Fluoruracil (parenteral)

Forsigtighedsregler

Nedsat knoglemarvsfunktion

• Fluoruracil kan medføre knoglemarvsdepression med b.la. leukopeni og trombocytopeni.
• Leukopeni forekommer som regel under behandlingen, hvor det laveste antal hvide blodlegemer oftest ses mellem dag 7 og 14 af det første behandlingsforløb.
• Blodtallet vil oftest være normaliseret efter 30 dage.
• Daglig monitorering af leukocytter og trombocytter anbefales og behandlingen bør seponeres ved leukocyttal < 3,5x10⁹/l eller trombocyttal < 100x10⁹/l.

DPD-mangel

Patienter med delvis mangel på enzymet dihydropyrimidin-dehydrogenase (DPD) har øget risiko for alvorlig toksicitet. Det anbefales at foretage fænotype- og genotypetestning inden behandling med fluoropyrimidiner.

Risiko for encefalopati

Tilfælde af encefalopati (herunder hyperammonæmisk encefalopati, posterior reversibel encefalopatisk syndrom (PRES)) er set ved behandling med fluorouracil. Ved tegn eller symptomer som ændret mentaltilstand, forvirring, ataksi eller koma, monitoreres ammonium niveauer. Hyperammonæmisk encefalopati forekommer ofte sammen med lactatacidose.

Risiko for tumorlysesyndrom

Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer.

Gastrointestinal påvirkning

Gastrointestinale bivirkninger kan være livstruende og mindskes ved samtidig administration af antiemetika, hvorefter de aftager typisk i løbet af 2 -3 dage. Stomatitis er oftest det tidligste tegn på toksicitet og forekommer fra dag 4 - 8.

Behandlingen bør seponeres ved det første tegn på oral ulceration, eller anden gastrointestinal blødning.

Ekstravasation og vævsnekrose

Ekstravasation kan føre til alvorlige lokale vævsskader og nekrose som skal behandles kirurgisk. I tilfælde af ekstravasation skal behandling afbrydes straks og det berørte område nedkøles med is og holdes nedkølet i 24 timer. Monitorering af patienten bør fortsætte, da nekrose kan forekomme flere uger efter.

Andre risikofaktorer

• Tidligere behandling med store doser bestråling af bækkenet eller høje doser af alkylerende midler.
• Udbredt involvering af knoglemarven ved metastatiske tumorer.
• Ældre eller svækkede patienter (øget risiko for toksicitet).
• Hjertesygdom eller brystsmerter under behandlingen (risiko for kardiotoksicitet).