Diagnose
- Der er mange årsager til miltcyster. Miltcyster kan over tid vokse og give anledning til tryksymptomer. Miltcyster har kun meget sjældent malignt potentiale. Miltcyster ses hos børn, men optræder langt hyppigere hos voksne
Diagnostiske kriterier
- Klinisk mistanke som bekræftes ved CT-skanning eller ultralyd
- Kirurgisk indgreb, evt. histologi, giver den endelige bekræftelse
Sygehistorie
- Ofte få symptomer, hyppigst ubehag i venstre øvre abdominale kvadrant
- Cysterne opdages normalt ved, at patienterne mærker en opfyldning under venstre ribbensbue
- I mange tilfælde opdages de tilfældigt ved radiologisk undersøgelse
- Adækvat traume i sygehistorien kan indikere, at det drejer sig om en pseudocyste
- Akutte symptomer kan opstå ved ruptur, blødning eller abscedering - forekommer dog sjældent
- Afklar om patienten har været i endemiske områder for echinococinfektion
Kliniske fund
- Almindeligvis ingen fund
- Evt. ubehag ved palpation
- Evt. palpabel opfyldning
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Ved rejser til lande med høj prævalens af echinococinfektion kan antistofundersøgelse mhp. echinococinfektion foretages
Andre undersøgelser hos specialist/specialafdeling
- CT-skanning
- Vanskeligt at skelne mellem ægte cyster og pseudocyster, men i nogle tilfælde ses trabekulering og septae, som forekommer oftere i ægte cyster
- Kalkudfældninger i kapslen kan ses ved begge typer
- To tredjedele af parasitære cyster ses multilokulære ved CT
- Ultralyd
- Indførelse af flowcytometri (laboratorieteknik til gruppering og tælling af celler) er en ny modalitet til undersøgelse af miltfunktion
Differentialdiagnoser
- Cystiske neoplastiske tumorer
- Parasittære cyster - specielt i endemiske områder for echinococinfektion
- Lever er hyppigste organ for tilstedeværelse af echinococcyster, dernæst følger lunger og milt
Behandling 1
Behandlingsmål
- Evt. kirurgisk fjernelse af cyste eller reducering af størrelsen (transkutan procedure med aspiration)
Generelt om behandlingen
- Miltcyster bør sandsynligvis behandles kirurgisk, hvis de skal behandles
- Operationsindikationer
- Store cyster
- Subjektivt ubehag
Håndtering i almen praksis
- Tryksymptomer i venstre øvre kvadrant og evt. palpapel udfyldning kan visiteres til ultralyds- eller CT-skanning. Ved udlandsrejser til lande med høj prævalens af echinococinfektioner kan patienter henvises til infektionsmedicinsk afdeling
- Ved rejser til lande med høj prævalens af echinococinfektion kan antistofundersøgelse mhp. echinococinfektion foretages
Råd til patienten
- Ved tryksymptomer efter tidligere konstateret miltcyste med kirurgisk behandling eller aspiration kan patienten skannes mhp. eventuel ny indikation for operation/aspiration
- Miltcyster har kun meget sjældent malignt potentiale
Medicinsk
- Ingen medicinsk behandling
Kirurgi
- Ved kirurgisk behandling bør miltreddende indgreb foretrækkes, bl.a. fordi det oftest er børn og unge, som udgør patientmaterialet
- Åben teknik med mobilisering af milten og komplet resektion af den del af milten, cysten udgår fra. Denne teknik har givet gode resultater, men kan være teknisk krævende
- Et alternativ er at resecere den del af cysten, som er udenfor miltvævet
- Ved åben operation har man delt cysten mod miltvævskanten og syet tilbageværende kant med fortløbende sutur (marsupialisation)
- Laparoskopi
- Miltcysteresektion egner sig godt for laparoskopisk metode
- Drænage
- Giver stor recidivtendens
- Kan vanskeliggøre senere kirurgi
Forebyggende behandling
- Ingen forebyggende behandling
Henvisning
Opfølgning
- Nogle centre vil vælge langtids follow-up ved tidligere symptomatiske og store cyster
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Ofte asymptomatisk forløb
- Pseudocyster, som er mindre end 5 cm, kan regrediere spontant
Komplikationer
- Ruptur, blødning eller abscedering
- Risikoen er størst ved pseudocyster
- Ruptur er sandsynligvis en sjælden komplikation
Prognose
- Der kan være risiko for recidiv ved epiteliale cyster efter kirurgisk fjernelse eller aspiration
Baggrundsoplysninger
Definition
- Cyster udgående fra milten
Forekomst
- Sjældne, især i vores del af verden
- Påvises oftest hos børn og unge voksne, gælder især epiteliale cyster (ægte cyster)
- Cysterne ses oftest hos relativt unge mennesker
Patogenese og ætiologi
Patogenese
- Miltcyster inddeles i to grupper efter det histologiske fund
- Ægte miltcyster
- Også kaldet epiteliale cyster eller kongenitte cyster, er karakteriseret ved et epitellag ind mod cystelumen
- Pseudocyster
- Mangler epitellag
- Er muligvis udviklet fra traumatisk betingede milthæmatomer
- De ægte cyster og pseudocysterne adskiller sig ikke sikkert fra hinanden, hverken ved præoperative radiologiske undersøgelser eller makroskopisk under operationen
Der er mange årsager til miltcyster.
Ætiologi
- Post-traumatisk cyste/pseudocyste
- Echinococcyster
- Medfødte cyster
- Epidermoid cyster
- Hæmangiom cyster
- Lymphangio cyster
- Polystisk nyresygdom med miltcyster
- Cystisk metastase til milten
- Organiseret posttraumatisk hæmatom
Patofysiologi
- Enkelte pseudocyster har områder med tæthed, som svarer til solidt væv. Ved operation vil dette kunne vise sig at være organiserede hæmatomer
- Typisk for begge typer er trabekulering af indersiden
- I pseudocyster kan der findes hæmosiderinaflejringer i bindevævet ved histologisk undersøgelse
Disponerende faktorer
- Traumer (pseudocyster), Echinococ eksposition (sjældent i den vestlige verden)
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Link til vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
