Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.
Anvendelsesområde
Infiltrations- og ledningsanalgesi, herunder ganglieblokader, specielt i rigt vaskulariserede områder.
Epiduralanalgesi.
Bemærk: Anvendes i odontologisk sammenhæng kun på special kirurgisk klinik eller hospital.
Doseringsforslag
Individuel dosering afhængig af typen af blokade samt patientens alder og vægt.
Den samlede dosis bør ikke overstige 3,5 mg bupivacainhydrochlorid/kg legemsvægt.
Bemærk:
Må ikke injiceres intravaskulært.
Erfaring savnes vedr. brug til børn under 1 år.
Kontraindikationer
Allergi over for andre lokalanalgetika af amid-typen.
Må ikke anvendes til regional intravenøs analgesi (obsolet) på grund af risiko for akut systemisk toksicitet ved utilsigtet lækage til kredsløbet.
Må ikke gives intravenøst.
Forsigtighedsregler
Genoplivningsudstyr skal være umiddelbart til rådighed.
Forsigtighed ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps.
Endvidere forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion.
Forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand, og kardiel komorbiditet - specielt AV-blok.
Ved operationer på penis skal injektionen foretages subkutant.
Ved epidural anvendelse bør der først gives en testdosis på 3-5 ml bupivacain med adrenalin.
Ved anvendelse af epidural blokade i forbindelse med fødsel bør tilsætning af adrenalin til bupivacain undgås.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Kvalme
Hypotension
Almindelige (1-10 %)
Bradykardi
Opkastning
Paræstesier, Svimmelhed
Urinretention
Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
CNS-toksicitet(følelsesløshed omkring munden og i tungen, talebesvær, lydfølsomhed, tinnitus, synsforstyrrelser, tremor, kramper, bevidsthedssvækkelse)
MAO-hæmmere forsinker nedbrydningen af adrenalin. Det forstærker og forlænger virkningsvarigheden af bupivacain. Forsigtighed inden for de sidste 14 dage efter indgift af en irreversibel MAO-hæmmer (isocarboxazid) og det sidste døgn efter indgift af en reversibel MAO-hæmmer.
Inhalationsanæstetika sensibiliserer myokardiet og kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren.
Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika.
Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi.
Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol.
Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader.
Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi.
Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive.
Desuden forsigtighed ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning.