Moderat til svær depression, særligt ved behov for sedation fx pga. søvnbesvær eller angst.
Neuropatiske smerter.
Profylaktisk behandling af kronisk spændingshovedpine.
Profylaktisk behandling af migræne.
Enuresis nocturna hos børn over 6 år uden organisk patologi, hvor anden farmakologisk eller non-farmakologisk behandling ikke har haft effekt. Bemærk: Behandlingen må kun forestås af læger med erfaring i behandling af vedvarende enuresis.
Doseringsforslag
Depression
Voksne. Initialt 25 mg 2 gange dgl., evt. stigende med 25 mg hver 2. dag til ca. 150 mg dgl. fordelt på 1-2 doser vejledt af plasmakoncentrationsbestemmelse.
Ældre over 65 år og patienter med kardiovaskulær sygdom. Initialt 10 mg 2 gange dgl., gradvis stigende til 100-150 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Forsigtighed ved doser over 100 mg dgl.
Bemærk: Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.
Voksne. Initialt 10-25 mg dgl. om aftenen, evt. stigende med 10-25 mg hver 3.-7. dag. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 25-75 mg dgl. om aftenen. Forsigtighed ved doser over 100 mg dgl. Enkeltdoser over 75 mg anbefales ikke.
Ældre over 65 år og patienter med kardiovaskulær sygdom. Samme dosering som ved voksne, men initial dosis i den lave ende af intervallet og forsigtighed ved doser over 75 mg dgl. anbefales.
Bemærk: Må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.
Enuresis nocturna
Børn 6-10 år. 10-20 mg dgl.
Børn over 11 år. 25-50 mg dgl.
Dosis tages 1-1½ time før sengetid.
Dosisøgning skal ske gradvist.
Behandlingsvarighed normalt højst 3 måneder. Ved behov for længere tids behandling skal der foretages en klinisk vurdering hver 3. måned.
Bemærk: Ingen erfaring vedr. børn under 6 år.
Bemærk:
Ved betydeligt nedsat aktivitet af CYP2D6 og CYP2C19 kan 50 % reduktion af initialdosis overvejes.
Seponering
På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, ataksi, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, influenzalignende symptomer og abdominalsmerter bør seponering foretages gradvis.
Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin) og behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn er kontraindiceret. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner.
Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation, ligesom tillæg af isocarboxazid til behandling med amitriptylin kan forsøges ved terapireststent depression (specialistbehandling - se i øvrigt Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere) (5507)(5508)(5509).
Hjertelidelser
Hjerteinsufficiens, forstyrrelser af hjerterytmen eller AV-blok. Må ikke anvendes før 6 måneder efter akut myokardieinfarkt.
550755085509
Forsigtighedsregler
Mundtørhed og cariesrisiko
Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika.
Diabetes
Risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.
Hyperthyroidisme
Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje.
Hypomani eller mani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Kardiovaskulær lidelse
Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres.
Kramper
Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem.
Risiko for forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva.
Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.:
Elektrolytforstyrrelser
Bradykardi, palpitationer
Uafklarede brystsmerter
Strukturel hjertesygdom
Hypothyroidisme
Samtidig behandling med diuretika
Langt QT-syndrom
Uforklarede besvimelsestilfælde
Kvinder
Ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner
Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres.
Risiko for overdosering
Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Ældre
Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger.
Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt
En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:
Autonom neuropati
GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus)
Snævervinklet glaukom
Hjertesvigt
Myastenia gravis
Prostatahyperplasi
Tyrotoksikose
Vandladningsbesvær.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Palpitationer, Takykardi
Akkommodationsbesvær
Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed
Vægtøgning
Sedation, Svimmelhed, Tremor, Hovedpine
Aggressivitet, Dysartri, Døsighed
Tilstoppet næse
Hyperhidrose
Ortostatisk hypotension
Almindelige (1-10 %)
Atrioventrikulær blok (AV-blok), Grenblok (BBB)
Pupildilatation
Dysgeusi
Fatigue
Ekg-forandringer(herunder forlænget QT-interval* og øget bredte af QRS-komplekset)
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820), se SSRI.
CYP-hæmmere og induktorer
Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin, og paroxetin) vil øge plasmakoncentrationen af amitriptylin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. Dosisjustering kan være nødvendig ved kombination med potente hæmmere af CYP2D6.
Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
Valproat kan øge koncentration af amitriptylin og metabolitten nortriptylin.
Fluconazol og andre hæmmere af CYP2C9 kan øge effekten af amitryptilin/nortriptylin. Bestemmelse af plasmakoncentrationen anbefales ved starten af behandlingen med fluconazol og efter en uge.
Plasmakoncentrationen af amitriptylin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital, enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin, phenytoin) og perikon.
Fluvoxamin kan øge koncentrationen af amitriptylin 2-4 gange pga. hæming af CYP2C19 og kombinationen bør undgås.
Samtidig behandling med dextromethorphan kan føre til akkumulering af dextromethorphan hos patienter, der er "poor metabolizers" via CYP2D6.
Famakodynamiske interaktioner
Samtidig indgift af adrenalin og noradrenalin kan udløse hypertensive kriser.
Mulig nedsat absorption af levodopa med øget risiko for hypertension og kardiotoksicitet.
5820
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for ca. 1.300 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I det svenske fødselsregister er der data for ca. 2.200 eksponeret for et tricyklisk antidepressivt lægemiddel i første trimester uden øget risiko for medfødte misdannelser (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig). I et større datasæt (omkring 6.000 1. trimester eksponerede) fandtes ingen risiko for medfødte hjertemisdannelser ved eksponering for tricykliske antidepressiva (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig).