Lægehåndbogen

Busulfan

ATC-kode

L01AB01

Alkylerende cytostatikum.

Anvendelsesområde

  • Anvendes efterfulgt af cyclophosphamid eller melphalan som konditionerende behandling før myeloablativ hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Busulfan bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.

Doseringsforslag

Voksne. 0,8 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 2 timer hver 6. time i 4 dage (16 doser).
Børn. Individuelt.

Bemærk:

  • Patienten skal præmedicineres med antikonvulsiva og antiemetika.
  • Cyclophosphamid bør først påbegyndes 24 timer efter afsluttet busulfanbehandling.
  • Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

  • Tendens til krampeanfald
  • Paracetamol skal undgås i 72 timer før administration.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Anæmi, Pancytopeni, Trombocytopeni
Takykardi
Abdominalsmerter, Ascites, Stomatitis, Anal irritation, Diarré, Dyspepsi, Hikke, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Mucositis, Feber, Kraftesløshed, Kulderystelser
Leverpåvirkning, Icterus
Allergiske reaktioner
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
Forhøjede leverenzymer, Forhøjet bilirubin, Forhøjet plasma-kreatinin, Vægtøgning
Hyperglykæmi, Hypocalcæmi, Hypofosfatæmi, Hypokaliæmi, Hypomagnesiæmi, Nedsat appetit
Artralgi, Rygsmerter, Myalgi
Svimmelhed, Hovedpine
Angst, Depression, Søvnløshed
Oliguri, Dysuri
Brystsmerter
Dyspnø, Epistaxis, Hoste, Pharyngitis, Rhinitis
Alopeci, Hudkløe, Hududslæt
Hypertension, Hypotension, Trombose, Ødemer, Vasodilatation
Almindelige (1-10 %)
Arytmier, Atrieflimren, Kardiomegali, Pericarditis, Perikardiel ekssudation
Hæmatemese, Ileus, Øsofagitis
Venookklusiv leversygdom
Nedsat uddrivningsfraktion, Forhøjet plasma-carbamid
Hyponatriæmi
Konfusion
Hæmaturi, Nyrefunktionspåvirkning
Astma, Pleuraekssudat, Respirationsdepression
Erytem, Hudafskalning, Pigmentforandringer i huden
Lungeblødning
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Bradykardi, Ventrikulær ekstrasystoli
Corneal udtynding, Katarakt
Gastro-intestinal blødning
Hypoxi
Kramper
Encefalopati
Delirium, Hallucinationer, Nervøsitet
Apopleksi, Arteriel trombose, Cerebral hæmoragi, Systemisk vaskulær lækage-syndrom
Ikke kendt hyppighed
Hypogonadisme
Linse- og corneauklarheder
Tandmisdannelser(Tandhypoplasi)
Interstitiel lungesygdom
Pulmonal hypertension, Trombotisk mikroangiopati

Interaktioner

  • Metronidazol øger plasmakoncentrationen af busulfan med ca. 50 %. Kombinationen bør undgås.
  • Itraconazol nedsætter clearance for busulfan med ca. 20 %.
  • Paracetamol kan muligvis nedsætte clearance for busulfan.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.

Se også Antineoplastiske midler.

Se også: Klassifikation - graviditet

6916922789279029542955426442674268426942704388

Amning

Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Busulfan (konc.t.inf.væsk.opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Busulfan

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Busulfan "Fresenius Kabi"konc. til infusionsvæske, opl. 6 mg/ml8 x 10 ml- (BEGR) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner