Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kronisk myeloid leukæmi

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2014

Basisoplysninger

Kilde

  • Nordisk Studiegruppe for CML

Definition

  • Malign transformation af en multipotent stamcelle med dannelse af en klonal cellepopulation, som uhæmmet og autonomt ekspanderer. Det fører til overproduktion af myeloide celler (=leukocytose og trombocytose)
  • Sygdommen mistænkes ofte på grund af fund i blodprøver som leukocytose med granulocytose og mange umodne myeloide celler, basofili, anæmi, trombocytose og splenomegali
  • I senere faser karakteriseret af granulocytose med tiltagende mængde af umodne celler, basofili, anæmi, trombocytopeni og splenomegali
  • Kronisk myeloid leukæmi betragtes som en modelsygdom for andre cancersygdomme derved, at genotypen er kortlagt, og skræddersyet molekylærbiologisk behandling er udviklet 1
  • Kronisk fase
    • Stabil sygdomsperiode, hvor blodtallene let kontrolleres indenfor normalområdet på cytoreduktiv behandling
  • Accelereret fase
    • Er en oftest kortvarig overgangsfase mellem kronisk fase og blastfase
    • Nogen almen anerkendt definition findes ikke. Men oftest er det vanskeligt at kontrollere blodværdierne med samme behandling/doser som i kronisk fase. Ifølge WHO-klassifikationen skal een eller flere af følgende faktorer være tilstede:
      1. 10-19 % blaster i perifert blod og/eller i knoglemarven
      2. 20 % eller større andel basofile leukocytter i perifert blod
      3. Tiltagende splenomegali og tiltagende leukocytose i perifert blod som ikke responderer på behandling
      4. Kromosomforandringer i tillæg til Philadelphia-kromosomet (Ph-kromosomet)
      5. Megakaryocytproliferation i grupper og fibroseudvikling i knoglemarven
  • Blastfase
    • Ved blastfase udgør blaster >= 20 % af leukocytter i perifert blod og/eller af kerneholdige celler i knoglemarven, og der kan tilkomme ekstramedullær sygdom uden blastøgning i knoglemarven
    • Patienten får almensymptomer (udtalt træthed, nattesved, feber, vægttab) og knoglesmerter
  • Hæmatologisk respons
    • Forudsætter Hb > 7 mmol/l , normalt antal leukocytter med < 5 % metamyelocytter og stavkernede neutrofile granulocytter, ingen myeloblaster i perifert blod, blodpladetal > 100 Mia/L og < 450 Mia/L og ikke-palpabel milt
  • Cytogenetisk respons (tælling af metafaser/celledelinger med Ph-kromosom)
    • Kan være komplet ( 0 % Ph+ metafaser: CCgR ( ="Complete Cytogenetic Response ")), partiel (< 35 % Ph+ metafaser: PCgR ( Partial Cytogenetic Response ))  eller mindre end partiel (> 35 % Ph negative metafaser)
    • Begrebet "major" cytogenetisk respons (MCgR) omfatter både komplet og partiel respons
  • Molekylært respons (kvantitativ bestemmelse ved PCR =qPCR (" polymerase chain reaction") af sammensmeltningsproteintet "BCR-ABL" 
    • Måling af qPCR for BCR-ABL-transkriptet anvendes til højsensitiv kvantitering af molekylær status
    • Svaret angives som PCR kvantitering af BCR-ABL transkripter divideret med PCR kvantitering af alle ABL transkripter (kontrol), multipliceret med 100. Dette giver procent BCR-ABL-transkript i prøven
    • Det er en forudsætning for klinisk brug af analysesvar, at laboratoriet deltager i internationale kvalitetskontroller med acceptable resultater
  • Mutationsanalyse
    • Resistens mod imatinib forekommer og skyldes i hovedtræk amplificering eller mest almindeligt punktmutationer i BCR-ABL genet
    • Relevante punkt-mutationer fører til udskiftning af enkelt-aminosyrer. En sådan ændring kan enten hindre imatinibbinding sterisk eller forhindre, at abl indtager en konformation, som imatinib kan binde til. Det sidste er mest almindeligt
    • Se detaljer i handlingsprogrammet
  • Forekomst

    • CML er sjælden. Årlig optræder ca. 80 nye tilfælde i Danmark 2
    • Sygdommen optræder noget oftere hos mænd end kvinder
    • Optræder gerne fra 40 årsalderen, median alder er ca. 65 år
    • Kronisk myeloid leukæmi udgør 10 % af det totale antal leukæmier

    Ætiologi og patogenese

    • De fleste tilfælde forekommer uden identificerbar ætiologi
    • Ioniserende stråling øger risikoen
    • CML opstår som følge af en erhvervet kromosomforandring - 9/22-translokationen (Philadelphia kromosomet) - i den pluripotente hæmatopoietiske stamcelle1
    • Se illustration af Philadelphia-kromosomet

    Patogenese

    • I over 90 % af tilfældene har patienten et abnormt lille kromosom 22 (Philadelphia-kromosomet), som opstår ved en translokation mellem kromosom 9 og 22
    • Translokationen resulterer i et nyt hybridgen, BCR-ABL, som koder for et fusionsprotein med tyrosinkinaseaktivitet (bcr-abl). Dette fører til øget proliferation og reduceret programmeret celledød (apoptose) i leukæmicellerne
    • BCR-ABL-transkriptet alene er ansvarlig for sygdommens opståen
    • Det er nødvendigt for diagnosen CML, at man enten finder Ph-kromosom eller BCR-ABL med molekylær metodik. Enkelte patienter med klinisk og morfologisk typisk CML mangler Ph, men alligevel kan BCR-ABL påvises i leukæmicellerne 3
    • Se illustration af BCR-ABL-transkriptet
    • Se illustration af BCR-ABL transkriptet og dets deregulation af vigtige cellulære processer: proliferation, apoptose og adhærence af leukæmiceller
    • Sygdomsudvikling

      • Patienter med kronisk myeloid leukæmi gennemgår almindeligvis tre sygdomsfaser med stigende behandlingsresistens
      • Kronisk fase
        • De fleste er i kronisk fase på diagnosetidspunktet
        • Den kan vare i 4-6 år eller længere
      • Accelereret fase
        • Tiltagende sygdomsaktivitet og symptomudvikling
        • Antallet af blaster og basofile granulocytter øges i perifert blod og behandlingsrespons bliver gradvist dårligere
        • Denne fase kan vare i indtil et år, og går over i blastkrise (transformation)
      • Blastkrise
        • Når blastkrise opstår, ligner sygdomsbilledet akut leukæmi, som immunfænotypisk er myeloblastær (hyppigst) eller lymfoblastær
        • Median overlevelse er da 3-6 måneder

      ICPC-2

      ICD-10

      • C921 Kronisk myeloid leukæmi (CML), BCR/ABL-positiv

      Diagnose

      Diagnostiske kriterier

      • Diagnosen stilles ved påvisning af Philadelphia-kromosomet vha kromosomanalyse på knoglemarvsceller eller BCR-ABL hybridgenet med PCR (perifet blod), alternativt FISH (fluoriserende in situ hybridisering) på perifert blod
      • Leukocytose i perifert blod med umodne granulocytter og absolut øgning i antal basofile. Fund af basofili giver stærk mistanke om CML

      Differentialdiagnoser

      • Leukocytose ved myelofibrose - har kerneholdige erytrocytter, dråbeformede erytrocytter, ofte anæmi og trombocytopeni
      • Reaktiv leukocytose forårsaget af cancer, inflammation eller infektion
        • Basofili mangler
        • Promyelocytter og myeloblaster mangler

      Sygehistorie

      • Symptomer mangler ofte helt, og i mange tilfælde opdages CML tilfældigt i forbindelse med rutinemæssig blodprøvetagning
      • Symptomerne kan være udtalte med træthed, feber, nattesved, blødningstendens, vægttab og eventuelt knoglesmerter og tyngdefornemmelse under venstre kurvatur
      • Følelse af "fylde" i abdomen, eventuelt egentlig mekanisk ubehag fra den store milt (lille ventrikelsyndrom med små hyppige måltider for at undgår kvalme, obstipation/diare på grund af miltens tryk på tarmen); ved periodevis kraftige smerter skal overvejes miltinfarkt, som måske kun giver smerter lokaliseret i venstre subscapulærregion ("referred pain") og dermed differentialdiagnostiske overvejelser i form af lungeinfarkt og pleuropneumoni
      • Infektioner, trombose eller blødning grundet granulocyt- og pladedysfunktion er sjælden i tidlig kronisk fase
      • Se illustration af klinisk præsentation af CML
      • Se illustration af forløbet af CML 2010 og forventet forløb i fremtiden - helbredelse af CML ved hjælp af medikamentel targeteret behandling?

      Kliniske fund

      • Splenomegali - de fleste patienter
      • Hepatomegali - ofte
      • Lymfeknudesvulst er sjældent - i så fald skal overvejes, om patienten er i accelereret fase med truende blastkrise

      Supplerende undersøgelser i almen praksis

      Ved diagnosetidspunktet - i almen praksis

      • Hæmoglobin-koncentration
      • Kan være normal, men er oftest nedsat ved sygdomsdebut
      • Leukocyttal
      • Betydelig forhøjet antal leukocytter, oftest 100-300 x 109
      • Trombocyttal
      • Normalt eller forhøjet, undertiden ekstremt forhøjet (4-5000 Mia/L)
      • Ca. 50 % af patienterne har trombocytose
      • Enkelte patienter har ved sygdomsdebut kun trombocytose (se essentiel trombocytose)
      • Perifer blodudstrygning
        • Forandringerne i blodudstrygningen er almindeligvis diagnostisk
        • I tidlig fase kan der alene være let venstreforskydning i blodudstrygningen, men almindeligvis ses metamyelocytter, myelocytter og enkelte promyelocytter og myeloblaster
        • Blodudstrygningen i kronisk stabil fase giver indtryk af, at knoglemarven er "transloceret" til blodbanen. Det perifere blodbillede ser ud som en normal knoglemarv med fuld opmodning - dog ved CML påfaldende basofili
      • Vitamin B12
        • Er almindeligvis klart forhøjet (skyldes øget syntese af B12s bærerprotein transkobalamin II)
      • Urinsyre
        • ofte betydeligt forhøjet

      Andre undersøgelser

      Ved diagnosetidspunktet - på sygehus

      • Blodudstrygning
        • I tidlig fase kan der kun være let venstreforskydning i blodudstrygningen, men almindeligvis ses metamyelocytter, myelocytter og enkelte promyelocytter og myeloblaster, og undertiden kerneholdige røde
        • Antallet af basofile og eosinofile granulocytter er næsten altid øget
      • Knoglemarv
        • Knoglemarven er hypercellulær og domineret af venstreforskudt myelopoese
        • Almindeligvis vil der være < 10 % blaster i kronisk fase
      • Kromosomanalyse
        • Knoglemarv til kromosomanalyse så hurtigt som muligt
        • Ved klinisk typisk kronisk myeloid leukæmi med basofili, men normal karyotype, skal der foretages molekylærgenetisk undersøgelse på hybridgenet BCR-ABL med andre teknikker (polymerasekædereaktion (PCR) eller fluorescerende in situ-hybridisering (FISH))
        • Mutationer i BCR-ABL kan forårsage behandlingsresistens og kan detekteres sensitivt med PCR-metode (qPCRMUT) eller sekventeringsteknik (beskeden sensitivitet)
      • Hvis allogen stamcelletransplantation overvejes
        • Sendes blodprøve til vævstypning fra patient, søskende, forældre og i specielle tilfælde fra børn, så snart antal leukocytter er reduceret til ca. 25 x 109/l

      Senere i forløbet

      • Progression til blastfase
        • Blastfase foreligger, når blaster og promyelocytter udgør mere end 30% af knoglemarvcellerne eller cellerne i perifert blod
        • Anæmi og trombocytopeni

      Risikovurdering

      • Alder, klinisk miltstørrelse, antal basofile og eosinofile granulocytter i perifert blod, blodpladekoncentrationen og procent myeloblaster i perifert blod og knoglemarv har prognostisk betydning
      • Data fra IRIS-studiet dokumenterer, at Sokal-score 4 differentierer bedre prognostisk end Hasford-score 5. Det anbefales derfor, at Sokal-score beregnes for alle patienter med nyopdaget CML. Beregningen foregår ud fra simple parametre : Alder (år), miltstørrelsen (cm. under kurvaturen), trombocyttal (x 109/l ) og % myeloblaster i perifert blod. Beregningen kan udføres på internettet ( http://www.roc.se/sokal.asp)
      • Kromosomforandringer i tillæg til Ph-kromosomet er forbundet med dårligere prognose og varsler ugunstigt forløb. Tab af kromosommateriale fra deriveret kromosom 9 (der9q) er forbundet med dårlig prognose på interferonbehandling, men ved imatinib-behandling er den prognostiske betydning af deletion på der9q mindre ugunstig 6, 7

      Hvornår skal patienten henvises?

      Behandling

      Behandlingsmål

      • Cytogenetisk og molekylært respons med forlænget overlevelse
      • Kurativt sigte ved hjælp af allogen stamcelletransplantation hos udvalgte unge patienter med lav transplantationsrisiko primært, eller ved tegn på relaps

      Generelt om behandlingen

      Nye retningslinjer

      • Glivec (imatinib) er i dag førstevalg for patienter med CML
      • Glivec er en tablet, som gives i doseringen 400 mg daglig
      • Glivec har revolutioneret behandlingen af CML.
      • Glivec hæmmer det energiprotein - sammensmeltningsproteinet BCR-ABL -, som dannes, når de to kromosomdele fra kromosom 9 og kroromosom 22 bytter plads
      • 2.generationstyrosinkonasehæmmere (nilotinib/dasatinib) vil formentligt i stigende grad erstatte imatinib som 1.ste valgsbehandling, idet begge stoffer langt hurtigere inducerer en dyb molekylærbiologisk remisssion (se senere) 8, 9, 10, 11
      • Interferon-alpha2 vil i kombinationsbehandling med imatinib eller nilotinib/dasatinib uden tvivl få en renaissance i behandlingen af CML 12, 13
      • Allogen stamcelletransplantation i første kroniske fase kan fortsat tilbydes unge patienter med lav estimeret transplantationsrisiko og høj risiko-score for sygdomsprogression i følge Sokal4, men vil i de fleste tilfælde være et behandlingsalternativ for patienter med for dårlig behandlingseffekt af imatinib eller tab af respons på imatinib
      • Næsten alle patienter bør afvente respons på imatinib på grund af gode responsdata med imatinib og risiko for tidlig død ved SCT
      • Det stiller krav til molekylær og cytogenetisk monitorering af imatinib-behandling
      • De danske anbefalinger er i tråd med European Leukeamia Nets retningslinjer1
      • Læs mere på hjemmesiden for Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme, hvor der også er links til Den Nordiske CML-studiegruppe samt til European Leukemia Net om:
        • Responsevaluering og behandlingsstrategi ved dårligt respons
        • Strategi ved tegn til tilbagefald/tab af respons

      Strategi

      • Ved nydiagnosticeret CML er standard behandling imatinib 400 mg daglig i kronisk fase
      • Patienter bør behandles med sigte på at opnå cytogenetisk og molekylær respons og derigennem forlænget overlevelse 14

      Responsvurdering 15

      • Krav til respons på forskellige tidspunkter
      • Baseret på IRIS-studiet 16 har man udarbejdet et sæt anbefalinger for acceptable eller dårlige behandlingsresultater på forskellige tidspunkter vurderet ud fra cytogenetik og molekylær respons 17
      • Patienter som har Sokal højrisiko sygdom eller som har tillægsafvigelser ved cytogenetisk undersøgelse skal observeres særligt nøje

      Tilfredsstillende respons Suboptimal respons Behandlingssvigt 3 mdr. CHR Ikke CHR Ikke HR eller progression 6 mdr. PCgR Mindre end PCgR Ingen CgR 12 mdr. CCgR PCgR uden CCgR Mindre end PCgR 18 mdr. MMR CCgR uden MMR Mindre end CCgR

      • Hæmatologisk: CHR (komplet hæmatologisk respons), HR (hæmatologisk respons)
      • Cytogenetisk: CCgR (0 % Ph+) PCgR (1-35 % Ph+), ingen CgR (>95 % Ph+)
      • Molekylært: Major molekylær respons (MMR) modsvarer <0,10 % BCR-ABL/ABL på international skala
      • Ethvert tab af behandlingsrespons molekylært eller cytogenetisk er en advarsel om behandlingssvigt og kræver nøje overvågning (gentag cytogenetik og qPCR efter 4-6 uger). Stiger transkriptniveau ved gentaget undersøgelse, bør man lede efter mutation i kinasedomenet som giver imatinibresistens. Forinden er overvejet muligheden for dårlig patient compliance (overholder ikke daglig tabletindtagelse). Eventuelt kan udføres plasmamåling af imatinib
      • Ved behandlingssvigt anbefales at skifte til en 2. generations tyrosinkinasehæmmer (nilotinib eller dasatinib), og indikationen for allogen stamcelletransplantation overvejes. Hvis patienten har tilfredsstillende respons efter tabellen ovenfor, kan vurderingen være at afvente med transplantation

      2. generations tyrosinkinasehæmmere

      • Flere 2. generations tyrosinkinasehæmmere er tilgængelige. De virker effektivt mod flere punktmutationer, som giver imatinibresistens. De er betydelig mere potente end imatinib
      • I Danmark er nilotinib og dasatinib godkendt. Dasatinib hæmmer src-kinaser i tillæg til abl
      • Nilotinib og dasatinib medfører langt hurtigere dyb molekylærbiologisk remission end imatinib 18,8,9,10,11. Nilotinib eller dasatinib har derfor ved visse centre erstattet imatinib som 1ste valgsbehandling ved nydiagnostiseret CML
      • Resultaterne af nitotinib og dasatinib ved imatinib-resistens er særdeles gode, men behandlingsrespons skal overvåges nøje11, 19
      • Der pågår studier med andre targeterede behandlingsprincipper, herunder en anden src-abl-hæmmer, bosutinib

      Allogen stamcelletransplantation

      • Ved anvendelse af familiedonor kan man regne med, at ca. 70 % af de patienter, som transplanteres i første kroniske fase, helbredes
      • Ved anvendelse af ubeslægtet donor er den procedurerelaterede mortalitet noget større end med familiedonor
      • Yngre patienter som transplanteres med ubeslægtet, HLA A, B og DRB1-identisk donor kan forvente en helbredelsesrate på omtrent 50 %6, 20
      • Forbehandling med høj cytostatikadosis unødvendig?
        • Tidligere blev det hævdet, at den høje cytostatikadosis, som gives før allo-SCT (konditioneringsregimet) var nødvendig for at udrydde den leukæmiske klon, mens selve stamcelletransplantation var forudsætningen for, at patienten skulle overleve
        • Det har imidlertid vist sig, at virkningen af allo-SCT i mindst lige høj grad afhænger af den såkaldte transplantat-mod-leukæmi-effekten3, 21
        • Denne effekt kan udnyttes ved recidiv efter allogen stamcelletransplantation, idet tilførsel af T-lymfocytter fra donor da kan give ny komplet molekylær respons
      • Transplantation inden et år fra sygdomsdebut bør vurderes hos de få unge (< 40 år) patienter som har højrisiko Sokal score med lav forventet transplantationsrelateret mortalitet
        • Det betyder i praksis dem som har HLA-identisk søskendedonor
      • Allo-SCT med reduceret konditionering
        • Non-myeloablativ SCT, også kaldt "mini allo-SCT", bliver anvendt i stigende grad til ældre med relaps af CML
        • Her udnyttes donorlymfocytternes antileukæmiske effekt uden, at patienten får de tildels plagsomme og farlige bivirkninger af den myeloablative konditionering som benyttes ved sædvanlig SCT
        • Metoden er ikke længere eksperimentel 22

      Behandling af accelereret fase

      • Ved sygdomsdebut i accelereret fase anvendes i dag enten nilotinib, sprycel eller højdosis imatinib (600 mg) 23
      • Patienter med stamcelledonor < 55-60 år er kandidater for allo-SCT, hvis patienten bringes tilbage i kronisk fase

      Behandling af blastfase

      • Ved sygdomsdebut i blastfase
        • Vil man oftest opfatte tilstanden som akut leukæmi og behandle derefter
        • Påvises BCR-ABL eller Ph+, bør man vurdere at lægge til evt. skifte til højdosis imatinib, dvs. 600-800 mg daglig, eller 2.generationstyrosinkinasehæmmere
      • Udvikling af blastkrise under imatinib-behandling
        • Dette vil repræsentere terapisvigt
        • 2. generations tyrosinkinasehæmmere evt. kombineret med konventionel induktionsbehandling bør overvejes afhængig af mutationsstatus og immunfænotype
      • Myeloid vs lymfatisk blastfase
        • Myeloid blastfase er hyppigere end lymfoid (ca. 70 % vs. 30 %)
        • Al anden behandling end transplantation har kort tidshorisont, og hvis patienten kan gøres transplanterbar, er dette målet for behandlingen

      Om medikamenterne

      Tyrosinkinasehæmmere

      • Farmakologi
        • Fusionsproteinet bcr-abl er en aktiv tyrosinkinase, som kan fosforylere en række substrater involveret i leukæmicellens vækst, differentiering og apoptose
        • Der er syntetiseret flere relativt specifikke småmolekylære tyrosinkinasehæmmere, som griber direkte ind i sygdommens patogenese
          • Imatinib er bedst studeret, mens dasatinib, nilotinib og bosutinib er afprøvet i talrige studier med god effekt på patienter med imatinib-resistens eller intolerance 24
      • Respons
        • Imatinib giver hæmatologisk respons hos > 90 % og "major" cytogenetisk respons hos 50 % af interferonintolerante patienter i kronisk fase 25
          • En interimanalyse med kort observationstid viser, at imatinib brugt som primærbehandling giver 97 % overlevelse og cytogenetisk respons hos 68 % det første år med bedre resultater end interferon kombineret med cytarabin 26
          • Recidivfrekvensen øges frem til år 3 af behandlingen, hvorefter antallet af tilbagefald aftager
          • Langtidstoksisiteten af tyrosinkinasehæmmere er ukendt
        • I tilfælde af intolerans overfor imatinib kan behandles med de nye 2. generationshæmmere
        • Hæmatologisk respons opnås også hos over 50 % af patienterne i accelereret fase og hos ca. 25 % ved blastkrise 27,23
        • Cytogenetisk respons ses også ved blastkrise, men sjælden komplet, og den varer i så fald kun i nogle måneder
        • Patienter i accelereret fase kan leve i over et år23, mens patienter i blastkrise kun lever i få måneder
      • Behandlingsregime
        • Imatinib er registreret i Danmark til behandling i kronisk fase, i accelereret fase eller i blastkrise
        • Anbefalet dosis er 400 mg/dag i kronisk fase og 600 mg/dag ved accelereret fase eller blastkrise
        • Tabletterne indtages til et måltid for at forebygge kvalme
      • Bivirkninger
        • Imatinib giver ofte bivirkninger som oftest er milde og forbigående
        • De vigtigste er kvalme, diaré, muskelkramper, myalgier, artralgier, udslæt, ødem og myelosuppression.
      • Kontrol af cytogenetisk respons
        • Kromosomundersøgelse anbefales udført ved debut og derefter hver 6. måned til og med 18 måned. Ved tegn til tilbagefald eller betydelig myelosuppression bør også foretages cytogenetisk undersøgelse
        • Cytogenetisk respons er en vigtig forudsætning for at opnå forlænget overlevelse med imatinib
        • Tab af cytogenetisk respons kan give forvarsel om klinisk recidiv
      • Omkostninger
        • Et års behandling med imatinib 400 mg daglig koster ca. 300.000 kroner

      Palliativ behandling

      Forløb, komplikationer og prognose

      Forløb

      • Kronisk myeloid leukæmi har et variabelt forløb afhængig af respons og tolerabiliteten af imatinib. Ved dårlig respons skal man vurdere medikamentskift til 2. generationens tyrosinkinasehæmmer eller allogen stamcelletransplantation

      Komplikationer

      • Infektioner
      • Blødning
      • Tromboser
      • Bivirkninger til tyrosinkinasehæmmere

      Prognose

      • Median overlevelse med tidligere behandling er 5-6 år efter diagnosetidspunkt, men viser stor spredning
      • Med behandling med imatinib vil langt de fleste patienter leve længe.
      • I IRIS-studiet har 90 % af imatinib-behandlede patienter overlevet 5 år. Antal patienter, som progredierer til avanceret sygdomsfase, mindskes med årene. Man antager derfor, at mange CML-patienter vil have næsten normalt livsforløb, hvis der ikke opstår sene uventede bivirkninger
        • Op til 87 % opnår komplet cytogenetisk remission1
      • Der er dårlig overlevelse i blastfase, og det er vigtigt at give effektiv behandling i tidlig sygdomsfase for at hindre progression

      Opfølgning

      Plan

      • Typisk kontrol 3-4 gange per år de første år
      • Herefter kontrol ca. 2-3 gange per år

      Hvad bør man kontrollere

      • Hb, leukocytdifferentialtælling, trombocyttal, ALAT,LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktorer (2,7,10), albumin, kreatinin, Na+, K+
        • Ugentlige prøver i de første 2 mdr. af behandlingen (imatinib er meget potent, og hæmatologisk toksicitet er vanlig)
        • Siden øges intervallet, og hos patienter i MMR tages blodprøver kun hver 3.-6. mdr.
      • Cytogenetik bør foretages ved debut, efter 6 mdr, 12 mdr og 18 mdr
      • qPCR bør foretages hver 3. mdr, til patienten er bragt i MMR og derefter hver 6. mdr

      Patientinformation

      Hvad du bør informere patienten om

      • Altid tidlig kontakt til hæmatologisk afdeling ved infektioner eller anden symptomudvikling

      Hvad findes af skriftlig patientinformation

      Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

      Animationer

      Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Hehlmann R, Hochhaus A, Baccarani M. Chronic myeloid leukaemia. Lancet 2007; 370: 342-50.PubMed
  2. Evensen SA, Brinch L, Tjønnfjord G, Wisløff F. Blodsykdommer. Oslo: Universitetsforlaget, 1999: 152 - 71.PubMed
  3. Goldman JM, Melo JV. Chronic myeloid leukemia--advances in biology and new approaches to treatment. N Engl J Med 2003; 349: 1451-64.NEJM
  4. Sokal JE, Cox EB, Baccarani M et al. Prognostic discrimination in "good-risk" chronic granulocytic leukemia. Blood 1984; 63: 789-99.Blood
  5. Hasford J, Pfirrmann M, Hehlmann R, Allan NC, Baccarani M, Kluin-Nelemans JC et al. A new prognostic score for survival of patients with chronic myeloid leukemia treated with interferon alfa. J Natl Cancer Inst 1998; 90: 850 - 8.PubMed
  6. Huntly BJ, Guilhot F, Reid AG et al. Imatinib improves but may not fully reverse the poor prognosis of patients with CML with derivative chromosome 9 deletions. Blood 2003; 102: 2205-12.Blood
  7. Quintas-Cardama A, Kantarjian H, Talpaz M et al. Imatinib mesylate therapy may overcome the poor prognostic significance of deletions of derivative chromosome 9 in patients with chronic myelogenous leukemia. Blood 2005; 105: 2281-6.Blood
  8. Kantarjian H, Shah NP, Hochhaus A et al . Dasatinib versus imatinib in newly diagnosed chronic pahse chronic myeloid leukemia. N Eng J Med 2010; 362: 2260-70.NEJM
  9. Saglio G, Kim DW, Issaragrisil S et al . Nilotinib versus imatinib for newly diagnosed chronic myelogenous leukemia. N Eng J Med 2010; 362: 2251-9.NEJM
  10. Kantarjian HM, Hochhaus A, Saglio G et al. Nilotinib versus imatinib for the treatment of patients with newly diagnosed chronic phase , Philadelphia chromosome-positive , chronic myeloid leukemia : 24-month minimum follow-up of the phase 3 randomized ENESTnd trial.. Lancet Oncol 2011; 12(9): 841-51.PubMed
  11. Tanaka MF, Kantarjian H, Cortes J et al. . Treatment options for chronic myeloid leukemia. Expert Opin Pharmacother 2012; 13(6): 815-28.PubMed
  12. Simonsson B, Gedde-Dahl T, Markevärn B. Combination of pegylated IFN-α2b with imatinib increases molecular response rates. Blood. 2011.118(12):3228-35.PubMed
  13. Simonsson B, Hjorth-Hansen H, Bjerrum OW, Porrka K. Interferon alpha for treatment of chronic myeloid leukemia. Curr Drug Targets 2011; 12(3): 420-8.PubMed
  14. Goldman JM. Stem cell transplantation for CML: its place in the treatment algorithms - 2001. Hematology 2001: 103 - 12.PubMed
  15. Radich JP. Measuring response to BCR-ABL inhibitors in chronic myeloid leukemia. Cancer 2012; 118(2): 300-11.PubMed
  16. O'Brien SG, Guilhot F, Larson RA et al. Imatinib compared with interferon and low-dose cytarabine for newly diagnosed chronic-phase chronic myeloid leukemia. N Engl J Med 2003; 348: 994-1004.NEJM
  17. Baccarani M, Saglio G, Goldman J et al. Evolving concepts in the management of chronic myeloid leukemia: recommendations from an expert panel on behalf of the European LeukemiaNet. Blood 2006; 108: 1809-20.Blood
  18. Sawyers CL. Even better kinase inhibitors for chronic myeloid leukemia . N Eng J Med 2010; 362: 2314-5.NEJM
  19. Goulden S, Sutcliffe F, Stevens A . NICE guidance on dasatinib, high-dose imatinib and niltotonib for patients with CML who are resistant or intolerant to imatinib. Lancet Oncol 2012; 13(2): 128-8.PubMed
  20. Goldman J. Implications of imatinib mesylate for hematopoietic stem cell transplantation. Semin Hematol 2001; 38: 28-34.PubMed
  21. Kolb HJ, Mittermuller J, Clemm C et al. Donor leukocyte transfusions for treatment of recurrent chronic myelogenous leukemia in marrow transplant patients. Blood 1990; 76: 2462-5.Blood
  22. Crawley C, Szydlo R, Lalancette M et al. Outcomes of reduced-intensity transplantation for chronic myeloid leukemia: an analysis of prognostic factors from the Chronic Leukemia Working Party of the EBMT. Blood 2005; 106: 2969-76.Blood
  23. Talpaz M, Silver RT, Druker BJ, Goldman JM, Gambacorti-Passerini C, Guilhot F et al. Imatinib induces durable hematologic and cytogenetic responses in patients with accelerated phase chronic myeloid leukemia: results of a phase 2 study. Blood 2002; 99: 1928 - 37.Blood
  24. Zaucha JM, Prejzner W, Giebel S et al. Imatinib therapy prior to myeloablative allogeneic stem cell transplantation. Bone Marrow Transplant 2005; 36: 417-24.PubMed
  25. Druker BJ, Talpaz M, Resta D, Peng B, Buchdunger E, Ford JM et al. Efficacy and safety of a specific inhibitor of the BCR-ABL tyrosine kinase in chronic myelogenous leukaemia. N Engl J Med 2001; 344: 1031 - 7.NEJM
  26. Guilhot FO, Brien SG, Druker BJ, Larson RA. Imatinib (STI 571, Glivec) as initial therapy for patients with CML: results of a randomized phase III study versus interferon (IFN) plus cytarabine. Abstrakt 0601. Hematol J 2002; 3 (suppl 1): 181.PubMed
  27. Druker BJ, Sawyers CL, Kantarjian H, Resta DJ, Reese SF, Ford JM et al. Activity of a specific inhibitor of the BCR-ABL tyrosine kinase in the blast crisis of chronic myeloid leukaemia and acute lymphoblastic leukaemia with the Philadelphia chromosome. N Engl J Med 2001; 344: 1038 - 42.NEJM

Fagmedarbejdere

  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Mogens Vestergaard, ph.d., speciallæge i almen medicin, lektor, Afdeling for almen medicin, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.