Hæmolytisk-uræmisk syndrom

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Coomb`s negativ hæmolytisk anæmi (forhøjet LDH og bilirubin; lavt haptoglobin) i kombination med thrombocytopeni (< 150), forekomst af scistocytter i blodet samt nyrefunktionspåvirkning

Behandling

  • Ingen specifik behandling
  • Understøttende behandling med dialyse, antihypertensiva og evt. blodtransfusion
  • Indgift af thrombocytter delvist kontraindiceret
  • Behandling med antibiotika bør så vidt mulig undgås

Henvisning 

  • Ved mistanke om tilstanden henvises akut til lokal børneafdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Sygehistorie 

  • Coomb`s negativ hæmolytisk anæmi (forhøjet LDH og bilirubin; lavt haptoglobin) i kombination med thrombocytopeni (< 150), forekomst af scistocytter i blodet samt nyrefunktionspåvirkning. Oftest, men ikke altid, forudgået af blodig diarrhea

Kliniske fund

  • Påvirket almentilstand. Bleghed og oligo/anuri. Ødemer. Evt hypertension

Supplerende undersøgelse i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Udover hæmatologiske parametre, nyre- og væsketal udstrygning af perifert blod mhp. forekomst af schistocytter

    Behandling

    • Symptomatisk
    • Korrektion og vedligeholdelse af væske- og elektrolytbalance
    • Ofte er dialyse nødvendig
    • Ved svær hæmolyse: Transfusion af erythrocytter
    • Behandling af hypertension efter vanlige principper. Dog forsigtighed med ACE-hæmmere i den akutte fase
    • Thrombocyttransfusion er kontraindiceret, medmindre det er absolut nødvendigt
    • Antibiotisk behandling af infektion med VTEC er ligeledes kontraindiceret, da det muligvis øger risikoen for, at patienten udvikler HUS. Bakterial gastroenteritis skal således som udgangspunkt ikke behandles, medmindre det drejer sig om Shigella
    • Det vides ikke, om forløbet af sygdommen hos patienter, som har udviklet HUS på baggrund af infektion med VTEC, påvirkes af antibiotika
    • Plasmaferese og eculizumab (komplement inhibitor) anbefales ikke

    Behandlingsmål

    • At få patienten til at overleve det akutte forløb

    Generelt om behandlingen

    • Se ovenstående

    Håndtering i almen praksis

    • Håndteres ikke i almen praksis

    Råd til patienten

    • Følg den anbefalede behandling og de planlagte kontroller

    Medicinsk behandling

    • Symptomatisk behandling af nyreinsufficiens, elektrolytforstyrrelser, anæmi og hypertension

    Anden behandling

    • Ingen

    Kirurgi

    • Ikke relevant

    Forebyggende behandling

    • Ingen. Undgå dog at behandle bakteriel gastroenteritis med antibiotika, da dette muligvis øger risikoen for udvikling af HUS ved infektion med E. coli O157

      Henvisning

      • Henvises akut ved mistanke om tilstanden

      Kontrol og opfølgning

      VTEC-infektioner i børnehaver og andre steder i samfundet

      • Påvisning af VTEC hos børn i daginstitutioner eller personer, der arbejder i børneinstitutioner, har tilknytning til plejehjem, sygehus eller arbejder med levnedsmiddelhåndtering, bør medføre følgende:
        • Bør sygemeldes indtil den pågældende er klinisk rask, og der foreligger to på hinanden negative, separate afføringsprøver
        • Såfremt der er tilfælde af diarré i husstanden, bør disse undersøges for VTEC

      Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

      Sygdomsforløb

      • Ved VTEC HUS har alle nyrefunktionspåvirkning med oligo-anuri. 40 - 75 % kræver dialyse
      • 20 - 40 % får neurologiske symptomer med irritabilitet, konfusion, sløvhed eller kramper
      • Andre organskader ses også

