Sympatomimetisk middel med α- og β-adrenoceptorstimulerende virkning, dvs. med både karkontraherende og hjertestimulerende effekt.
Anvendelsesområde
Hjertestop
Anafylaktisk shock
Angioødem og Quinckes ødem
Septisk shock med lavt hjerteminutvolumen
Bronkospasme ved hypersensitivitets reaktion.
Doseringsforslag
Anafylaktisk shock
Adrenalin gives dybt i.m. umiddelbart efter symptomdebut. S.c. injektion kan ikke anbefales pga. den usikre optagelse.
Voksne og børn ≥ 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,5 mg i.m. pr. dosis).
Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis).
Bemærk:
Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis.
Dosis kan evt. gentages efter 5-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt.
I.v. injektion er en specialistopgave og patienten skal monitoreres. Doseringen bør ske langsomt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt.
Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet)
Voksne
1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
Børn inden pubertet
0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
Børn inden pubertet
0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
Adrenalin gives optimalt i CVK.
Septisk shock
Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig.
Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.
Bronkospasme i øvre luftveje
Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme.
Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt.
Bemærk
Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det normale terapeutiske respons af adrenalin.
Kontraindikationer
I livstruende situationer er der ingen kontraindikationer mod anvendelse af adrenalin.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
Diabetes
Hypertyroidisme
Kroniske lungesygdomme
Angina pectoris
Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebrovaskulær insufficiens.
Snævervinklet glaukom
Fæokromocytom
Hypokaliæmi
Hypertension, især forbundet med arteriosklerose, hvor der kan opstå hjerneblødning.
Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.
Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
Patienter i behandling med β-blokkere kan kræve højere dosering af adrenalin.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for mindre end 400 gravide 1. trimester eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko.
I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.