Lægehåndbogen

Forebyggende børneundersøgelse

Erling Peter Larsen

speciallæge

Forebyggende børneundersøgelser

I Danmark tilbydes alle børn i alderen 0-5 år syv forebyggende helbredsundersøgelser i henhold til sundhedsloven. Senest har Sundhedsstyrelsen udgivet nye retningslinjer i 2025. Formålet med disse undersøgelser er at sikre børns sundhed og trivsel, og de omfatter både somatiske, neurologiske og sociale vurderinger af barnet. Sundhedsplejen og almen praksis arbejder tæt sammen for at støtte forældre og børn gennem regelmæssige helbredsbesøg og hjemmebesøg, især for de børn, der måtte have særlige behov, handicap eller kroniske sygdomme.
For at kunne målrette indsatsen mod familier med særlige behov anvendes en niveauinddeling i sundhedsplejen og almen praksis. Denne inddeling skal hjælpe med at reducere sundhedsmæssig ulighed og forebygge negativ social arv.

  • Niveau 1. Familier, der tilbydes indsatser svarende til niveau 1, har alene brug for den lovbestemte forebyggende helbredsundersøgelse og vejledning knyttet hertil. Familier, der henvises til opfølgning alene hos sundhedsplejen efter helbredsundersøgelsen, indplaceres på niveau 1, såfremt lægen ikke selv skal følge op på undersøgelsen men vurderer, at det ligger inden for sundhedsplejerskens ansvars- og kompetenceområde.
  • Niveau 2. Familier, der har behov for opfølgning på den forebyggende undersøgelse i almen praksis, fx i forhold til barnets længde- og vægtudvikling, motorisk udvikling, sprogudvikling, vurdering af barnets mentale udvikling eller forhold, der knytter sig til forældreskabet, indplaceres på niveau 2. Børn, der henvises til andre sundhedsfaglige professionelle som fx fysio- eller ergoterapeuter, speciallæger i fx pædiatri eller børnepsykiatri, indplaceres på niveau 2.
  • Niveau 3. Omfatter børn med komplekse problemer, der kræver tværfagligt samarbejde. Det kan være børn, der oplever misbrug, psykiske vanskeligheder eller andre alvorlige forhold. Familier placeres på dette niveau, når der er behov for en omfattende, tværprofessionel indsats, typisk med involvering af fx socialrådgiver eller psykolog fra børne- og familieforvaltningen. Det kan dreje sig om problematikker som misbrug, mistanke om overgreb eller andre psykosociale udfordringer, hvor Barnets Lov bør inddrages. Ved lægefaglig opfølgning på niveau 3 bør man være særligt opmærksom, hvis forældre udebliver fra aftaler, eller hvis der gentagne gange fremsættes akutte problemstillinger, som kan dække over dybereliggende problemer.
  • Niveau 4.  Er for børn med alvorlige problemer som vold, overgreb eller omsorgssvigt, hvor lægen involverer sociale myndigheder og andre relevante aktører.

Børneundersøgelserne består af en dialog med forældrene om barnets trivsel og udvikling, efterfulgt af en somatisk undersøgelse. Konsultationen afsluttes med en konklusion og eventuelt en plan for opfølgning.

5 ugers undersøgelsen

Ved 5-ugers undersøgelsen som er den første undersøgelse er der fokus på barnets vækst, trivsel og tidlige udvikling samt en somatisk undersøgelse.   

Desuden er der fokus på familien idet forældrenes fysiske og mentale helbred, kan påvirke barnets udvikling og familiens samlede trivsel. Tidlig identifikation af sådanne forhold er afgørende for at sikre rettidig og målrettet støtte. Undersøgelsen omfatter en drøftelse af fødselsforløb og barselsperiode samt opfølgning på eventuelle tiltag, fx rygestop eller rusmiddelfrihed. Lægen vurderer familiens trivsel, herunder forældrenes mentale helbred, sociale forhold, konflikthåndtering og behov for støtte. 

Derudover drøftes barnets ernæring, herunder amning, mavetarmfunktion og igangsættelse af D-vitamin- og eventuelt jerntilskud efter gældende anbefalinger. Samtalen omfatter også brug af digitale medier, hvor forældrene informeres om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende skærmbrug i småbørnsalderen. 
Endelig sikres, at barnet har modtaget anbefalede screeninger ved fødslen, herunder hepatitis B-vaccine ved risiko.

Der orienteres om vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Somatisk undersøgelse

  • Almen tilstand: Vurdering af barnets opmærksomhedsniveau og reaktioner på omgivelserne. Observation af øjenkontakt mellem barn og forældre. Undersøgelse af barnets ro, aktivitet og evne til at smile til forældrene.
  • Forældre-barn-samspil
  • Vækst: Måling af barnets vægt, længde og hovedomfang. Indføres i vækstkurver. 
  • Kranieundersøgelse: Form, symmetri, fontaneller og suturer. Ydre øre
  • Øjne: Observation af syn og øjenkontakt. Oftalmoskopi mhp. Undersøgelse for rød refleks.  
  • Mund og svælg: Inspektion og palpation af barnets gane, mund og svælg for eventuelle misdannelser.
  • Hals: Undersøgelse af halsens frie bevægelighed.
  • Hjerte og lunger: Stetoskopi af hjerte og lunger  for mislyde. Palpation af fermoralispulse
  • Abdomen: Palpation af maven og undersøgelse af navlen
  • Ydre kønsorganer: Undersøgelse af barnets ydre kønsorganer for eventuelle misdannelser. Ved drenge undersøges for retentio testis og hypospadi
  • Hofteled: Undersøgelse for hoftedysplasi og luksation sker med følgende tre test: Test for hofteluksation foregår ved Ortolanis test og undersøgelse for Galeazzis tegn. Barlows test undersøger for løshed. Der skal spørges til om der er familiær disposition til hoftedysplasi og om der har været sædepræsentation ved fødslen. 
    • Ortolanis test: Hoften flekteres 90 grader og abduceres 10 grader, samtidig med et let tryk fremad på trochanter major. Hvis der mærkes et "klunk", er testen positiv. Positiv, hvis lårbenshovedet er ude af hofteskålen og bringes på plads under undersøgelsen.
    • Galeazzis tegn: Barnet undersøges i rygleje med 90 grader flekterede hofter. Ved hofteluksation vil knæhøjden være lavere, og låret vil synes kortere. Galeazzis tegn er positivt ved enkeltsidig, ikke-reponerbar hofteluksation. 
    • Barlows test: Vurderer, om hoften er løs og kan sublukseres eller luksere. Håndgrebet er det samme som ved Ortolanis test, men hoften startes i abduktion og føres derefter i adduktion med et tryk bagud og lateralt med første finger. Hvis der mærkes et skred i hoften, er testen positiv.
    • Endvidere undersøges for hofteabduktion, som vil være unilateral nedsat ved ensidig hofteluksation.
  • Neurologisk: Vurdering af barnets motorik, herunder spontane bevægelser og grov- og finmotoriske færdigheder.Undersøgelse af muskeltonus og neurologiske reflekser (fx søge-, gribe- og moro-refleks).
    Hud: Inspektion af barnets hud for tegn på eksem eller andre hudproblemer samt evt  blå mærker,

Særlige opmærksomhedspunkter

Der observeres for asymmetriske eller manglende bevægelser, ændret muskelspænding som fx en hårdt knyttet hånd, samt nedsat muskelstyrke, fx vanskeligheder med at løfte hovedet kortvarigt. Der observeres også for manglende øjenkontakt, udeblivelse af blikfølge efter genstande, manglende reaktion på lydstimuli og fravær af respons på forældres smil eller stemme.

5 måneders undersøgelsen

Ved 5 månedersundersøgelsen undersøges barnet for eventuelle nytilkomne tilstande, og   barnets vækst og udvikling såvel fysisk som mentalt,  herunder barnets neurologiske udvikling, vurderes. Desuden fokuseres på forældrenes trivsel og familiedynamik, inkl. mentale og fysiske helbredsforhold, konflikthåndtering og eventuelle bekymringer fra sundhedsplejersken. Barnets udvikling drøftes med fokus på øjenkontakt, søvn, ernæring (amning og overgang til fast føde), samt selvregulering. Der spørges til digitale medievaner, ulykkesforebyggelse i takt med øget mobilitet, tandfrembrud og tandpleje samt håndtering af infektioner og lægekontakt. 

