Korrektion af symptomgivende hyperurikæmi, herunder arthritis urica. Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling.
Ved kronisk arthritis urica kan det være nødvendigt at starte behandling på trods af gigtaktivitet.
4490
Doseringsforslag
Arthritis urica
Voksne. Initialt 100 mg dgl. Dosis øges med 100 mg hver 3. uge indtil behandlingsmålet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger.
Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser.
Uratsedimenter i urinvejene
Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften.
Bemærk:
Tabletterne tages med et glas vand.
Tabletterne kan knuses.
Knust tablet kan opslæmmes i vand.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Tages til eller efter et måltid. Indtagelse sammen med mad eller umiddelbart derefter nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen.
Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til S-urat.
Profylaktisk allopurinolbehandling ved antineoplastisk terapi bør indledes et par dage før den egentlige behandlingsstart.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Thyroidea-påvirkning. Der er set øgede TSH-værdier (>5,5 μIE/ml) hos patienter i langvarig behandling med allopurinol. Forsigtighed, når allopurinol anvendes hos patienter med forandringer i thyroideafunktionen.
Samtidig brug af azathioprin eller mercaptopurin og allopurinol bør undgås, da allopurinol, som er en xanthinoxidasehæmmer, forsinker den metaboliske oxidation af førstnævnte stoffer. Høje plasmakoncentrationer af azathioprin eller mercaptopurin kan medføre livstruende pancytopeni og myelosuppression. Hvis kombinationen ikke kan undgås, skal dosis af azathioprin eller mercaptopurin nedsættes til en fjerdedel (ca. 25 %).
Øget virkning af cyclophosphamid.
Samtidig behandling med ACE-hæmmere er rapporteret at kunne udløse svære hypersensitivitetsreaktioner, dog kun med usikker dokumentation for denne sammenhæng og få rapporterede tilfælde. ACE-hæmmerbehandling er kendt for i sig selv at kunne udløse svære overfølsomhedsreaktioner.
Koncentrationen af serum-ciclosporin øges af allopurinol.
Serum-theophyllin bør monitoreres før behandlingsstart og ved dosisændring af allopurinol.
Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning.
Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt.
Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved samtidig indgift af diuretika (særligt thiazider).
Aluminiumhydroxid kan nedsætte virkningen af allopurinol. Der bør derfor være mindst 3 timer mellem indtagelsen af de to lægemidler.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund. Der er data for < 100 eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en øget risiko.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin