Afbrydelse af paroksystisk supraventrikulær takykardi.
Induktion af kortvarigt AV-blok til påvisning og lokalisering af accessorisk ledningsbundt med præexcitation.
Farmakologisk provokation af iskæmi i hjertet i forbindelse med myokardiescintigrafi eller ekkokardiografi, hvor andre stoffer til farmakologisk belastning ikke kan anvendes.
Doseringsforslag
Paroksystisk supraventrikulær takykardi
Voksne og børn over 50 kg legemsvægt Initialt. 3-5 mg som i.v. bolus over 1-2 sekunder efterfulgt af ca. 5 ml isotonisk natriumkloridinjektionsvæske. Ved behov gives yderligere 10-12 mg (efterfulgt af gennemskylning) inden for 1-2 minutter. Behandlingen kan gentages 2 gange med et interval på 1-2 minutter.
Børn under 50 kg legemsvægt Første bolus 0,1 mg/kg legemsvægt i.v. i perifer vene. Herefter dosisøgning med 0,1 mg/kg legemsvægt indtil effekt på AV-overledningen eller omslag til normal sinusrytme. Da mængder under 0,1 ml kan være vanskelige at dosere eksakt, anbefales det til spædbørn < 5 kg at fortynde opløsningen til 2,5 mg/ml. Opløsningen fortyndes lettest i isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i forholdet 1:1.
Induktion af kortvarigt AV-blok til påvisning og lokalisering af accessoriske ledningsbaner med præexcitation
Voksne Individuel dosistitrering med hurtige i.v. injektioner (i intervallet 5-15 mg hos voksne) for at opnå kortvarigt (< 10 sekunder) AV-blok. Behandlingen kan gentages med 1-2 minutters interval.
Børn Initialt 50 mikrogram/kg legemsvægt. Derefter dosisøgning hvert 2. minut med 50 mikrogram/kg for hvert trin indtil der ses en forbigående virkning på AV-overledningen.
Farmakologisk provokation af iskæmi i hjertet i forbindelse med myokardiescintigrafi eller ekkokardiografi
Infunderes i.v. i perifer vene. Infusionshastigheden bør normalt være 140 mikrogram/kg/min.
Ved scintigrafisk undersøgelse skal adenosin gives over 4-6 minutter, og det pågældende isotop infunderes efter 3 minutters infusion med adenosin.
Normalt fortsættes infusionen 2 minutter efter isotopinfusion.
Ved væsentligt blodtryksfald (mere end 25 % af udgangsblodtrykket) bør dosisreduktion overvejes.
Bemærk:
Ved tilførsel i central vene reduceres initialdosis med 50 %.
Ved intravenøs infusion bør infusionen gives i et separat venekateter for at undgå boluseffekt.
Injektion bør kun foregå i sygehusregi under kontinuerlig ekg-overvågning.
Kontraindikationer
AV-blok af 2. eller 3. grad
Svær hypotension
Langt QT-syndrom
Ustabil angina pectoris
Inkompenseret hjerteinsufficiens
Sinusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret.
Ved infusion desuden:
Hypovolæmi
Samtidig behandling med dipyridamol.
Forsigtighedsregler
Adenosin kan udløse eller forværre bronkospasme hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.
Pga. risiko for blodtryksfald forsigtighed ved:
Ukorrigeret hypovolæmi
Proksimal stenose i koronarkar
Venstre/-højre shunt
Pericarditis
Perikardieekssudat
Lidelser i det autonome nervesystem
Carotisstenose med cerebral vaskulær insufficiens
Nyligt myokardieinfarkt
Nylig hjertetransplantation
AV-blok af 1. grad og grenblok
Epilepsi
Atrieflimren/-flagren.
Bemærk: Atropin hæmmer ikke virkningen af adenosin.
Koronararteriespasmer(kan føre til myokardienfarkt)
Anafylaktisk reaktion
Kramper
Apnø, Respirationsstop
Cerebrovaskulære tilfælde, Hypotension, Synkope
Interaktioner
Effekten af adenosin potenseres af dipyridamol, og samtidig behandling bør undgås. Hvis adenosin er indiceret, skal det gives som bolus, og dipyridamol bør stoppes 24 timer inden, eller dosis af adenosin bør nedsættes markant.
Theofyllin og andre xanthinderivater er inhibitorer af adenosin. Indtagelse af theofyllin bør derfor undgås 24 timer forud for anvendelse af adenosin, og drikke indeholdende xanthiner (te, kaffe, chokolade og cola) bør undgås 12 timer forud for anvendelse af adenosin.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin