Syntetisk fremstillet vasopressinanalog med øget antidiuretisk effekt og næsten elimineret pressoreffekt.
Anvendelsesområde
Næsedråber og næsespray. Diabetes insipidus og undersøgelse af nyrens koncentreringsevne.
Smeltetabletter og tabletter. Diabetes insipidus, enuresis nocturna og nykturi hos voksne.
Doseringsforslag
Diabetes insipidus
Sublingualt
Voksne og børn. Sædvanlig initialdosis 60 mikrogram 1-3 gange dgl. Dosisøgning afhængig af respons. Smeltetabletter indtages uden væske.
Oralt
Voksne og børn. Initialt 0,1 mg 3 gange dgl. Vedligeholdelsesdosis 0,1-0,2 mg 3 gange dgl. Dosisøgning afhængig af respons.
Intranasalt
Voksne. Individuelt. Initialdosis. 10-20 mikrogram 1-2 gange dgl.
Børn. Individuelt. 5-10 mikrogram 1-2 gange dgl. Dosisøgning afhængig af respons.
Nyrefunktionsundersøgelse
Intranasalt
Voksne. 40 mikrogram.
Børn > 1 år. 20 mikrogram.
Børn < 1 år. 10 mikrogram.
Væskerestriktion skal overvåges.
Enuresis nocturna
Voksne og børn > 5 år. Individuelt.
Sublingualt: 120 mikrogram før sengetid. Hvis denne dosis ikke er effektiv kan dosis øges til 240 mikrogram.
Oralt: Sædvanligvis 0,2 mg før sengetid. Hvis denne dosis ikke er effektiv kan dosis øges til 0,4 mg.
Fremrykning af doseringstidspunkt til 1-2 timer før sengetid kan forsøges ved manglende effekt.
Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration.
Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned.
Nykturi
Sublingualt
Voksne < 65 år. Sædvanligvis initialt 60 mikrogram ved sengetid. Dosis kan øges til 120 mikrogram og derefter til 240 mikrogram med 1 uges interval mellem hver dosisøgning.
Oralt
Voksne < 65 år. Sædvanligvis initialt 0,1 mg ved sengetid. Dosis kan øges til 0,2 mg og derefter 0,4 mg med 1 uges interval mellem hver dosisøgning.
Ældre > 65 år:
Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt.
Bemærk
Næsedråber eller næsespray må ikke anvendes til behandling af enuresis nocturna/nykturi hos hverken børn eller voksne pga. risiko for kramper fremkaldt af hyponatriæmi.
Frysetørrede tabletter og smeltetabletter anvendes sublingualt uden brug af væske.
Delekærven i tabletterne kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Ved manglende effekt efter 4 ugers behandling med dosisøgning bør behandlingen seponeres.
Kontraindikationer
Habituel og psykogen polydipsi
Hjerteinsufficiens og andre tilstande, der kræver behandling med diuretika
Hyponatriæmi eller disposition til hyponatriæmi
Syndrome of Inappropriate Antidiuretic Hormone Secretion (SIADH).
Forsigtighedsregler
Behandling af enuresis noctuma og nykturi med desmopressin uden samtidig begrænsning i væskeindtagelsen kan føre til væskeretention, ødemer og hyponatriæmi. Væskeindtaget skal minimeres fra 1 time før og til 8 timer efter administration.
Der er øget risiko for hyponatriæmi hos ældre. Hvis ældre sættes i behandling, kontrolleres serum-natrium før behandlingsstart, i løbet af den første uges behandling, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følges tæt.
Næsespray, opløsning: indeholder stabiliseringsmidlet chlorbutanol. Det er uvist, om chlorbutanol er systemisk tilgængeligt efter nasal administration. Ved fuldstændig absorption har chlorbutanol potentiale til at forlænge QT-intervallet og kan, især sammen med anden QT-forlængende medicin, øge risikoen for arytmi.
Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der kan inducere SIADH, fx:
Samtidig behandling med loperamid og desmopressintabletter kan føre til en tredobling af plasmakoncentrationen af desmopressin.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for omkring 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Behandling under graviditet bør foregå på baggrund af en individuel vurdering på specialistniveau.