Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Autisme

Tip en ven

Oprettet: 06.01.2011

Basisoplysninger

Definition

  • Autisme er en neuropsykiatrisk tilstand karakteriseret ved alvorlig og vedvarende forstyrrelser i tre symptomdomæner 1:
    • Forstyrrelser i social interaktion
    • Dysfunktion i kommunikation og sprog
    • Adfærdsmønster som er begrænset, stereotypt eller begge dele
  • Tilstanden debuterer som regel før 3 års alderen
  • Autisme blev første gang beskrevet i 1943 af Kanner 2
  • Autisme indgår i gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser hos børn 3
  • Autisme spektrum forstyrrelser
    • Er en samlebetegnelse for forskellige varianter af autisme 4, 5

Forekomst

  • Prævalens
    • Tallene varierer noget mellem forskellige studier, men der synes at være 1-21 børn med autisme per 10.000 børn1
    • Inkluderes alle former for autisme spektrum forstyrrelser er prævalensen 63 per 10.000 6
    • Det er usikkert, om forekomsten af autisme er stigende, eller om de højere tal i nyere tid skyldes metodologiske eller definitionsmæssige problemer i studierne 7
    • Man regner i dag med, at mindst 1 af 1.000 børn har autisme, og at et større antal børn udviser enkelte træk på autisme, men ikke opfylder alle kriterierne 8
  • Køn
    • Drenge rammes 3-4 gange hyppigere end piger
    • Der ser ud til at have været en 3-4 gange stigning i forekomsten af autisme blandt drenge over de senere årtier1
    • Årsagen er uklar 9

Ætiologi og patogenese

  • Vi kender ikke årsagerne til autisme, men der er formentlig både biologiske (neurologiske) og psykiatriske forklaringer1
  • Syndromet viser sig i tidlig barnealder, og symptomerne er formentlig udtryk for en primær neurobiologisk dysfunktion i et eller flere områder i hjernen
  • Genetiske komponenter spiller en væsentlig rolle, men den nærmere genetik er endnu ikke klarlagt 10

Neuropsykiatrisk tilstand

  • Neurobiologiske forandringer
    • Udviklingsforsinkelse, mental retardering (op til 75%), epilepsi, dysmorfe træk, obstetriske komplikationer, kønsforskelle, forstørret hoved er et uspecifikt tegn på neurobiologiske forandringer 11,6
  • Neurokemi
    • Det findes høje perifere serotoninkoncentrationer hos en tredjedel
  • Neuroanatomi
    • Der findes færre neuroner og reduceret antal dendritiske kontakter i visse områder af hjernen som det limbiske system - amygdala, hippocampus, septum og forreste cingula - og i cerebellum 12, 13
    • Hos dyr frembringer læsioner i amygdala, hippocampus eller begge steder, autismetræk
    • Hjernens størrelse er i gennemsnit øget med 2-10%
  • Manglende indlevelse og evne til at "læse ansigter"
    • Autistiske børn har nedsat evne til mentalisering, dvs. at sætte sig ind i, hvad andre mennesker ønsker, føler og tænker. De har svært ved at sætte sig i andres sted og får derfor problemer med social interaktion 14
    • Børnene synes at mangle evnen til at læse andres ansigtsudtryk, og der er biologiske forklaringer på denne dysfunktion

Genetik

  • Tvillingstudier af autisme har vist meget højere konkordansrater blandt enæggede tvillinger (ca. 60 %) end blandt tveæggede tvillinger (5 %)1,6, 15
  • Man kender ikke de underliggende gener. Sandsynligvis er der en interaktion mellem multiple gener 16, 17
  • DiGeorges syndrom (deletionsfejl af kromosom 22) viser sig at være forbundet med skizofreni og autistiske symptomer (let autisme eller Asberger) 18

Miljøfaktorer

  • Miljøfaktorer spiller formentlig en mindre rolle1
  • De eneste miljøfaktorer, som hidtil har kunnet identificeres, er talidomid-induceret embryopati og antiepileptika taget under svangerskabet. Begge synes associeret med let øget risiko for udvikling af autistiske træk (og forklarer således kun en meget lille del af risikoen for autisme)6,15
  • MFR-vaccinen? (mæslinger, fåresyge og røde hunde)
    • En sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme er grundigt tilbagevist af talrige forskergrupper 19, 20, 21, 22

Autisme og kostfaktorer?

  • Usikker mistanke i forhold til gluten og kasein i komælk
  • Teorier om at madproteiner (eksorfiner) nedbrydes ufuldstændigt i tarmen (grundet defekte pepsidaser), og at biologisk aktive peptider (opioide peptider) således trænger over i blodcirkulationen, idet disse peptider kan spores i urinen hos børn med autisme 23
  • En hypotese er, at opioide peptider sammen med serotonin-optagelse-stimulerende-faktorer udgør centrale faktorer i udviklingen af autistiske symptomer og træk
  • Denne usikre sammenhæng antages at være toksikologisk og ikke allergisk

Disponerende faktorer

  • Genetisk disposition
    • Risikoen for at børn med autisme skal få søskende med samme tilstand, angives til omtrent 3-6%
  • Et dansk studie 24
    • Fandt sammenhæng med foster sædeleje (RR 1,63), lav Apgar score efter 5 minutter (RR 1,89), gestationsalder ved fødslen <35 uger (RR 2,45), psykiatrisk sygdom blandt forældre (skizofreni RR 3,44 og affektiv lidelse 2,91)
    • Prænatale miljøfaktorer og psykopatologi hos forældre er forbundet med øget risiko for autisme og synes at virke uafhængigt af hinanden

ICPC-2

  • P28 Nedsat funktion/handicap vedr. psykisk sygdom

ICD-10

  • F84 Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser
  • F840 Infantil autisme
  • F841 Atypisk autisme
  • F8410 Autisme atypisk m hensyn til begyndelsesalder
  • F8411 Autisme atypisk m hensyn til symptomatologi
  • F8412 Autisme atypisk mht både begyndelsesalder og symptomatologi

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Baseret på ICD-10
  • Diagnosen kan ofte stilles med stor sikkerhed i 2-3 års alderen 25
  • I USA har man indført screening på autisme (okt. 2007)

Barneautisme

  • Manifesteres før 3 års alderen
  • Mangelfuld og afvigende udvikling af kontaktevne med forstyrret socialt samspil
  • Forstyrret og oftest forsinket sprogudvikling
  • Rituel, ofte tvangspræget adfærd
  • Findes på alle niveauer af intellektuel formåen, men ¾ er mentalt retarderet

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Social udvikling
    • Autisme præges af afvigende social udvikling, som ser ud til at være medfødt11
    • Kan nogle gange mærkes på den manglende interesse for omverdenen allerede i spædbarnsalderen 26
    • Nogle sociale færdigheder udvikles over tid, men selv de bedst fungerende autistiske børn har påfaldende store vanskeligheder med at kommunikere med omverdenen
  • Færdigheder
    • Autistiske børn kan have gode ikke-verbale færdigheder, men har svært ved at udføre verbalt instruerede opgaver 27
    • Isolerede indlærte færdigheder kan foreligge indenfor musik, tegning eller regning
  • Tale og sprog
    • Sen tale- og sprogudvikling er det hyppigste symptom, som får forældre til at kontakte sundhedsvæsenet 28
    • Enkelte børn med autisme udvikler aldrig forståelig tale
    • Blandt de børn som udvikler talefærdigheder, afviger sproget fra det normale barns sprog på flere måder - f.eks. intonation, ekolali og umoden brug af pronomener (anvender f.eks. mig i stedet for jeg) 29
  • Adfærd
    • Er ofte repeterende eller stereotyp. Den kan af og til være selvskadende og vise særegne reaktioner på ændringer i omgivelser eller rutiner 30
    • Sådanne reaktionsmønstre bliver hyppigere efter småbarnsalderen 31
    • Stereotype bevægelser bliver mere fremtrædende efter 3 års alderen, f.eks.
      • Undersøge genstande ved stereotyp manipuleren, basken med hænderne, knipsen med fingrene, komplekse kropsbevægelser og anden kompleks adfærd 32
    • Kan være optaget af ikke-funktionelle træk ved legetøj som smag eller lugt, og kan bruge legetøjet i stereotype aktiviteter 33
    • Barnet kan blive stærkt knyttet til usædvanlige objekter som en ske, en snor, noget særligt legetøj, etc.

Mistænk diagnosen

  • Mistænk autisme hos et barn omkring 14 måneder som:
    • Er påfaldende stille
    • Ikke prøver at gøre sig forstået bl.a. ved at pege på genstande
    • Ikke ser på andre for at dele interesse
    • Ikke viser interesse for varieret leg
    • Ikke viser interesse for andre børn
  • Tidlig udvikling
    • Beskrivelse af tidlig udvikling danner basis for diagnosen, men den skal bekræftes ved observation af barnet
    • Afvigelserne skal være gennemgribende, dvs. i alle sammenhænge og situationer
  • Grundig familieanamnese hører med

Kliniske fund

  • Den intellektuelle funktion kan variere fra normal til hhv. lavere og højere end det normale 34
  • Somatiske sygdomme kan optræde sammen med autisme, og det er vigtigt med grundig medicinsk og neurologisk udredning

Supplerende undersøgelser

  • Høreundersøgelse inklusiv otoskopi
  • Synsundersøgelse inklusiv optalmoskopi
  • Neurologisk undersøgelse
  • Peptider i urin?34
    • Pepider i urin kan ikke bruges som markør for at identificere børn med autisme

Andre undersøgelser

Hos specialist

  • Almindelig klinisk neurologisk undersøgelse som ved enhver udviklingsforsinkelse:
    • Øjenundersøgelse
    • Øre-næse-hals undersøgelse
    • Kromosomundersøgelse, inklusiv fragilt-X
    • Metabolisk screening
  • Cerebral CT/MRI, EEG, spinalvæskeundersøgelse på indikation?

Hvornår skal patienten henvises?

  • Så snart der er mistanke om en udviklingsforstyrrelse
  • Altid henvise til
    • Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling mhp. diagnostisk udredning, herunder med neuropsykologisk test, kortlægning af social udvikling, sprogudvikling, udvikling af legeadfærd og interesser

Behandling

Behandlingsmål

  • Målene afhænger af barnets alder og det enkelte barns specielle behov1
  • Der kan ofte være behov for specialpædagogisk og talepædagogisk behandling
  • Det er vigtigt at:
    • Stimulere til læring af kommunikative færdigheder/sprog
    • Bygge på og videreudvikle stærke sider
    • Modvirke forstyrret adfærd ved at lære hensigtsmæssige kommunikationsformer
    • Forhindre tab af færdigheder og optræning til selvhjælp
    • Behandle komorbide tilstande (epilepsi, etc.)
    • Sørge for at forældre får nødvendig aflastning og økonomisk støtte
    • Være opmærksom på andre børn i familien

Generelt om behandlingen

  • Tidlig diagnose og igangsætning af tiltag er vigtig - kan udsætte yderligere tab af færdigheder og hindre yderligere udviklingsforstyrrelse 35
  • Det findes ingen kurativ behandling
  • Det er hensigtsmæssigt at udnytte barnets pedantiske tilbøjeligheder i behandlingen
  • Indlæring af "adfærdsregler" kan i nogen grad forebygge sociale vanskeligheder
  • Medikamentel behandling kan være nyttig i behandlingen af visse komplicerende symptomer som svær repetitiv adfærd, aggression eller selvskadende adfærd (specialistopgave) 36

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Optræning til selvstændighed og selvhjælp tilstræbes

Kost?

  • Temaet er omdiskuteret. Der findes ingen international konsensus
  • Det findes kasuistiske beretninger om børn med autistiske træk, som er blevet behandlet med gluten- og mælkefri diæt og som har vist fremskridt
  • Et mindre norsk studie viste bedre udvikling hos børn, som blev behandlet med specifik diæt 37
  • I desperation spørger mange forældre om muligheden for diæt, men effekten af diæt er tvivlsom 38
  • Såfremt der ikke opnås effekt af diæt indenfor 3 måneder, er det usandsynligt, at der kan opnås effekt

Medicinsk behandling

  • Ingen generel indikation for medikamentel behandling
  • For at mildne symptomer
    • Som søvnvanskeligheder, depression, hyperaktivitet, opmærksomhedsproblemer og adfærdsforstyrrelser 39
    • Kan være indikation for at prøve medicinsk behandling i tillæg til anden intervention, dvs. aldrig som eneste tiltag
  • Aktuelle medikamenter
    • Er sovemidler (antihistaminer, melatonin eventuelt), antidepressiva, betablokkere, (angst, aggression og selvdestruktiv adfærd), klomipramin, SSRI, (tvangssymptomer), nyere antipsykotika (forvirringstilstande og psykotiske episoder) og centralstimulerende lægemidler (dysfunktion i opmærksomhed)36
    • Et studie peger på, at risperidon reducerer tvangsmæssige, gentagne og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter hos børn med autistiske træk, men synes ikke at bedre deres sociale interaktion og kommunikation 40
    • Betablokkere bør evt. forsøges før antipsykotika ved angst, aggression og selvdestruktiv adfærd
    • Citalopram var i et studie ikke mere effektivt end placebo til at reducere repeterende adfærd. Derimod var hyperaktivitet, natlige mareridt og koncentrationsproblemer øget 41
  • Alvorlige adfærdsforstyrrelser
    • Risperidon synes at være en effektiv behandling27
    • Giver vægtøgning og sedation

Anden behandling

  • Habilitering af barnet - livslangt
  • Børnepsykiater eller pædiater har ansvar for at drøfte diagnose, prognose og behandling med forældre
  • Tilbud til søskende om psykosocial hjælp og støtte
  • Epilepsi, syns-, høredefekter og andre medicinske lidelser henvises til relevant specialist
  • Tilbud til familien om genetisk vejledning

Alternativ behandling

  • Mange alternative behandlingstilbud lanceres, men de færreste frembyder dokumentation af effekt
  • Det tilrådes at advare forældre mod at lede efter "mirakelkure"1,35

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden medfører livslang funktionssvigt
  • Regression
    • Hos 25-30% af børnene sker der en åbenlys standsning eller regression i udviklingen mellem 15 og 21 måneders alder25
  • Bredt spektrum af funktionsniveau
    • Fra de sværeste fysisk, psykisk og socialt handicappede til mennesker som er selvhjulpne i det daglige og kan leve et godt liv
    • Udvikling af kommunikativt sprog før skolealder og gode intellektuelle evner er positive prognostiske faktorer
  • Tidlig diagnose og intervention
    • Synes at bedre funktionsniveauet 42
    • God planlægning og oplæring af børnene har stor betydning for funktionsniveau og livskvalitet

Prognose

  • Der findes ingen behandling for den grundlæggende tilstand
  • Muligvis kan 15% klare sig rimeligt godt på egen hånd som voksne, mens yderligere 15-20% kan fungere godt med periodisk hjælp
  • Symptomerne ændrer sig med alderen. Optræning af uafhængighed og selvhjælps-færdigheder bør være et hovedmål for træningsprogrammerne 43

Opfølgning

Plan

  • Specialistopgave
  • Skoleplaner, minimum årlige
  • Koordinering af indsatsen

Hvad bør man kontrollere

  • At barnet har en positiv udvikling og reagere ved tab af færdigheder eller manglende udvikling
  • At familiens behov imødekommes

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Forældre og evt. søskende bør have tilbud om genetisk vejledning

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Patientorganisationer

Kilder

Referencer

  1. Volkmar FR, Pauls D. Autism. Lancet 2003; 362: 1133-41. Volkmar FR, Pauls D. Autism. Lancet 2003; 362: 1133-41.
  2. Kanner L. Autistic disturbances of affective contact. Nervous Child 1943; 2: 217-50.Kanner L. Autistic disturbances of affective contact. Nervous Child 1943; 2: 217-50.
  3. Diagnostic and statistical manual, 3rd edn. Washington, DC: American Psychiatric Publishing; 1980.Diagnostic and statistical manual, 3rd edn. Washington, DC: American Psychiatric Publishing; 1980.
  4. Rutter M. Incidence of autism spectrum disorders: changes over time and their meaning. Acta Paediatr 2005; 94: 2-15.Rutter M. Incidence of autism spectrum disorders: changes over time and their meaning. Acta Paediatr 2005; 94: 2-15.
  5. Fombonne E. Epidemiological surveys of autism and other pervasive developmental disorders: an update. J Autism Dev Disord 2003; 33: 365-82.Fombonne E. Epidemiological surveys of autism and other pervasive developmental disorders: an update. J Autism Dev Disord 2003; 33: 365-82.
  6. Chakrabarti S, Fombonne E. Pervasive developmental disorders in preschool children. JAMA, 2001; 285: 3141-2.Chakrabarti S, Fombonne E. Pervasive developmental disorders in preschool children. JAMA, 2001; 285: 3141-2.
  7. Wing L, Potter D. The epidemiology of autisic spectrum disorders: is the prevalence rising? Ment Retard Dev Disabil Res Rev 2002; 8: 151-61.Wing L, Potter D. The epidemiology of autisic spectrum disorders: is the prevalence rising? Ment Retard Dev Disabil Res Rev 2002; 8: 151-61.
  8. Fombonne E. Epidemiological trends in rates of autism . Mol Psychiatry 2002; 7: S4-6.Fombonne E. Epidemiological trends in rates of autism . Mol Psychiatry 2002; 7: S4-6.
  9. Wing L. Some questions on sex differences . J Autism Dev Disord 1984; 14: 211-14.Wing L. Some questions on sex differences . J Autism Dev Disord 1984; 14: 211-14.
  10. Nicolson R, Szatmari P. Genetic and neurodevelopmental influences in autistic disorder. Can J Psychiatry 2003; 48: 526-37.Nicolson R, Szatmari P. Genetic and neurodevelopmental influences in autistic disorder. Can J Psychiatry 2003; 48: 526-37.
  11. Grossman JB, Carter A, Volkmar FR. Social behavior in autism . Ann N Y Acad Sci 1997; 807: 440-54.Grossman JB, Carter A, Volkmar FR. Social behavior in autism . Ann N Y Acad Sci 1997; 807: 440-54.
  12. Minshew NJ, Sweeney JA, Bauman ML. Neurological aspects of autism. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 344-69.Minshew NJ, Sweeney JA, Bauman ML. Neurological aspects of autism. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 344-69.
  13. Kemper TL, Bauman M. Neuropathology of infantile autism. J Neuropathol Exp Neurol 1998; 57: 647-52.Kemper TL, Bauman M. Neuropathology of infantile autism. J Neuropathol Exp Neurol 1998; 57: 647-52.
  14. Baron-Cohen S. The theory of mind hypothesis of autism: a reply to Boucher. Br J Disord Commun 1989; 24: 199-200.Baron-Cohen S. The theory of mind hypothesis of autism: a reply to Boucher. Br J Disord Commun 1989; 24: 199-200.
  15. Folstein S, Rutter M. Infantile autism: A study of 21 twin pairs. J Child Psychol Psychiatry 1977; 18: 297-321.Folstein S, Rutter M. Infantile autism: A study of 21 twin pairs. J Child Psychol Psychiatry 1977; 18: 297-321.
  16. Bailey A, Le Couteur A, Gottesman I, Bolton P, Simonoff E, Yuzda E. Autism as a strongly genetic disorder: evidence from a British twin study. Psychol Med 1995; 25: 63-77.Bailey A, Le Couteur A, Gottesman I, Bolton P, Simonoff E, Yuzda E. Autism as a strongly genetic disorder: evidence from a British twin study. Psychol Med 1995; 25: 63-77.
  17. Risch N, Spiker D, Lotspeich L, Nouri N, Hinds D, Hallmayer J, et al. A genomic screen of autism: evidence for a multilocus etiology. Am J Hum Genet 1999; 65: 493-507.Risch N, Spiker D, Lotspeich L, Nouri N, Hinds D, Hallmayer J, et al. A genomic screen of autism: evidence for a multilocus etiology. Am J Hum Genet 1999; 65: 493-507.
  18. Niklasson LN, Rasmusssen P, Óskarsdóttir S, Gilberg C. Chromosome 22q11 deletion syndrome (CATCH 22): neuropsychiatric and neuropsychological aspects. Developmental Medicine and Child Neurology 2002, 44, 44-50.Niklasson LN, Rasmusssen P, Óskarsdóttir S, Gilberg C. Chromosome 22q11 deletion syndrome (CATCH 22): neuropsychiatric and neuropsychological aspects. Developmental Medicine and Child Neurology 2002, 44, 44-50.
  19. Madsen KM, Hviid A, Vestergaard M, Schendel D, Wohlfahrt J, Thorsen P, Olsen J, Melbye M.. A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism.. N Engl J Med. 2002; 347(19): 1477-82.Madsen KM, Hviid A, Vestergaard M, Schendel D, Wohlfahrt J, Thorsen P, Olsen J, Melbye M.. A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism.. N Engl J Med.  2002; 347(19): 1477-82.
  20. Nøkleby H. Vaksinasjon, inflammatorisk tarmsykdom og autisme - er det noen sammenheng?. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 2679.Nøkleby H. Vaksinasjon, inflammatorisk tarmsykdom og autisme - er det noen sammenheng?. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 2679.
  21. Taylor B, Miller E, Lingam R, Andrews N, Simmons A, Stowe J. Measles, mumps, and rubella vaccination and bowel problems or developmental regression in children with autism: population-based study. BMJ 2002; 324: 393-6.Taylor B, Miller E, Lingam R, Andrews N, Simmons A, Stowe J. Measles, mumps, and rubella vaccination and bowel problems or developmental regression in children with autism: population-based study. BMJ 2002; 324: 393-6.
  22. DeStefano F, Karapurkar Bhasin T, Thompson WW, Yeargin-Allsopp M, Boyle C. Vaccination in children with autism and school-matched control subjects: a population-based study in metropolitan Atlanta. Pediatrics 2004; 113: 259-66. DeStefano F, Karapurkar Bhasin T, Thompson WW, Yeargin-Allsopp M, Boyle C. Vaccination in children with autism and school-matched control subjects: a population-based study in metropolitan Atlanta. Pediatrics 2004; 113: 259-66.
  23. Reichelt KL, Knivsberg AM. Can the pathophysiology of autism be explained by the nature of the discovered urine peptides? Nutr Neurosci 2003; 6: 19-28. Reichelt KL, Knivsberg AM. Can the pathophysiology of autism be explained by the nature of the discovered urine peptides? Nutr Neurosci 2003; 6: 19-28.
  24. Larsson HJ, Eaton WW, Madsen KM, et al. Risk factors for autism: perinatal factors, parental psychiatric history, and socioeconomic status. Am J Epidemiol 2005; 161: 916-25.Larsson HJ, Eaton WW, Madsen KM, et al. Risk factors for autism: perinatal factors, parental psychiatric history, and socioeconomic status. Am J Epidemiol 2005; 161: 916-25.
  25. Baird G, Cass H, Slonims V. Diagnosis of autism. BMJ 2003; 327: 488-93. Baird G, Cass H, Slonims V. Diagnosis of autism. BMJ 2003; 327: 488-93.
  26. Dawson G, Meltzoff AN, Osterling J, Rinaldi J. Neuropsychological correlates of early symptoms of autism . Child Dev 1998; 69: 1276-85.Dawson G, Meltzoff AN, Osterling J, Rinaldi J. Neuropsychological correlates of early symptoms of autism . Child Dev 1998; 69: 1276-85.
  27. Frith U. Autism: explaining the enigma. London: Blackwell, 1989.Frith U. Autism: explaining the enigma. London: Blackwell, 1989.
  28. De Giacomo A, Fombonne E. Parental recognition of developmental abnormalities in autism . Eur Child Adolesc Psychiatry 1998; 7: 131-36.De Giacomo A, Fombonne E. Parental recognition of developmental abnormalities in autism . Eur Child Adolesc Psychiatry 1998; 7: 131-36.
  29. Lord C, Paul R. Language and communication in autism. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. John Wiley: New York 1997: 195-225.Lord C, Paul R. Language and communication in autism. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. John Wiley: New York 1997: 195-225.
  30. Bregman J. Behavioral interventions. In: Cohen DJ, Volkmar DF, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 606-30. Bregman J. Behavioral interventions. In: Cohen DJ, Volkmar DF, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 606-30.
  31. Stone WL, Hoffman EL, Lewis SE, Ousley OY. Early recognition of autism: parental reports vs clinical observation. Arch Pediatr Adolesc Med 1994; 148: 174-49. Stone WL, Hoffman EL, Lewis SE, Ousley OY. Early recognition of autism: parental reports vs clinical observation. Arch Pediatr Adolesc Med 1994; 148: 174-49.
  32. Dawson JE, Matson JL, Cherry KE. An analysis of maladaptive behaviors in persons with autism, PDD-NOS, mental retardation . Res Dev Dis 1998; 19: 439-48.Dawson JE, Matson JL, Cherry KE. An analysis of maladaptive behaviors in persons with autism, PDD-NOS, mental retardation . Res Dev Dis 1998; 19: 439-48.
  33. Sigman M, Ruskin E, Arbeile S, et al. Continuity and change in the social competence of children with Down syndrome, and developmental delays. Monogr Soc Res Child Dev 1999; 64: 1-114.Sigman M, Ruskin E, Arbeile S, et al. Continuity and change in the social competence of children with Down syndrome, and developmental delays. Monogr Soc Res Child Dev 1999; 64: 1-114.
  34. Sponheim E, Myhre AM, Reichelt KL, Aalen OO . Peptidmønstre i urin hos barn med mildere former for autisme. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 1475-7. Sponheim E, Myhre AM, Reichelt KL, Aalen OO . Peptidmønstre i urin hos barn med mildere former for autisme. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 1475-7.
  35. National Research Council. Educating young children with autism. Washington, DC: National Academy Press, 2001: 307. National Research Council. Educating young children with autism. Washington, DC: National Academy Press, 2001: 307.
  36. Hollander E, Phillips AT, Yeh C-C. Targeted treatments for symptom domains in child and adolescent autism. Lancet 2003; 362: 732-4. Hollander E, Phillips AT, Yeh C-C. Targeted treatments for symptom domains in child and adolescent autism. Lancet 2003; 362: 732-4.
  37. Knivsberg AM, Reichelt KL, Hoien T, Nodland M. A randomised, controlled study of dietary intervention in autistic syndromes. Nutr Neurosci 2002; 5: 251-61. Knivsberg AM, Reichelt KL, Hoien T, Nodland M. A randomised, controlled study of dietary intervention in autistic syndromes. Nutr Neurosci 2002; 5: 251-61.
  38. . The gluten-free, casein-free diet in autism: an overview with clinical implications.. Nutr Clin Pract. 2008 Dec-2009 ; 23: 583-8... The gluten-free, casein-free diet in autism: an overview with clinical implications.. Nutr Clin Pract.  2008 Dec-2009 ; 23: 583-8..
  39. Volkmar FR, Cook E, Pomeroy J, et al. Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with autism and other pervasive developmental disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1999; 38 :(suppl) 32S-54S. Volkmar FR, Cook E, Pomeroy J, et al. Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with autism and other pervasive developmental disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1999; 38 :(suppl) 32S-54S.
  40. McDougle CJ, Scahill L, Aman MG, et al. Risperidone for the core symptom domains of autism: results from the study by the autism network of the research units on pediatric psychopharmacology. Am J Psychiatry 2005; 162: 1142-8.McDougle CJ, Scahill L, Aman MG, et al. Risperidone for the core symptom domains of autism: results from the study by the autism network of the research units on pediatric psychopharmacology. Am J Psychiatry 2005; 162: 1142-8.
  41. King BH, Hollander E, Sikich L, et al, for the STAART Psychopharmacology Network. Lack of efficacy of citalopram in children with autism spectrum disorders and high levels of repetitive behavior. Arch Gen Psychiatry 2009; 66: 583-90.King BH, Hollander E, Sikich L, et al, for the STAART Psychopharmacology Network. Lack of efficacy of citalopram in children with autism spectrum disorders and high levels of repetitive behavior. Arch Gen Psychiatry 2009; 66: 583-90.
  42. Howlin P. Outcome in autism and related conditions. In: Volkmar FR, ed. Autism and pervasive developmental disorders. Cambridge: Cambridge University Press, 1997.Howlin P. Outcome in autism and related conditions. In: Volkmar FR, ed. Autism and pervasive developmental disorders. Cambridge: Cambridge University Press, 1997.
  43. Sparrow S. Developmentally based assessments. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 411-47.Sparrow S. Developmentally based assessments. In: Cohen DJ, Volkmar FR, eds. Handbook of autism and pervasive developmental disorders. New York: John Wiley, 1997: 411-47.

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Grete Dyb, barnepsykiater, forsker, Nasjonalt kompetansesenter om vold og traumatisk stress, Oslo
  • Eili Sponheim, overlege, Senter for barne- og ungdomspsykiatri, Oslo
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?