Brystundersøgelse

Ann Søegaard Knop

speciallæge

Baggrund

Definition

  • Klinisk brystundersøgelse består af anamnese, inspektion og palpation1 

Indikation

  • Ved ethvert symptom fra brysterne 
  • Hos kvinder med øget brystkræftrisiko 

Sygehistorie

  • Relevante brystsymptomer såsom ændret udseende af brystet, fund af knuder, smerter og ømhed, kløe, sekretion, knuder i armhulen
  • Resultater af tidligere kliniske eller billeddiagnostiske brystundersøgelser 
  • Risikoprofil i forhold til tidligere brystforandringer, tidligere operationer i brystet, alkoholvaner, brug af hormontilskud, fødselsmønster/ammeforhold, familieanamnese
  • Hos mænd: Medicinsk/endokrinologisk anamnese: Forbrug af anabolske steroider, hash/heroin, medicin, alkoholvaner, symptomer på endokrin dysfunktion

Inspektion

  • Kvinden undersøges med overkroppen afklædt og med armene langs siden og med undersøgeren siddende lige overfor 
    • Observer:
      • Forskelle i form, størrelse og papilprojektion 
      • Se efter synlige forandringer på brysterne inklusive papillerne og areolae i form af rødme, sårdannelse, retraktion/fixering af hud eller indtrækning af papil samt ar 
      • Ved hudforandringer noteres, om hudforandringerne er varme (temperaturforhøjelse)
  • Kvinden løfter armene over hovedet 
    • Observer:
      • Opstår asymmetriske forandringer eller retraktion som muligt tegn på underliggende tumor

Palpation

  • Patienten undersøges først siddende, så liggende

Patienten siddende:

  • Palpationen foregår bimanuelt, således at man palperer gennem brystvævet 
  • Undersøg, om en eventuel tumor er fikseret til underliggende muskulatur. Dette kan vurderes ved at forskyde tumor i forskellige retninger
  • Regionale lymfeknuder:
    • Undersøges i aksillen, periklavikulært og på halsen 
    • Aksillen palperes bedst, når patientens arm er afslappet, evt. når den hviler på undersøgerens skulder 
    • Fund af små, bløde lymfeknuder er ikke patologisk, mens hårde knuder kan være metastaser 
    • Ved fund af malignitetssuspekte lymfeknuder vurderes det, om disse er fikserede til omgivelserne eller til hinanden som et konglomerat 
    • Fund af palpable lymfeknuder periklavikulært eller på nedre del af halsen taler stærkt for metastaser fra en primært inoperabel mammacancer

Patienten liggende:

  • Der foretages en systematisk palpation af hele brystet bilateralt
  • For at strække brystet maksimalt ud over thoraxvæggen og dermed få så tyndt et mammaparenkym som muligt at palpere gennem, beder man patienten om skiftevis at placere hænderne bag hovedet, evt. lægges en skråpude under thorax på den side, som skal palperes 
  • Der palperes bedst med flad hånd, således at det primært er fingerpulpa på 2.-4. finger, som berører brystet 
  • Fingrene flyttes over brystet, mens der foretages små, cirkulære bevægelser 
  • Papillen 
    • Lige under papillen kan en tumor være vanskelig at palpere 
    • Undersøgelsen afsluttes derfor med, at undersøgeren samtidig presser papillen indad på begge sider for at vurdere, om der er lige "tomt" på begge sider

Beskrivelse af fund

  • Beliggenheden af synlige og/eller palpable fund beskrives ud fra urskiven og antal cm fra papillen eller areolakanten 
  • Centralt i vurderingen af brystundersøgelsen er, om der foreligger en knude eller en mere diffus uregelmæssighed 
  • Hvis der er en knude, skal undersøgeren vurdere, om denne forekommer benign, suspekt eller malign: 
    • Benigne knuder har glat overflade og er let/frit forskydelige
    • Maligne knuder er uregelmæssige og ofte fikseret til omgivende brystvæv
  • Ved fund af klinisk maligne eller malignitetssuspekte forandringer vurderes det, om der er tegn til indvækst i hud eller thoraxvæg

Diagnostisk validitet

  • Sensitiviteten er under 20 % ved tumorer < 0,5 cm, men stiger til ca. 60 %, hvis tumor er > 2 cm2
  • Specielt hos yngre kvinder og hos overvægtige har metoden begrænset værdi, mens validiteten er højere hos ældre kvinder (> 70 år)3

Videre udredning

  • Ved palpabel tumor bør der hos kvinder foretages klinisk mammografi, ultralyd og eventuelt biopsi
  • Triplediagnostik omfatter anamnese, klinisk brystundersøgelse, mammografi og ultralyd og biopsi 
  • Mænd skal normalt ikke til billeddiagnostik. Mænd skal have foretaget testespalpation og henvises til udredning af årsagen til den tumorlignende, men forventeligt benigne hævelse/ømhed i kirtelvævet hos endokrinolog/androlog. Kræftpakkekonceptet er ikke tiltænkt mænd andet end i helt særlige undtagelsestilfælde

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christiansen PM, Garne JP. [Clinical breast examination]. Ugeskr Laeger. 2005; 167.; 4642-4. Vis kilde
  2. Oestreicher N, White E, Lehman CD et al. Predictors of sensitivity of clinical breast examination (CBE). Breast Cancer Res Treat. 2002; 76.; 73-81. Vis kilde
  3. Barton MB, Harris R, Fletcher SW. The rational clinical examination. Does this patient have breast cancer? The screening clinical breast examination: should it be done? How?. JAMA. 1999; 282.; 1270-80. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Ann Søegaard Knop

Overlæge, ph.d., Onkologisk klinik, Rigshospitalet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen