Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner.
Forsigtighedsregler
Blodbilledet kontrolleres hver uge de første 4 uger og derefter hver 4. måned, uanset dosis.
Dosisreduktion ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling.
Infektion med varicella zoster virus (VZV, skoldkopper og herpes zoster) kan udvikle sig i alvorlig grad ved samtidig administration af flere immunosuppressiva. Forsigtighed bør udvises.
Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved de første objektive fund eller symptomer på PML, og tilstanden bør straks evalueres efter gældende guidelines.
Øget risiko for reaktivering af HBV-infektion hos patienter med dokumenteret hepatitis B i anamnesen.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Knoglemarvsdepression, Leukopeni
Infektioner
Almindelige (1-10 %)
Trombocytopeni
Kvalme, Opkastning
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Anæmi
Pancreatitis, Steatoré
Kolestase*, Leverpåvirkning(inkl. non-cirrotisk portal hypertension og portosinusoid vaskulær sygdom)
Colitis, Diverticulitis, Gastro-intestinal blødning eller perforation
Stevens-Johnsons syndrom
Interstitiel pneumonitis
Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Lymfom(hepatoplenisk T-celle lymfom)
Pellagra**
Akut febril neutrofil dermatose
Interaktioner
Xanthinoxidasen er ansvarlig for hovedparten af den metaboliske inaktivering af 6-mercaptopurin:
Samtidig behandling med febuxostat kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis.
Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis.
Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler.
Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon.
Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon.
Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression.
Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit.
Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin.
Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception.
Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin eller tacrolimus, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere.
Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder efter seponering.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for mere end 3.000 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle datasæt ikke muligt at adskille specifik lægemiddeleksponering og outcome specielt for ciclosporin, tacrolimus og azathioprin. Der er overordnet ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Der synes overordnet at være en mindre overhyppighed af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Confounding by indication er utvivlsomt et bias, som påvirker disse observationer.
3711427742784279428042814285428642874288Fertile kvinder og mænd
Kvinder bør anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter behandlingsophør.
Mænd bør anvende sikker kontraception under og i 3 måneder efter behandlingsophør.
Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Azathioprin er et potent immunmodulerende lægemiddel, som kun i beskedent omfang udskilles i modermælken - den relative vægtjusterede dosis er under 1 %.
Der er omkring 500 (omend metodologisk meget heterogene) beskrevne observationer af ammede børn ved forskellige doser af azathioprin til moderen.
Overordnet set er der relativt få observationer iblandt disse, som tyder på påvirkninger af det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger.
I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet.
Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt infektioner.