      Komplikationer

      • Vedvarende nyrefunktionspåvirkning og hypertension

      Prognose

      • Mortalitet i den akutte fase angives til 1,5 - 5 %. Skyldes primært neurologiske manifestationer
      • Højt neutrofiltal (> 20), anuri > 10 - 14 dage og dialysebehov > 14 dage er markører for dårlig nefrologisk prognose
      • 80 % genvinder fuld nyrefunktion
      • 15 % får kronisk nyresygdom med proteinuri, nedsat glomerulær filtrationsrate og hypertension. Disse patienter bør følges
      • 5 % ender i terminalt nyresvigt. Ved transplantation er der ikke risiko for HUS i transplantatet
      • Nogen, der tilsyneladende er blevet raske og har genvundet fuld nyrefunktion, får alligevel nyresvigt mange år senere, hvilket gør, at nogen mener, at alle børn, der har haft HUS, bør følges livslangt
      • I et opfølgningsstudie af børn med akut, selvbegrænsende E. coli O157:H7 gastroenteritis var der ingen, som havde nyreskader fire år efter infektionen. Der er således ikke grundlag for at følge disse op 1

      Baggrundsoplysninger2

      Definition

      Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) er en sjælden sygdom, som kan være erhvervet eller kongenit. Kun de erhvervede former er berørt her, idet artiklen primært beskæftiger sig med diarrhea associeret HUS 3,4

      • Sygdommen er karakteriseret ved Coomb`s negative thrombotisk mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi
      • Trombocytopeni
      • Akut nyrefunktionspåvirkning

      Forekomst

      • Sjælden. I USA er incidensen fundet til 6,1/100.000/år blandt børn < 5 år5

      Årsager

      • Hyppigst er infektion med verotoxin producerende E. coli (VTEC)
      • Kan også ses i forbindelse med pneumokokinfektioner
      • Andre infektiøse årsager er HIV, CMV og Shigella dysenteriae

      Epidemiologi

      • Infektion med VTEC er sjælden. I EU forekommer ca. 4000 infektioner årligt
      • Medfører sygdom af varierende sværhedsgrad. Der kan være tale om alt fra asymptomatisk forløb til livstruende hæmorhagisk colitis efterfulgt af HUS
      • Hyppigste serotype er O157, men andre serotyper kan også være toxinproducerende og føre til HUS
      • Risikoen for at udvikle HUS efter infektion med serotype O157 er anslået at være 8 - 18 %
      • Selv om patienten ikke udvikler egentlig HUS, ses mikroangiopati og mikrovaskulære tromber hos alle, der inficeres med VTEC

      Transmission

      • Smitte sker gennem kontamineret føde eller vand samt direkte fra person til person
      • Hovedreservoiret for VTEC er kvæg
      • God fødevarehygiejne og epidemiologisk overvågning er vigtige i forebyggelsen

      Patogenese

      • Toxinet forårsager sammen med cytokiner og lipopolysakkarid en inflammatorisk proces i endothelet medførende trombotisk mikroangiopati, som specielt er lokaliseret i nyrerne. Andre organer som hjernen og hjertet kan også være angrebne
      • Endothelcelleskaden fører til mekanisk hæmolyse, så blodbilledet præges af fragmenterede erythrocytter såkaldte scistocytter
      • Der er forbrug af thrombocytter, og D-dimer kan være forhøjet, men andre koagulationsfaktorer er ikke påvirkede
      • Der er sjældent tale om svær thrombocytopeni

      Anmeldelsespligt

      Den læge, der konstaterer et tilfælde af denne sygdom hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal førstkommende hverdag anmelde tilfælde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Tilfældet skal endvidere anmeldes skriftligt i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2. 

      ICPC-2 

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad findes af skriftlig patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. Garg AX, Clark WF, Salvadori M, Thiessen-Philbrook HR, Matsell D. Absence of renal sequelae after childhood Escherichia coli O157:H7. Kidney Int. 2006; 70.; 807 - 12. Vis kilde
      2. Joseph A, Cointe A, Mariani Kurkdjian P, Rafat C, Hertig A. Shiga Toxin-Associated Hemolytic Uremic Syndrome: A Narrative Review. Toxins (Basel). 2020; 12.. Vis kilde
      3. Sharland M Chief Editor. Manual of Childhood Infections: The Blue Book Fourth Edition. Royal College of Paediatrics and Child Health. Oxford University Press. 2016.
      4. Trachtman H. HUS and TTP in Children. Pediatr Clin North Am. 2013; 60.; 1513-26. Vis kilde
      5. Noris M, Remuzzi G. Hemolytic uremic syndrome. J Am Soc Nephrol. 2005; 16.; 1035-50. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Kim Kristensen

      overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

      Bo Christensen

      professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen