delain M, et al. Better outcome of adult acute lymphoblastic leukemia after early genoidentical allogeneic bone marrow transplantation (BMT) than after late high-dose therapy and autologous BMT: a GOELAMS trial. Blood 2004; 104: 3028-37.Hunault M, Harousseau JL, Delain M, et al. Better outcome of adult acute lymphoblastic leukemia after early genoidentical allogeneic bone marrow transplantation (BMT) than after late high-dose therapy and autologous BMT: a GOELAMS trial. Blood 2004; 104: 3028-37.
  19. Thomas X, Boiron JM, Huguet F, et al. Outcome of treatment in adults with acute lymphoblastic leukemia: analysis of the LALA-94 trial. J Clin Oncol 2004; 22: 4075-86.Thomas X, Boiron JM, Huguet F, et al. Outcome of treatment in adults with acute lymphoblastic leukemia: analysis of the LALA-94 trial. J Clin Oncol 2004; 22: 4075-86.
  20. Aricó M, Baruchel A, Bertrand Y, et al. The seventh International Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Workshop report: Palermo, Italy, January 29-30, 2005. Leukemia 2005; 19: 1145-52.Aricó M, Baruchel A, Bertrand Y, et al. The seventh International Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Workshop report: Palermo, Italy, January 29-30, 2005. Leukemia 2005; 19: 1145-52.
  21. Pui CH, Relling MV, Evans WE. Role of pharmacogenomics and pharmacodynamics in the treatment of acute lymphoblastic leukaemia. Best Pract Res Clin Haematol 2003; 15: 741-56.Pui CH, Relling MV, Evans WE. Role of pharmacogenomics and pharmacodynamics in the treatment of acute lymphoblastic leukaemia. Best Pract Res Clin Haematol 2003; 15: 741-56.
  22. van der Werff Ten Bosch J, Suciu S, Thyss A, et al. Value of intravenous 6-mercaptopurine during combination treatment in childhood acute lymphoblastic leukemia and non-Hodgkin's lymphoma: final results of a randomized phase III trial (58881) of the EORTC CLG. Leukemia 2005; 19: 721-6.van der Werff Ten Bosch J, Suciu S, Thyss A, et al. Value of intravenous 6-mercaptopurine during combination treatment in childhood acute lymphoblastic leukemia and non-Hodgkin's lymphoma: final results of a randomized phase III trial (58881) of the EORTC CLG. Leukemia 2005; 19: 721-6.
  23. Schmiegelow K, Glomstein A, Kristinsson J, Salmi T, Schroder H, Bjork O. Impact of morning versus evening schedule for oral methotrexate and 6-mercaptopurine on relapse risk for children with acute lymphoblastic leukemia. Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO). J Pediatr Hematol Oncol 1997; 19: 102-9.Schmiegelow K, Glomstein A, Kristinsson J, Salmi T, Schroder H, Bjork O. Impact of morning versus evening schedule for oral methotrexate and 6-mercaptopurine on relapse risk for children with acute lymphoblastic leukemia. Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO). J Pediatr Hematol Oncol 1997; 19: 102-9.
  24. Pui C-H, Cheng C, Leung W, et al. Extended follow-up of long-term survivors of childhood acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2003; 349: 640-9.Pui C-H, Cheng C, Leung W, et al. Extended follow-up of long-term survivors of childhood acute lymphoblastic leukemia. N Engl J Med 2003; 349: 640-9.
  25. Harms DO, Janka-Schaub GE. Co-operative study group for childhood acute lymphoblastic leukemia (COALL): long-term follow-up of trials 82, 85, 89 and 92. Leukemia 2000; 14: 2234-9.Harms DO, Janka-Schaub GE. Co-operative study group for childhood acute lymphoblastic leukemia (COALL): long-term follow-up of trials 82, 85, 89 and 92. Leukemia 2000; 14: 2234-9.
  26. Gustafsson G, Schmiegelow K, Forestier E, et al. Improving outcome through two decades in childhood ALL in the Nordic countries: the impact of high-dose methotrexate in the reduction of CNS irradiation. Leukemia 2000; 14: 2267-75.Gustafsson G, Schmiegelow K, Forestier E, et al. Improving outcome through two decades in childhood ALL in the Nordic countries: the impact of high-dose methotrexate in the reduction of CNS irradiation. Leukemia 2000; 14: 2267-75.
  27. Pui C-H, Sandlund JT, Pei D, et al. Improved outcome for children with acute lymphoblastic leukemia: results of Total Therapy Study XIIIB at St. Jude Children's Research Hospital. Blood 2004; 104: 2690-6.Pui C-H, Sandlund JT, Pei D, et al. Improved outcome for children with acute lymphoblastic leukemia: results of Total Therapy Study XIIIB at St. Jude Children's Research Hospital. Blood 2004; 104: 2690-6.
  28. Pui C-H, Relling MV, Sandlund JT, Downing JR, Campana D, Evans WE. Rationale and design of Total Therapy Study XV for newly diagnosed childhood acute lymphoblastic leukemia. Ann Hematol 2004; 83(Suppl 1): S124-S126.Pui C-H, Relling MV, Sandlund JT, Downing JR, Campana D, Evans WE. Rationale and design of Total Therapy Study XV for newly diagnosed childhood acute lymphoblastic leukemia. Ann Hematol 2004; 83(Suppl 1): S124-S126.
  29. Kolmannskog S, Flægstad T, Helgestad J, Hellebostad M, Zeller B, Glomstein A. Akutt lymfatisk leukemi hos barn i Norge 1992-2000. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1493-5.Kolmannskog S, Flægstad T, Helgestad J, Hellebostad M, Zeller B, Glomstein A. Akutt lymfatisk leukemi hos barn i Norge 1992-2000. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1493-5.
  30. Hijiya N, Hudson MM, Lensing S, et al. Cumulative incidence of secondary neoplasm as a first event after childhood acute lymphoblastic leukemia. JAMA 2007; 297: 1207-15.Hijiya N, Hudson MM, Lensing S, et al. Cumulative incidence of secondary neoplasm as a first event after childhood acute lymphoblastic leukemia. JAMA 2007; 297: 1207-15.
  31. Pui CH, Campana D, Evans WE. Childhood acute lymphoblastic leukaemia -- current status and future perspectives. Lancet Oncol 2001; 2: 597-607.Pui CH, Campana D, Evans WE. Childhood acute lymphoblastic leukaemia -- current status and future perspectives. Lancet Oncol 2001; 2: 597-607.
  32. Ramakers-van Woerden NL, Pieters R, Loonen AH, et al. TEL-AML1 gene fusion is related to in vitro drug sensitivity for L-asparaginase in childhood acute lymphoblastic leukemia. Blood 2000;96:1094-9.Ramakers-van Woerden NL, Pieters R, Loonen AH, et al. TEL-AML1 gene fusion is related to in vitro drug sensitivity for L-asparaginase in childhood acute lymphoblastic leukemia. Blood 2000;96:1094-9.
  33. Belkov VM, Krynetski EY, Schuetz JD, et al. Reduced folate carrier expression in acute lymphoblastic leukemia: a mechanism for ploidy but not lineage differences in methotrexate accumulation. Blood 1999; 93: 1643-50.Belkov VM, Krynetski EY, Schuetz JD, et al. Reduced folate carrier expression in acute lymphoblastic leukemia: a mechanism for ploidy but not lineage differences in methotrexate accumulation. Blood 1999; 93: 1643-50.
  34. Stams WA, den Boer ML, Beverloo HB, et al. Sensitivity to L-asparaginase is not associated with expression levels of asparagine synthetase in t(12;21)+ pediatric ALL. Blood 2003; 101: 2743-7.Stams WA, den Boer ML, Beverloo HB, et al. Sensitivity to L-asparaginase is not associated with expression levels of asparagine synthetase in t(12;21)+ pediatric ALL. Blood 2003; 101: 2743-7.
  35. Biondi A, Cimino G, Pieters R, Pui CH. Biological and therapeutic aspects of infant leukemia. Blood 2000;96:24-33.Biondi A, Cimino G, Pieters R, Pui CH. Biological and therapeutic aspects of infant leukemia. Blood 2000;96:24-33.
  36. Stam RW, den Boer ML, Meijerink JP, et al. Differential mRNA expression of Ara-C-metabolizing enzymes explains Ara-C sensitivity in MLL gene-rearranged infant acute lymphoblastic leukemia. Blood 2003;101:1270-1276.Stam RW, den Boer ML, Meijerink JP, et al. Differential mRNA expression of Ara-C-metabolizing enzymes explains Ara-C sensitivity in MLL gene-rearranged infant acute lymphoblastic leukemia. Blood 2003;101:1270-1276.
  37. Pui CH, Sallan S, Relling MV, Masera G, Evans WE. International Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Workshop: Sausalito, CA, 30 November-1 December 2000. Leukemia 2001; 15: 707-15.Pui CH, Sallan S, Relling MV, Masera G, Evans WE. International Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Workshop: Sausalito, CA, 30 November-1 December 2000. Leukemia 2001; 15: 707-15.

Fagmedarbejdere

  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
  • Kjeld Schmiegelow, professor, dr.med., Pædiatrisk Klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Tom Christensen, spesialist i allmennmedisin, Sama legesenter, Harstad
  • Odd Kildahl-Andersen, overlege, dr. med., Medisinsk avdeling, Universitetssykehuset Nord-Norge, Harstad sykehus
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?