Der tilbydes vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Somatisk undersøgelse

  • Almen tilstand: Opmærksomhedsniveau og øjenkontakt med undersøgeren og forældrene. Smil og kommunikation med forældre, samt barnets ro.
  • Vurdering af forældre-barn-samspillet: Løbende vurdering af, hvordan forældrene reagerer på barnets signaler.
  • Vækstmåling: Vægt (uden tøj), længde og hovedomfang måles. Undersøgelse af kraniets form og symmetri
  • Syn og øjenkontakt: Vurdering af øjenkontakt og syn, herunder eventuel skelen med Hirschbergs test
  • Hjerte og lunger: Stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger.
  • Ydre kønsorganer: Ved drenge foretages palpation af testes og undersøgelse for hypospadi
  • Hofteled:  Undersøgelse sker med Ortolanis test, test for Galeazzis tegn og Barlows test. Ved 5-måneders-undersøgelsen er det ofte svært at påvise en positiv Ortolani, og derfor vil diagnosen hofteluksation ofte bero på barnets eventuelle abduktionsindskrænkning eller Galeazzis tegn.
  • Motorisk udvikling: Vurdering af muskeltonus og bevægelsessymmetri.Undersøgelse af grov- og finmotoriske færdigheder, herunder spontane bevægelser, og om der er forekomst af gribe- og mororefleks. 
  • Hud: Inspektion for blå mærker, eksem eller andet. 

Særlige opmærksomhedspunkter

Kan omfatte asymmetriske eller manglende bevægelser, primitive reflekser, unormal muskeltonus og nedsat muskelkraft, som fx manglende hovedkontrol. Desuden observeres for manglende øjenkontakt, manglende evne til at følge eller række efter genstande, fravær af smil og pludren, manglende reaktion på lydstimuli samt passivitet eller manglende behovsudtryk.

12 måneders undersøgelsen

Ved 12-månedersundersøgelsen er der fokus på barnets fysiske og psykiske udvikling samt familiens trivsel efter barselsperioden. Lægen vurderer barnets vækst, motorik og generelle trivsel og observerer samtidig samspillet mellem barn og forældre med henblik på at understøtte en tryg og sund tilknytning. I samtalen drøftes forældrenes oplevelser og eventuelle bekymringer, herunder ændringer i familiens situation som sygdom, samlivsbrud eller belastninger i netværket. Barnets sociale og følelsesmæssige trivsel, legemønstre og begyndende sprogudvikling er vigtige temaer. Derudover tages emner op som barnets kost og spisevaner, D-vitamin, tandfrembrud og mundhygiejne. Skærmbrug, digitalt samvær og forebyggelse af ulykker indgår ligeledes, i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Barnet tilbydes vaccination i henhold til det danske vaccinationsprogram.

Somatisk undersøgelse

  • Almen tilstand: Ved undersøgelsen vurderes barnets almene tilstand, herunder om det er opmærksomt og har et passende aktivitetsniveau, eller virker uroligt og overaktivt. Der ses på, hvordan barnet reagerer på kontakt og interaktion, samt om der er tidlige tegn på forsinket motorisk eller sproglig udvikling.
  • Vurdering af forældre-barn-samspillet: Samspillet mellem forældre og barn vurderes med fokus på, hvordan forældrene taler til barnet og reagerer på dets signaler. Det ses også, om barnet søger kontakt og tryghed hos forældrene, og hvordan forældrene tolker og anerkender barnets adfærd og handlinger.
  • Vækst: Måling af vægt, højde og hovedomfang. 
  • Syn og øjenkontakt: Vurdering af øjenkontakt og syn, herunder eventuel skelen med Hirschbergs test
  • Hjerte og lunger: Stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger.
  • Mundhule og tandstatus: Inspektion af mundhulen for tegn på misdannelser eller tidlige tegn på tandudvikling.
  • Ydre kønsorganer: Inspektion af barnets ydre kønsorganer for eventuelle misdannelser. Der undersøges for testikelretention og hypospadi hos drenge.
  • Neurologisk: Tonus og symmetri i bevægelserne. Vurdering af barnets spontane bevægelser, samt grov- og finmotoriske færdigheder. Test af neurologiske reflekser, herunder gribe- og moro-refleks.
  • Hud: Inspektion for blå mærker, eksem eller andet. 

Særlige opmærksomhedspunkter

Der bemærkes om der er afvigende motorisk og sproglig udvikling samt unormalt opmærksomheds- og aktivitetsniveau. Barnet reagerer måske ikke på sit navn eller lydkilder, har mangelfuld tryghedsadfærd over for forældrene og ukritisk adfærd over for undersøgeren. Det vurderes også, om barnet peger på objekter for at få forældrenes opmærksomhed og skabe fælles fokus.

2 års undersøgelsen

Barnet er gennem første leveår grundigt somatisk undersøgt. Undersøgelsen bør derfor især lægge vægt på udviklings- og trivselsmæssige faktorer, der bidrager til at øge lighed i sundhed samt familiens samlede trivsel. Barnets helbred vurderes klinisk, og forældre-barn-samspillet observeres med henblik på barnets begyndende selvstændighed og forældrenes sensitivitet. I samtalen drøftes barnets temperament, følelsesregulering og trivsel i dagtilbuddet, herunder eventuelle bekymringer. Forældreorienteret rådgivning om madvaner, søvn, leg, bevægelse og skærmbrug indgår, ligesom der spørges ind til hygiejne, sygdomshåndtering og forebyggelse af ulykker. Forældrenes mentale helbred og eventuelle belastninger eller konflikter i familien afdækkes med henblik på at tilbyde relevant støtte

Somatisk undersøgelse:

  • Almentilstand herunder sociale, motoriske og sproglige færdigheder.
  • Forældre-barn-samspil og barnets måde at udforske sine omgivelser på.
  • Måling af vægt, længde og hovedomfang.
  • Syn og øjenkontakt samt neurologisk vurdering af motorik og bevægelsesmønstre.
  • Hud: Tegn på skader, eksem eller andet. 
  • Mund: Undersøgelse af mundhygiejne og tandstatus.

Særlige opmærksomhedspunkter

Tegn på bekymring kan være tågang, vanskeligheder med trapper, manglende imitation og indlæring, eller meget enkelt og uforståeligt sprog. Også manglende forståelse af simple instruktioner, motorisk forsinkelse, reguleringsvanskeligheder samt afvigende opmærksomhed, aktivitetsniveau og samspil med voksne bør give anledning til opmærksomhed.

3-års-undersøgelsen

3-års-undersøgelsen er en forebyggende helbredsundersøgelse med fokus på barnets trivsel og udvikling Formålet er at identificere eventuelle nye helbredsmæssige tilstande og tidlige tegn på udviklingsforstyrrelser som fx autismespektrumforstyrrelser. Undersøgelsen inddrager både barnets fysiske og mentale udvikling, samt familiens trivsel og dagligdags udfordringer. Der lægges vægt på forældres oplevelser, barnets sociale samspil, overgangen til børnehave, og hvordan konflikter i familien håndteres. Også emner som mad- og bevægelsesvaner, renlighed, brug af digitale medier og sikkerhed i hverdagen tages op. Forældre-barn-relationen vurderes med fokus på samspil, autonomi og forældres evne til at støtte barnet. 

Somatisk undersøgelse:

  • Almen tilstand: Vurdering af barnets generelle tilstand og udvikling inden for sociale, følelsesmæssige, motoriske og sproglige områder.
  • Forældre-barn-samspil
  • Vægt og højde måles 
  • Undersøgelse af syn, øjenkontakt
  • Undersøgelse af bevægemønster, herunder grov-og finmotorik
  • Hud: Undersøgelse for fx blå mærker, børneeksem eller andet. 

Særlige opmærksomhedspunkter

Der bør være opmærksomhed på sproglige og motoriske udviklingsforstyrrelser eller forsinkelser, især hvis de påvirker flere områder af barnets funktion. Ligeledes er det vigtigt at bemærke et ikke-alderstilpasset opmærksomheds- og aktivitetsniveau samt afvigende adfærd i samspillet med forældre eller undersøger.

4-års-undersøgelsen 

4-års-undersøgelsen fokuserer på at vurdere barnets fysiske og mentale trivsel samt tidlig opsporing af mistrivsel, udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser som fx autismespektrumforstyrrelser. En vigtig del af undersøgelsen handler om barnets hverdag i børnehaven: Hvordan klarer barnet sig, om der er bekymringer, og om det har behov for særlig støtte som fx talepædagog eller PPR. Det vurderes også, om barnet har venskaber med de andre børn. Derudover gennemgås familiens trivsel, mad- og bevægelsesvaner samt brug af digitale medier. Forældresamtalen tager udgangspunkt i deres oplevelser af barnets udvikling og trivsel hjemme og i børnehaven, familiens udfordringer og konflikthåndtering. Endelig drøftes familiens helbred og hygiejne for at forebygge infektioner, og undersøgelsen afsluttes med tilbud om vaccination.

Somatisk undersøgelse

  • Almen tilstand: Vurderes ved at observere dets sociale, følelsesmæssige, motoriske og sproglige udvikling i forhold til alderen samt behov for stimulering og aktivitetsniveau. Særligt vurderes, om sproget og motorikken er alderssvarende.
  • Forældre-barn-samspil
  • Vækst: Barnet vejes og måles. Eventuelle vægtproblemer eller spisevanskeligheder vurderes.
  • Synsprøve og øjenkontakt
  • Motorik: Vurdering af barnets grov- og finmotorik.
  • Hud: Undersøgelse for fx blå mærker, børneeksem eller andet. 
  • Tandstatus: Vurdering af tandhygiejne og eventuel cariesforekomst.

Særlige opmærksomhedspunkter

Der skal særligt observeres sproglige og motoriske forsinkelser, vedvarende reguleringsvanskeligheder, afvigende adfærd i samspil med forældre og undersøger, manglende forståelse af instrukser samt unormalt opmærksomheds-, aktivitets- og socialt niveau.

5-års-undersøgelsen 

5-års-undersøgelsen er den afsluttende helbredsundersøgelse med tilbud om vaccination. Formålet er at lave en samlet vurdering af barnets trivsel, udvikling og sundhed i de første fem leveår, især med fokus på skolestarten, hvor tilsynet overgår til sundhedsplejersken i skolen. Undersøgelsen omfatter vurdering af barnets fysiske og mentale tilstand, familiens trivsel, mad- og bevægelsesvaner samt forældre-barn-samspillet. Forældresamtalen tager udgangspunkt i deres oplevelser af barnets hverdag, herunder om der er udtrykt bekymring, behov for særlig indsats som talepædagog eller PPR, og hvordan barnets sociale relationer er. Der drøftes også familiens belastninger, håndtering af konflikter, brug af digitale medier og barnets udvikling generelt. Endelig vurderes behov for at videreformidle relevant information til sundhedsplejen ved skolestart.

Hvis der er sundhedsmæssige eller familiemæssige udfordringer, udarbejdes et notat til den kommunale sundhedstjeneste med forældrenes samtykke, så skolen kan følge op.

Somatisk undersøgelse 

Den fysiske undersøgelse fokuserer på barnets sundhed, udvikling og trivsel, baseret på tidligere fund og nuværende observationer. Undersøgelsen omfatter:

  • Almen tilstand: Vurderes ved at observere dets sociale, følelsesmæssige, motoriske og sproglige udvikling i forhold til alderen samt behov for stimulering og aktivitetsniveau. Særligt vurderes, om sproget og motorikken er alderssvarende.
  • Forældre-barn-samspil
  • Vækst: Barnet vejes og måles. Eventuelle vægtproblemer eller spisevanskeligheder vurderes.
  • Synsprøve og vurdering øjenkontakt
  • Motorik: Vurdering af barnets grov- og finmotorik.
  • Hud: Undersøgelse for fx blå mærker, børneeksem eller andet. 
  • Tandstatus: Vurdering af tandhygiejne og eventuel cariesforekomst.

Særlige opmærksomhedspunkter

Særligt fokus på afvigende psykosociale og neuropsykiatriske udfordringer, forsinket motorisk og sproglig udvikling, samt unormalt opmærksomheds- og aktivitetsniveau. Også sundhedsmæssige problemer, der kan påvirke barnets skolegang, skal vurderes.

Link til vejledninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet